Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold

Et rejseselskab udbød en rejse til Nepal, hvor kun kvinder kunne deltage.

Nævnet fandt, at dette ikke var i strid med ligestillingsloven.

Princippet om ligebehandling i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser indebærer ikke, at der altid skal leveres faciliteter til mænd og kvinder på et fælles grundlag, så længe de ikke leveres på gunstigere betingelser til medlemmer af det ene køn.

Nævnet lagde vægt på, at den primære grund til, at indklagede har lavet en rejse kun for kvinder, er, at det giver mulighed for langt større fortrolighed med de nepalesiske kvinder og dermed en større indsigt i at opleve kvindelivet i Nepal.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn som følge af, at det indklagede rejseselskab udbød en rejse til Nepal kun for kvinder.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at det indklagede rejseselskab udbød en rejse til Nepal kun for kvinder.

Sagsfremstilling

Indklagede er et rejseselskab, der har specialiseret sig i rejser til Indien og Nepal.

Af indklagedes hjemmeside fremgår det, at de i november 2012 udbød en rundrejse i Nepal under titlen "Nepals Kvinder - unik rundrejse i Nepal kun for kvinder".

Videre fremgik det af programmet: "Kvindelige hindupræster, nepalesiske hekse og feministiske ildsjæle, der kæmper for ligestilling.

.

.

Denne rejse giver mulighed for at opleve den nepalesiske kultur helt tæt på og giver en sjælden indsigt i livet, som det udspiller sig for landets kvinder.

.

.

Nepalesiske kvinder er nogle af verdens fattigste og mest hårdtarbejdende, men trods de barske kår, modtages vi med livsglæde og varme overalt, hvor vi kommer frem.

Vi møder kvinder, der går forrest i kampen for ligestilling, vi besøger kvindelige iværksættere, og vi taler med kvinder, der har dedikeret deres liv til at hjælpe andre.

Og så oplever vi kvindernes dagligdag på nærmeste hold, når vi tager på besøg i bjerglandsbyer langt fra de vanlige turistruter.

.

."

Klager skrev den 4. september 2012 en mail til indklagede: "Jeg har med stor interesse læst om rundrejsen til Nepal (kun for kvinder).

Hvis man rejser med en kvinde (min hustru) er det så muligt at deltage som mand, og altså dele et dobbeltværelse.

Jeg kender ikke de nøjagtige forhold i Nepal, men umiddelbart synes jeg ikke det så ud som om, at mænd var afskåret fra at deltage i programmet.

Måske med undtagelse af mødet med den kvindelige præst, men så må man jo springe det over.

Er der andre ting som I ikke mener man kan deltage i som mand?

.

.

."

Indklagede svarede den 7. september 2012: ".

.

.

Når [indklagede] laver rejser kun for kvinder er det fordi vi har erfaring for at nogle kvinder ønsker at rejse med andre kvinder.

Det kan der være mange forskellige grunde til, bl.a. at det kan føles svært at rejse som enlig kvinde i en gruppe med mange par.

Når vi i vores rejsebeskrivelse skriver at rejsen kun er for kvinder bliver vi jo også nødt til at holde fast i det, så de der køber rejsen på de betingelser kan være sikre på hvad de køber.

Det er altså ikke fordi vi ikke mener mænd kan deltage i vores programpunkter, men for at tilgodese de af vores gæster der har lyst til den bestemt rejseform.

Når det er sagt er det vigtigt at understrege at Nepal ikke er svær at rejse i - hverken for mænd eller kvinder.

Tværtimod er det meget nemt at føle sig velkommen og godt tilpas, og jeg vil opfordre dig til at holde øje med vores hjemmeside i fremtiden.

Vi planlæger flere rejser til Nepal, der ligesom mange af vores tidligere rejser er for både mænd og kvinder.

.

."

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede har afvist, at klager kan deltage i rejsen til Nepal, fordi nogle kvinder finder det svært at rejse med par.

Ifølge indklagede skulle der imidlertid ikke været noget i programmet, der umuliggjorde deltagelse i rejsen, ligesom der ikke skal soves i sovesale, men derimod kan tilkøbes enkeltværelse.

Der ville således ikke ske nogen krænkelse af religiøse eller på anden måde samfundsmæssige normer i Nepal ved mænds deltagelse.

Indklagedes efterfølgende argument om, at mænds deltagelse skulle afskære fra indsigt i de lokale kvinders levevis virker konstrueret til lejligheden.

Hvis nepalesiske kvinder skulle leve undertrykt og under en påtaget selvcensur i et patriarkalsk samfund, skal der formentligt mere end blot et kønsfællesskab til for at fjerne det forhold.

