Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

En kvindelig arkitekt fik afslag på at komme med i en task-force om rum for vækst, hvor syv ud af otte af deltagere var mænd.

Indklagede indgik hverken under begrebet "offentlig forvaltning" eller begrebet "almen virksomhed", og nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle sagen.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en kvindelig arkitekt fik afslag på at komme med i en taskforce, som var nedsat af en faglig forening.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

En faglig forening har nedsat en taskforce, hvor størstedelen af deltagerne er mænd.

Deltagerne i taskforcen modtager ikke noget vederlag.

Parternes bemærkninger

Klager oplyser, at hun fik afslag på at komme med i indklagedes taskforce om rum for vækst.

Da klager kontaktede indklagede for at få navnene på deltagerne i taskforcen, kunne hun konstatere, at syv ud af otte var mænd.

Klager fik at vide, at det var fordi, at mændene var bedre kvalificerede.

Klager kan ikke forstå, at indklagede kan slippe af sted med så stor forskelsbehandling.

Det er klagers opfattelse, at så længe der kan foregå en sådan forskelsbehandling, vil det være langt sværere for kvinder end for mænd at få et fagligt relevant arbejde inden for den pågældende branche.

Indklagede beklager, hvis sammensætningen af taskforcen kan blive opfattet som bevidst forskelsbehandling.

Indklagede oplyser, at den pågældende taskforce består af to kvinder og syv mænd.

37 medlemmer, heraf 17 kvinder og 20 mænd, havde henvendt sig for at få en plads i taskforcen, og der blev udpeget tre kvinder og syv mænd.

Den ene kvinde trak sig efterfølgende.

Medlemmerne, der blev udpeget af bestyrelsen, blev alene bedømt ud fra deres arbejdsmæssige erfaringer inden for emnet og deres erfaringer med politisk arbejde samt geografisk placering og alder.

Indklagede henviser i øvrigt til, at der i de fleste andre faglige sammenhænge er overvægt af kvinder.

Den aktuelle sag er udtryk for et enkeltstående tilfælde, og der er ikke tale om nogen generel tendens i indklagedes faglige miljø.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder også myndigheder og organisationer og alle personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden inden for både den offentlige og private sektor, herunder offentlige organer, og som tilbydes uden for privat- og familielivet, samt transaktioner i den forbindelse.

Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at indklagedes virksomhed ikke er omfattet af begrebet "offentlig forvaltning" eller "almen virksomhed", ligesom det følger af forarbejderne til ligestillingsloven, at varer og tjenesteydelser, der ikke normalt leveres mod betaling, som udgangspunkt ikke er omfattet af ligestillingsloven.

Da det forhold, der klages over, ikke er omfattet af ligestillingsloven, kan nævnet ikke behandle klagen.