Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - kommuner - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - kommuner - ej medhold

En kommunes børne- og ungdomsforvaltning sender alene breve om blandt andet pladsanvisning i vuggestue til en af forældrene, oftest moderen.

Det er forældrene, der bestemmer, hvem der skal angives som betaler 1 og dermed være den forælder, der modtager besked fra indklagede omkring pladsanvisning mv. Nævnet fandt ikke, at ordningen er udtryk for kønsdiskrimination.

Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en kommunes børne- og ungdomsforvaltning alene sender breve om blandt andet pladsanvisning i vuggestue til en af forældrene, ofte moderen.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagedes opskrivningssystem, hvorefter kun en af forældrene får besked om vuggestueplads og lignende, er ikke i strid med ligestillingsloven.

Sagsfremstilling

Klager, der er mand, har oplyst, at alene hans ægtefælle modtog besked i e-boks fra kommunen om, at deres søn havde fået tilbudt en vuggestueplads.

I deres familie er det klager, der tager sig af de mere administrative opgaver.

Da ægtefællen så beskeden, var fristen for accept af pladsen udløbet.

Indklagede har om opskrivning på venteliste oplyst, at et barn bliver opskrevet på venteliste via et fagsystem.

Barnet bliver i almindelighed koblet op til mindst en juridisk person.

Det kan være moderen, faderen eller en anden person med forældremyndighed/plejetilladelse e.

lign.

Denne person kaldes ofte 1. betaler.

I praksis er det ofte moderen, der forestår den elektroniske opskrivning.

Den anden forældre, ofte faderen, registreres som 2. betaler.

Indklagede kommunikerer med det familiemedlem, der er anført som 1. betaler.

Tidligere sendte man et brev til 1. betaleren.

I dag sendes beskeden ofte via e-boks.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at det er udtryk for kønsdiskrimination, når kun den ene forældre orienteres om tilbud på institutionsplads.

Særligt ved ægteskabelige problemer kan kommunes praksis ramme faderen.

Der findes i følge Danmarks Statistik 37 forskellige familieformer, og i disse familier opstår problemet jævnligt.

Indklagede gør gældende, at kommunen kommunikerer med den af familien valgte forældre (betaler 1), og at man henviser forældrene til at give hinanden adgang til hinandens e-boks.

Indklagede har oplyst, at en række forhold gør en kopi til betaler 2 problematisk.

Familiestrukturen i dag er ikke således, at det altid er barnets far, der bor med barnets mor, ligesom at forældremyndighedssager meget ofte er yderst tilspidsede, når det drejer sig om accept og afslag på dagtilbud.

Konflikter af denne type vil ofte være ukendte for indklagede, med mindre det konkret oplyses af parterne selv.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Efter ligestillingsloven må indklagede, der er en offentlig myndighed, ikke udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Det følger af oplysningerne fra indklagede omkring opskrivningssystemet, at det er forældrene, der bestemmer, hvem der skal angives som betaler 1 og dermed være den forælder, der modtager besked fra indklagede omkring pladsanvisning mv.

Der er for nævnet ikke tvivl om, at denne ordning, hvor kommunikationen fra indklagede alene rettes til en af forældrene, giver en række praktiske problemer for den forældrer, der ikke modtager beskeden.

Ordningen er imidlertid ikke udtryk for kønsdiskrimination.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.