De nepalesiske kvinder kan derfor nok kende nepalesere fra vesterlændinge og anlægge en anden attitude overfor sidstnævnte.

At attituden overfor vesterlændinge skulle være differentieret i en sådan grad, at det retfærdiggør kønsdiskrimination af indklagedes kunder, er usandsynligt og i bedste fald udokumenteret.

Selvom argumentet måtte være korrekt, er det ikke vægtigt nok til at tilsidesætte et grundlæggende element i dansk lovgivning.

At nogle af indklagedes kunder har et ønske om kønsadskilte rejser er ganske udokumenteret.

Derudover kan et sådant ønske, der ikke er nærmere begrundet i hensyn til for eksempel blufærdighed, sikkerhed eller religion aldrig legitimere diskrimination.

Indklagedes hensyn til de kvinder, der kun søger kvindeligt selskab, medfører i lige så høj grad afvisning af de kvinder, der ikke ønsker at rejse alene og ikke har en kvindelig rejseledsager.

Indklagedes beskrivelse af det nepalesiske trekkingbureau er ikke korrekt, idet de også arrangerer ture for blandede køn, ligesom det fremgår af deres hjemmeside, at de beklager ikke at have kvindelige guider nok, hvorfor nogle af deres ture guides af mænd.

Klager ønsker, at Ligebehandlingsnævnet statuerer, at der skal være vægtigere grunde end de af bureauet anførte for at kønsopdele udbud af tjenesteydelser, ligesom nævnet skal fastsætte en godtgørelse for krænkelsen.

Indklagede afviser, at de har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede har overfor Ligebehandlingsnævnet oplyst, at deres e-mail til klager er fejlbehæftet og ikke er fyldestgørende i forhold til deres idé med rejsen til Nepal.

Èt af indklagedes argumenter for, at rejsen kun er for kvinder, er at det tilbyder for eksempel kvinder, der er blevet alene, en mulighed for at være sammen med kvinder i samme situation.

Indklagedes primære grund til at udbyde rejsen til alene kvindelige gæster er imidlertid, at man med et rejseselskab kun bestående af kvinder vil kunne opnå en langt større fortrolighed med de nepalesiske kvinder man møder undervejs, og dermed en større indsigt i, hvordan det er at være kvinde i Nepal.

Formålet med rejsen er at give et særligt indblik i kvindeliv i Nepal.

Indklagede har mange års erfaring i Nepal, og ud fra deres viden om kulturel sensibilitet ved de, at dette indblik vil blive langt mere dybdegående, når et rejseselskab udelukkende består af kvinder.

Det er ikke korrekt, som indklagede har skrevet i deres e-mail, at mænd kan deltage i programpunkterne.

På dag 7 og 8 er der indlagt en vandretur arrangeret af det nepalesiske trekkingbureau Three Sisters, hvis medarbejderstab inklusive guider og bærere udelukkende består af kvinder.

Deres speciale er at arrangere vandreture kun for kvindelige gæster, hvilket er usædvanligt i det ellers meget mandsdominerede Nepal.

Netop den til denne rejse bookede vandretur er af indklagede bestilt specifikt med kvindelige guider og bærere.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter ligestillingsloven.

Det fremgår heraf, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Uanset forbuddet mod forskelsbehandling er loven ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det er i Rådets direktiv 2004/113, der ligger til grund for ligestillingsloven, pkt. 16 anført, at forskelsbehandling kun kan accepteres, hvis den er begrundet i et legitimt mål, og at et legitimt mål for eksempel kan være hensyn til privatlivets fred og blufærdigheden, fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder eller mænds eller kvinders interesser, foreningsfrihed og tilrettelæggelse af sportsaktiviteter.

Det fremgår endvidere, at enhver begrænsning bør være hensigtsmæssig og nødvendig.

Princippet om ligebehandling i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser indebærer ikke, at der altid skal leveres faciliteter til mænd og kvinder på et fælles grundlag, så længe de ikke leveres på gunstigere betingelser til medlemmer af det ene køn.

Det fremgår af sagens oplysninger, at den primære grund til, at indklagede har lavet en rejse kun for kvinder, er, at det giver mulighed for langt større fortrolighed med de nepalesiske kvinder og dermed en større indsigt i at opleve kvindelivet i Nepal.

På denne baggrund finder Ligebehandlingsnævnet, at det forhold, at den pågældende rejse kun er for kvinder, ikke er i strid med ligestillingsloven.

Klager får derfor ikke medhold i klagen