Legislator Case Law & Legislation
W20141022925 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - stillingsopslag - medhold

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 10229 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - stillingsopslag - medhold

KEN#LOKDOK23 2014 10229 Valid

Et vikarbureau havde opslået en stillingsannonce, hvor de kun søgte kvinder.

Indklagede erkendte, at der var tale om kønsdiskrimination, og fjernede herefter annoncen fra hjemmesiden.

Klager fik derfor medhold i klagen.

KEN#LOKDOK23 2014 10229 Valid

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et vikarbureau annoncerede efter piger/kvinder til rengøringsarbejde.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at et vikarbureau annoncerede efter piger/kvinder til rengøringsarbejde.

Sagsfremstilling

Indklagede, der er et vikarbureau, havde på bureauets hjemmeside opført en stillingsannonce med overskriften "Piger/Kvinder til Rengøringsopgaver".

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at der er tale om kønsdiskrimination og ønsker annoncen fjernet eller ændret.

Indklagede anerkender, at der er tale om en kønsdiskriminerende annonce og forklarer, at den nu er fjernet fra hjemmesiden.

Indklagede gør gældende, at klager ikke har søgt stillingen.

Klager har derfor ikke ret til godtgørelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det må ved annoncering ikke angives, at der til ansættelse søges personer af det ene køn.

Dette fremgår af ligebehandlingsloven.

Ifølge stillingsannoncens overskrift var målgruppen piger/kvinder, og annoncen var derfor i strid med loven.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at forbudet mod annoncering efter et bestem køn fremgår af ligebehandlingslovens § 6.

Ifølge § 14 kan godtgørelse kun tilkendes ved overtrædelse af §§ 2-5.

Der tilkendes derfor ikke godtgørelse i forbindelse med den lovstridige annoncering.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →