Legislator Case Law & Legislation
W20141027525 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 10275 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

KEN#LOKDOK23 2014 10275 Valid

Det var i strid med ligestillingsloven, at en swingerklub havde forskellige medlems- og entrépriser for mænd og kvinder.

Klager fik derfor medhold.

KEN#LOKDOK23 2014 10275 Valid

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en swingerklub havde forskellige medlems- og entrépriser for mænd og kvinder.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede havde forskellige medlems- og entrépriser for mænd og kvinder.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at en swingerklub havde forskellige medlems- og entrépriser for mænd og kvinder.

Adgangen til swingerklubben kunne ske ved enten at have et medlemskab eller ved at købe et gæstekort.

Prisen for 1 års medlemskab var 500 kr. for par og single mænd.

Prisen for samme medlemskab var 250 kr. for single piger.

Prisen på et gæstekort var 150 kr. både for mænd og for kvinder.

Udover køb af et gæstekort eller et medlemskab, skulle besøgende betale en entrépris.

Swingerklubben havde på tidspunktet for klagens indgivelse åbent onsdag til søndag, og entrépriserne varierede efter, hvilken dag man besøgte klubben.

Det fremgik af indklagedes hjemmeside, at entrépriserne for at komme i klubben var

Onsdag

VIP-medlemmer: Gratis

Medlemmer

Par og single mænd: 200 kr.

Single piger: 50 kr.

Ikke-medlemmer

Par og single mænd: 350 kr.

Single piger: 200 kr.

Torsdag

VIP-medlemmer : Gratis

Medlemmer

Par: 150 kroner

Single mænd: 250 kroner

Single kvinder: Nul kroner

Ikke-medlemmer

Par: 300 kroner

Single mænd: 400 kroner

Single piger: 150 kroner

Fredag & Lørdag

VIP-medlemmer: Gratis

Medlemmer

Par og Single mænd: 350 kroner

Single piger: 100 kroner

Ikke medlemmer

Par og single mænd: 500 kroner

Single piger: 250 kroner

Søndag

VIP-medlemmer: Gratis

Medlemmer

Par og single mænd: 200 kr.

Single piger: 50 kr.

Ikke medlemmer

Par og single mænd 350 kr.

Single kvinder 200 kr.

Det var også muligt at købe et VIP medlemskab.

Med et VIP Medlemskab havde man ubegrænset adgang til klubben onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag, uden at skulle betale hverken gæstekort eller entrépris.

Prisen for et VIP medlemskab var på tidspunktet for klagens indgivelse

1 års VIP medlemskab

Par: 5000 kr.

Single mænd: 5000 kr.

Single pige: 2000 kr.

6 måneders medlemskab

Par: 3000 kr.

Single mand: 3000 kr.

Single pige: 1200 kr.

Swingerklubben har efterfølgende ændret sine åbningstider, så den nu kun har åbent torsdag, fredag og lørdag samt på udvalgte søndage.

Priserne for at komme i klubben har ikke ændret sig.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at indklagede handler i strid med forbuddet mod forskelsbehandling ved at kræve forskellige medlems- og entrépriser for mænd og kvinder.

Klager henviser til, at de forskellige entrépriser fremgår af indklagedes hjemmeside.

Klager oplyser som et eksempel, at mænd på en torsdag skal betale 400 kr. for entré og et gæstekort, mens kvinder skal betale 150 kr., hvilket er en forskel på 250 kr.

Klager gør gældende, at indklagede tilbyder den særligt lave pris til kvinder for at tiltrække mændene.

Han sammenligner situationen med et diskotek, der tager højre entrépriser for mænd end for kvinder.

Klager henviser endvidere til, at det ikke fremgår noget sted, om mænd ydes en særlig service eller lignende som modydelse for den højere entrépris.

Klager gør endvidere gældende, at den omtalte rabatordning og den omtalte rundspørge, ikke giver indklagede ret til at have de forskellige priser for mænd og kvinder.

Klager gøre ligeledes gældende, at de af indklagede fremkomne argumenter omkring dresscode, manglende ligeløn på arbejdsmarkedet mellem mænd og kvinder, kondomforbrug, og at ingen mænd vil besøge klubben, hvis der ikke er kvinder tilstede, er uden betydning for sagen, da de ikke er saglige begrundelser for forskelsbehandling.

Klager henviser til, at brug af kondomer både er i mandens og kvindens interesse i og med de beskytter mod uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme.

Klager oplyser, at han ikke har besøgt klubben i forbindelse med sin klage, men at han klager af principielle grunde.

Indklagede bekræfter, at de har forskellige medlems- og entrépriser for mænd og kvinder.

Indklagede begrunder blandt andet de forskellige priser i en rabatordning, som efter deres overbevisning ikke er i strid med lovgivningen.

Indklagede mener, at de bør ligestilles med butikker og lignende, der har lov til at yde rabat begrundet i eksempelvis fagområde, alder mv.

Indklagede oplyser, at en rundspørge i klubben har vist, at de fleste mandlige gæster synes, at prisforskellen er i orden.

Indklagede henviser til, at der ikke er ligestilling på arbejdsmarkedet i forhold til løn, og at især single kvinder ikke har de samme penge til rådighed til fornøjelser som mænd.

Indklagede henviser endvidere til, at deres dresscode kræver mere for kvinder end for mænd, og at de har et forbrug for mænd til kondomer.

Indklagede henviser yderligere til, at det er deres overbevisning, at 99 % af klubbens gæster ønsker at beholde de forskellige priser.

Indklagede henviser endeligt til, at ingen mænd vil besøge swingerklubber, hvis der ikke er så mange kvinder tilstede.

Indklagede gør i den forbindelse gældende, at såfremt nævnet kommer frem til, at priserne er i strid med loven, vil det betyde, at branchen ikke kan eksistere.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har handlet i strid med ligestillingsloven, ved at have forskellige medlems- og entrépriser for mænd og kvinder til swingerklubben.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →