Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ligeløn - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ligeløn - medhold

Det var i strid med ligelønsloven, at en klager ikke ligesom sin forgænger i jobbet fik funktionstillæg for særlige ledelsesopgaver i jobbet som forvalter.

Nævnet afsagde dissens for så vidt angik en godtgørelse og et flertal af nævnets medlemmer fandt ikke grundlag for at tilkende en godtgørelse.

Klagen drejer sig om forskellig aflønning af mandlige og kvindelige medarbejdere på samme arbejdsplads i forbindelse med tildeling af et funktionstillæg på 12.500 kroner/årligt for særlige ledelsesopgaver (16.383 kroner i 2010 niveau).

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er i strid med ligelønsloven, at klager ikke ligesom sin forgænger i jobbet som forvalter i central 1 får funktionstillæg for særlige ledelsesopgaver.

Indklagede skal inden 14 dage betale klager den skønsmæssige forskel på 25.000 kroner med procesrenter fra den 7. april 2010, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager har været ansat hos indklagede siden 1977.

Fra september 2000 arbejdede klager som souschef i central 1.

Den 1. september 2007 fik hun stillingen som forvalter med ansvar for central 1.

Hun blev ved udnævnelsen til forvalter oprykket fra basisløngruppe 3 til 5, der ifølge den gældende overenskomst anvendes ved aflønning af medarbejdere med egentligt ledelsesansvar.

Ifølge indgået aftale blev alle klagers eksisterende tillæg opsagt.

Ved hendes tiltrædelse blev ved hendes forbunds mellemkomst forhandlet et kvalifikationstillæg, der var uafhængigt af hendes funktion, på plads.

Både klagers mandlige forgænger i stillingen og chef for central 1 samt de øvrige forvaltere modtog/modtager funktionstillæg for særlige ledelsesopgaver.

I forbindelse med lønforhandlingerne i foråret 2009 blev klager gjort opmærksom på, at hun var indstillet til et funktionstillæg for særlige ledelsesopgaver, så hun blev ligestillet med de andre forvaltere i betjentkorpset.

Klager blev i forbindelse med lønforhandlingerne ikke tildelt det omtalte funktionstillæg.

Den 3. juli 2009 kontaktede klagers forbund indklagede, idet forbundet var uforstående overfor det forhold, at klager ikke havde fået tillæg.

Forbundet anførte, at det var i strid med reglerne om ligestilling i Danmark.

I mail af 7. juli 2009 svarede indklagede, at klager ganske rigtigt lå lidt lavere end flere af de andre forvaltere.

Det skyldtes blandt andet de meget forskelligartede opgaver, forskellige kompetencer og performance og det forhold, at flere af forvalterne havde været forvaltere i mange år, og i den periode opbygget flere kvalifikationer og kvalifikationstillæg end klager.

Den 13. november 2009 blev der afholdt et møde mellem klagers forbund og indklagede for at drøfte sagen.

Det fremgår af mødereferat, at indklagede tilbød klager et midlertidigt tillæg på 6.000 kroner i erkendelse af, at de skulle have talt med klager om hendes performance som leder og have gjort det klart, hvad der skulle til for at modtage funktionstillægget for særlige ledelsesopgaver.

Klager afslog tilbuddet, da niveauet for tillægget rettelig lå på 12.500 kroner.

Af fremlagte stillingsbeskrivelser fremgår blandt andet følgende om de enkelte forvalteres stillinger

Klager er teamleder af central 1, som står for den decentrale kopiering hos indklagede.

Der er i teamet en souschef, tre betjente og en betjentvikar.

Forvalteren i central 2 (= medarbejder 1) er ansvarlig for fordelingscentralen, herunder vareindlevering, køreholdet og den eksterne postfordeling.

Han har en souschef, fire betjentformænd, seks betjente samt en vikar i sit team.

Forvalteren i central 3 (= medarbejder 2) varetager en konferenceejendom.

Denne forvalter har en souschef, en betjentformand, og fire betjente i sit team.

Forvalteren i central 4 (= medarbejder 3) er tillige inspektør og har en souschef, to betjentformænd, fire betjente og en betjentvikar.

Han håndterer postafsendelse, papirforvaltning, adresseoplysninger og postafsendelse til dele af udlandet.

Forvalteren med ansvar for central 5 (= medarbejder 4) har ansvar for sikkerhedsorganisationen.

Han har en souschef, to betjente og en betjentvikar.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at det er i strid med princippet om ligeløn og forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af køn, at klager ikke er blevet tildelt et funktionstillæg for særlige ledelsesopgaver, ligesom sine fem mandlige kollegaer og sin mandlige forgænger i jobbet.

Endelig medfører funktionen "forvalter" et funktionstillæg.

Klager har krav på at få efterbetalt funktionstillægget for en periode efter sin tiltræden i stillingen, senest fra foråret 2009, idet spørgsmålet opstod umiddelbart efter lønforhandlingerne på dette tidspunkt.

Indklagede forpligtes også til at betale klager en godtgørelse, som skønsmæssigt må fastsættes af nævnet, under hensyn til den dobbelte forskelsbehandling, der er sket.

Det er en skærpende omstændighed, at klager har været ansat som souschef med stort set samme stillingsindhold siden 2000, og at tidligere chefer indstillede hende til en forvalterstilling, idet hun havde betydeligt potentiale.

Endelig er det en skærpende omstændighed, at indklagede ikke har foretaget sig noget relevant for at bedømme hendes kvalifikationer siden hendes tiltræden.

Efter lønforhandlingerne i november 2007 havde klager en forventning om, at lønforhandlingerne i foråret 2008 ville afkaste et tillæg.

Samtidig var der forståelse for, at forløbet fra klagers tiltrædelse af stillingen til foråret 2008 måske ikke var langt nok til at kunne bedømme hende.

I fremlagt mail af 25. oktober 2007 fra klagers forbund til indklagede er det i forbindelse med klagers tiltræden som forvalter anført, at alle eksisterende funktions- og kvalifikationstillæg opsiges i overensstemmelse med den gældende Forhåndsaftale.

Forbundet ønskede på vegne af klager at fastholde et kvalifikationstillæg på 12.000 kroner.

Forbundet ønskede ikke på daværende tidspunkt at tildele et funktionstillæg for særlige ledelsesopgaver.

Det var forbundets opfattelse, at udnævnelsen i første omgang vil kunne illustrere de kvalifikationer, der skulle honoreres.

Klager ville således samlet set ligge lidt under de øvrige forvaltere, hvilket måtte anses at være rimeligt, da hun netop var tiltrådt.

Der har ikke været reelle drøftelser om lønnen siden slutningen af 2007, og klager er ikke blevet honoreret med et funktionstillæg eller andre tillæg til trods for, at hun blev indstillet til et.

Derudover bestrider klager en stilling, der efter aftale er indplaceret i løngruppe 5, og posten indeholder en vis tyngde.

Også forvaltere, der er indplaceret i løngruppe 4, får tillægget, hvortil kommer, at tillægget følger stillingen.

Det bestrides, at klager ikke tidligere har haft et egentligt ledelsesansvar, og det bestrides, at der løbende skulle være foretaget en individuel vurdering af klager.

Det bestrides også, at indklagede forud for sagens indbringelse for Ligebehandlingsnævnet har vurderet klagers ledelsesmæssige kompetencer, ligesom det bestrides, at der er foregået en individuel vurdering af klagers arbejdsopgaver, kompetencer og performance.

Til at underbygge dette fremhæver klager følgende forhold

Klager har gennem en årrække bestridt stillingen som souschef i central 1, som er den enhed hun senere blev forvalter for.

Ifølge fremlagt stillingsbeskrivelse for denne stilling fremgår det, at klageren skulle

varetage forvalterens arbejdsopgaver i dennes fravær

føre tilsyn med medarbejdere

uddelegere arbejdsopgaver

koordinere uddannelse af medarbejdere

udarbejde vagtplaner

Under de personlige egenskaber fremgår det, at klageren skulle have evnen til at lede, koordinere, prioritere og motivere, ligesom der krævedes en række specialistfunktioner.

Der er fremlagt stillingsbeskrivelse for forvalteren, hvor en række af opgaverne også fremgår.

Den daglige administration af personalet er tilføjet, og der er også en række specialistfunktioner.

Der er også fremlagt stillingsbeskrivelse for de øvrige fem forvaltere.

Heraf fremgår det overordnet, at der skal ske en daglig administration af personalet, og der er også tilføjet en række specialistfunktioner for de enkelte forvaltere.

Det må derfor afvises, at der skulle være nogen form for forskel mellem disse forskellige stillinger, stillingsbeskrivelser og indhold, da de alle er præget af at være sideordnede forvalterstillinger med daglig ledelse og ansvar for medarbejdere, oplæring og uddannelse og med en række tilknyttede specialistfunktioner, hvilket efter det oplyste har udløst funktionstillæg til de øvrige forvaltere og ikke til klager.

Klagers stillingsbeskrivelse, herunder specialistfunktionen, synes at være noget længere og mere omfattende end de øvriges specialistfunktioner, og det må derfor afvises, at der skulle være forskel.

Klager mener derfor at have påvist faktiske omstændigheder.

Indklagede skal herefter godtgøre, at forskelsbehandlingen ikke skyldes køn.

I den forbindelse henvises til fremlagt bilag, der omhandler korrespondancen fra juni - august 2009 mellem klagers forbund og indklagede.

Der henvises også til fremlagt udtalelse af 3. juli 2007 fra klagers daværende chef, hvoraf fremgår, at klager har været souschef i central 1.

Derudover fremgår det, at klager udførte sit arbejde med interesse, dygtighed, stor grad af selvstændighed, initiativ og et godt humør.

Afslutningsvis anføres det, at klager med sin praktiske ledelseserfaring og indstilling vil kunne bestride arbejdet som forvalter.

Denne udtalelse betød, at klager den 1. april 2009 blev indstillet til et kvalifikationstillæg på 10.000 kroner.

Klager var indstillet som nummer 2 i prioriteret rækkefølge.

Af fremlagt liste over indstillinger fremgår det om klager, at "i forbindelse med lønforhandlinger for overtagelse af forvalterstillingen i central 1 blev det aftalt, at der skulle ses på lønnen i forhold til udfyldelse af jobbet.

Klager udfylder jobbet med stor energi og nytænkning, der gør, at centralen fortsat udvikler sig i en meget positiv retning".

Klager fik imidlertid ikke noget tillæg.

Der er fremlagt kopi af korrespondance med indklagede, der som begrundelse anførte, at ikke alle indstillinger kunne imødekommes.

Indklagede har alene valgt at fremhæve fire forvaltere, selvom de godt ved, at der i alt er seks forvaltere ansat, hvoraf den ene også er inspektør.

De fem mandlige medarbejdere får tillæg, mens klager i modsætning til sin mandlige forgænger, ikke får tillægget.

Klager har fremlagt følgende oplysninger om løn

Klager: Pr. 1. september 2007: 303.131

Medarbejder 3 (mand): Pr. 31 marts 2006: 313.997

Medarbejder 4 (mand): Pr. 31 marts 2006: 313.997

Medarbejder 2 (mand): Pr. 31 marts 2006: 306.832

Medarbejder 1 (mand): Pr. 31 marts 2006: 306.832

Medarbejder 5 (mand): Pr. 31 marts 2006: 306.832

Det bestrides, at der er foregået konkrete og individuelle vurderinger, og indklagede har derfor haft rig lejlighed til at tildele klager et funktionstillæg ligesom hendes mandlige kollegaer.

Det fremgår også af medarbejdervurdering fra hendes daværende chef fra juli 2007, hvor han skrev, at klager ".

.

.

helt klart har potentialet til at udfylde jobbet som forvalter".

Til indklagedes bemærkning om, at de vurderer, at klager fortsat skal forbedre sine ledelsesmæssige kompetencer, har klager anført, at evalueringen af klager er lavet i januar 2010, og dermed efter tidspunktet for klagers advokats brev af 11. januar 2010 og mødet den 13. november 2009, hvor klagers forbund forbeholdt sig retten til at videreføre sagen.

Enhver efterfølgende disposition fra indklagede, herunder samtalen den 25. januar 2009, er således irrelevant for en bedømmelse af den konkrete tvist.

Klager har fremlagt referat af 18. oktober 2004 og aftale af 30. marts 2005, der skal dokumentere og understrege faktuelt, at klagers stilling har en tyngde, der skal udløse et funktionstillæg, idet klagers stilling er indplaceret i løngruppe 5.

Det afvises derfor, at stillingsbeskrivelsen og dens længde ikke er ensbetydende med, at stillingen indeholder en vis tyngde og derfor kan udløse et funktionstillæg.

Både klagers forgænger og de andre sideordnede forvaltere, herunder også forvaltere i de lettere løngrupper 3 og 4, oppebærer et funktionstillæg.

De er alle mænd.

Det afvises, at klager ville blive lønførende, hvis hun fik tillægget.

Det afvises også at have en betydning, da klagers indplacering ved tiltrædelsen af stillingen, lønningsmæssigt blev særskilt afhandlet.

Tallene skal renses for de øvrige tillæg, som parterne oppebærer, uanset om der tages udgangspunkt i klagers eller indklagedes opgørelse over lønnen.

Klager ligger eksempelvis langt under medarbejder 2's løn, også i 2009-niveau.

Hendes anciennitet er ikke alene fra forvalterstillingen, men også fra tiden som souschef tidligere.

Klager skal for samme stilling og samme stillingsindhold tillægges et funktionstillæg, som følger stillingen, og ikke er knyttet til personen.

Det fremgår af aftalen af 30. marts 2005, hvoraf fremgår, at ".

.

.

indplaceringen følger stillingen, ikke den enkelte medarbejder".

Klager har fremlagt kopi af stillingsbeskrivelse for klagers forgænger i jobbet.

Ved at sammenholde denne beskrivelse med klagers beskrivelse kan man konstatere, at der er overensstemmelse mellem funktionerne.

Klager er den første forvalter, der har tiltrådt sin stilling efter overgangen til nyt lønsystem.

Det er først i forbindelse med klagers tiltræden, at der er blevet forhandlet en indplacering af lønnen.

Det er i disse forhandlinger, at parterne har forudsat, at klager skulle tildeles et funktionstillæg for særlige ledelsesopgaver.

I forbindelse med overgangen til nyt lønsystem og tiltrædelsen i den nye stilling, blev klager omplaceret fra løngruppe 3 til løngruppe 5.

Det medførte en lønstigning i det årlige grundbeløb fra 198.000 kroner til 231.000 kroner.

Lønfremgangen blev dog alene på 12.000 kroner med en forventning eller et løfte om genforhandling, når indkøringen var tilendebragt.

Vedrørende de fremlagte lønoplysninger fra klager fremgår det entydigt, at klager ligger lavest i årlig lønsum.

En del af klagers løn er forhandlet på plads, da hun er den første forvalter, der er tiltrådt på ny løn.

Hun er til gengæld også den eneste forvalter, der ikke oppebærer tillægget som de øvrige mandlige forvaltere, og som har været en integreret del af stillingen, i hvert fald når mandlige medarbejdere har udført jobbet.

Klager har også fremlagt kopi af oversigt over "lokallønsmidler for perioden 1. april 2002 - 31. marts 2003, hvoraf fremgår, at klagers forgænger fik et funktionstillæg på 9.500 kroner for "daglig ansvar for central 1".

Det fremgår også, at medarbejder 1, 2 og 3 blev tildelt samme tillæg for "daglig ansvar".

Indklagede påstår frifindelse.

Klagers løn er fastsat ud fra saglige kriterier.

Der blev ikke lagt vægt på hendes køn i forbindelse med lønfastsættelsen.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Hun har heller ikke påvist, at hendes arbejde er det samme som de øvrige forvalteres, eller at arbejdet har samme værdi.

Klager har derfor ikke noget efterbetalingskrav ej heller krav på en godtgørelse for overtrædelse af loven.

Om klagers forgænger har indklagede oplyst, at han tiltrådte stillingen som forvalter i central 1 den 1. juli 2001, og medbragte et funktionstillæg.

Derudover blev han tildelt tillæg den 1. april 2002 på 10.777 kroner og den 1. april 2003 på 6.807 kroner (2003-niveau).

Der er ikke givet specifikke begrundelser for tildeling af tillæggene.

Forhandlingerne er dog gennemført indenfor rammerne af den dagældende lokallønsaftale.

Ifølge fremlagt forhåndsaftale for perioden 1. oktober 2003 til 31. marts 2008 fremgår det dog, at "tildeling af funktionstillæg bygger på en forventning om, at medarbejderen i det daglige udfylder funktionen på tilfredsstillende vis" og at "der kan tildeles et funktionstillæg til overinspektør og forvaltere for særlige ledelsesopgaver inden for rammen kr. 9.500-27.000 kroner årligt.

Det bemærkes, at klagers forgænger i 2002 (ved overgangen til ny løn) modtog et tillæg på 9.500 kroner i 97-niveau.

Først i oktober 2005 steg dette beløb til 12.500 kroner årligt.

Klagers forgænger har således ikke fået det fulde beløb på 12.500 kroner, som klager nu kræver.

Der er derfor ikke tale om et automatisk tillæg for særlige ledelsesopgaver af fast størrelse, som hævdet af klager.

Tillægget for særlige ledelsesopgaver, som klagers forgænger oppebar under sin varetagelse af stillingen efter overgangen til "ny løn" i 2003, fik han fordi de tidligere tillæg blev konverteret til et tillæg for særlige ledelsesopgaver, som ikke eksisterede under "gammel løn".

Overgangen til "nyt lønsystem" måtte ikke medføre en lønnedgang.

Alle tillæg under det gamle lønsystem blev derfor videreført ved overgangen, men med nye betegnelser hentet fra den nye lønpolitik.

Der blev ikke ved konverteringen taget stilling til, om tillægget havde den rette størrelse.

Alle de øvrige forvaltere, der modtager det særlige ledelsestillæg, modtager ligesom klagers forgænger i stillingen dette tillæg, fordi de er blevet konverteret fra ikke specificerede funktionstillæg ved overgangen til ny løn.

De tiltrådte deres stillinger inden overgangen til "ny løn".

De øvrige forvaltere har således heller ikke automatisk modtaget tillæg for specifikke ledelsesopgaver.

Om de øvrige forvalteres ansvarsområder har indklagede supplerende til stillingsbeskrivelserne oplyst følgende

Forvalteren i central 2 (= medarbejder 1) er ansvarlig for intern postfordeling, vareindlevering, køreholdet og avisfordeling.

Han har også ansvaret for en række tværgående ledelsesopgaver i relation til betjentkorpset, blandt andet på det administrative område.

Endelig har han ansvar for koordinationen af køreholdet.

Forvalteren i central 3 (= medarbejder 2) varetager en konferenceejendom.

Denne forvalter har et betydeligt ansvar involveret i at sikre et højt serviceniveau for eksterne kunder, og medarbejder 2 skal sikre den daglige koordination med kantine og øvrige involverede parter.

Forvalteren i central 4 (= medarbejder 3) håndterer postafsendelse, papirforvaltning, adresseoplysninger og postafsendelse til dele af udlandet.

Forvalteren er stedfortræder for servicechefen og dermed souschef for hele betjentkorpset.

Forvalteren med ansvar for central 5 (= medarbejder 4) har et helt særligt ansvar i forhold til sikkerheden for medarbejderne og ikke blot receptionen.

Han har dermed også et ledelsesansvar, der rækker ud over de medarbejdere, som han har direkte under sig.

Han skal sikre det daglige samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, ligesom han er ansvarlig for sikkerhedsgodkendelse af samtlige teknikere og konsulenter.

Om tildeling af tillæg har indklagede oplyst, at det generelt er meget få tillæg, der tildeles automatisk.

Tillæggene tildeles efter en konkret vurdering af den enkelte stilling, herunder konkrete opgaver, kompleksitet, belastningsgrad, ansvar og det ledelsesmæssige omfang.

Ved den individuelle lønfastsættelse gennemgår indklagede hver enkelt medarbejders løn set i forhold til opgaver, kompetencer og performance indenfor hver enkelt lønforhandlingsrunde.

Det sker for at sikre, at indklagede behandler alle medarbejdere lige.

Denne gennemgang er også foretaget i forbindelse med den aktuelle lønfastsættelse for klager.

I forbindelse med tildelingen af stillingen som forvalter den 1. september 2007 til klager, blev der forhandlet om, hvorvidt der udover den højere basisløn skulle tildeles nye individuelle tillæg.

Klager valgte at lade sit forbund forhandle på sine vegne.

I forbindelse med forhandlingerne lagde forbundet vægt på at sikre klager et kvalifikationstillæg, der var uafhængig af, hvilken funktion medarbejderen bestred, og som fulgte medarbejderen som et varigt tillæg, frem for et funktionstillæg, der kun gives så længe medarbejderen varetog funktionen.

Parterne var under forhandlingerne enige i, at man ventede med at tage stilling til et eventuelt funktionstillæg, indtil klager havde opbygget kompetencer på ledelsesområdet.

Klagers forbund var derfor klar over og indforstået med, at hun ikke blev tildelt et funktionstillæg eller et særligt ledelsestillæg og prioriterede derfor ved ansættelsen en anden lønsammensætning.

Hvis forbundet havde vægtet et andet tillæg højere, burde det have fremsat krav herom på et tidligere tidspunkt.

Ved forhandlingerne nåede klager en samlet løn på 258.294 kroner i 97-niveau.

På baggrund af en helhedsvurdering af klagers opgaver og kompetencer, samt værdien af det arbejde, hun forventedes at præstere, fandt indklagede denne løn passende i forhold til andre medarbejdere med ledelsesansvar.

Klager havde ikke tidligere haft egentligt ledelsesansvar.

Hvis klager nu også blev tildelt det særlige ledelsestillæg, vil hun have en højere løn end flere af de andre forvaltere, som alle har højere anciennitet end hende, og som også varetager andre opgaver end klager og har andre kvalifikationer.

Indklagede har siden da løbende foretaget en individuel vurdering af klagers løn i lyset af hendes performance og kompetencer på det ledelsesmæssige område samt stillingens karakter.

Det er ikke indklagedes vurdering, at klager skal tildeles et tillæg for særligt ledelsesmæssigt ansvar ud over den honorering hun allerede har fået via sin indplacering i løngruppe 5.

Klager blev heller ikke indstillet til dette tillæg, hverken af sin chef eller af sin tillidsrepræsentant.

Indklagede har fremlagt følgende lønoplysninger for klager og de øvrige forvaltere

Klager - Ansat siden 1. september 2007 - Lønniveau 2009 : 331.041 - Omregnet til 2010-niveau ;

336.701

Medarbejder 1 - Ansat siden 1. juli 1999 - Lønniveau 2009 : 403.790 - Omregnet til 2010-niveau ;

410.694

Medarbejder 2 - Ansat siden 1. september 1999 - Lønniveau 2009 : 370.286 - Omregnet til 2010-niveau ;

376.617

Medarbejder 3 (også inspektør) - Ansat siden 1. april 1996 - Lønniveau 2009 : 347.091 - Omregnet til 2010-niveau ;

353.024

Medarbejder 4 - Ansat siden 1. september 1996 - Lønniveau 2009 : 338.586 - Omregnet til 2010-niveau ;

344.375

Medarbejder 5 - Ansat siden 1. november 1983 - Lønniveau 2009 : 334.720 - Omregnet til 2010-niveau ;

340.443

Et flertal af forvalterne har udover deres direkte ledelsesmæssige opgaver i relation til medarbejderne i deres enhed, tillige ledelses- og koordinationsansvar i forhold til medarbejdere i andre dele af ministeriet eller eksterne konsulenter eller håndværkere.

Det er ikke tilfældet for klager, og derved en af årsagerne til, at hun ikke får et tillæg for særligt ledelsesmæssigt ansvar.

Klagers samlede løn ligger derfor lidt lavere end flere af de andre forvalteres.

Indklagede tildeler ikke automatisk funktionstillæg for ledelsesmæssigt ansvar.

Flere af de øvrige forvaltere har gennem flere år opbygget flere kvalifikationer og kvalifikationstillæg end klager.

Derudover er der nogle eftervirkninger fra de tidligere anciennitetsbaserede lønsystemer hos nogle af medarbejderne.

Det er dog indklagedes vurdering, at klager ligger på et passende niveau set i forhold til sine opgaver, kompetencer og performance samt i forhold til de øvrige medarbejdere.

De øvrige forvalteres arbejds- og ansvarsområder afviger væsentligt fra klagers, også i relation til karakteren og omfanget af det ledelsesmæssige ansvar.

Værdien af forvalternes opgaver er ikke den samme, og derfor er de individuelle funktionstillæg ikke de samme.

Med udgangspunkt i de nævnte stillingsbeskrivelser er det ikke muligt at sidestille hverken arbejdsopgaver for de enkelte forvaltere i de enkelte enheder eller deres ledelsesmæssige ansvar og dermed værdien af de enkelte forvalteres arbejde.

Der er ikke tale om, at forvalterne indgår i samme vagtordning eller udfører samme opgaver.

Det ville derfor ikke bero på en saglig og individuel vurdering, hvis alle forvaltere automatisk skulle have et særligt tillæg for ledelsesmæssige opgaver.

Det er indklagedes vurdering, at klager fortsat skal forbedre sine ledelsesmæssige kompetencer, og at hun har udfordringer på det ledelsesmæssige område.

Det fremgår af klagers medarbejdervurdering.

På baggrund af en vurdering af klagers ledelsesmæssige kompetencer i stillingen og hendes aktuelle kompetencer som leder, ville det ikke være udtryk for en passende og saglig lønfastsættelse, hvis klager blev den næsthøjest lønnede forvalter.

De øvrige forvaltere har også en længere anciennitet i jobbet.

Hvis klager nu blev tildelt et tillæg på 12.500 kroner, ville hun være en af de højest lønnede forvaltere (som ikke samtidig er inspektør), hvilket ikke ville være en rimelig indplacering, når man tager de øvrige forvalteres kvalifikationer, opgaver, performance og anciennitet i betragtning.

På et møde i november 2009 tilbød indklagede at tildele klager et midlertidigt funktionstillæg på cirka 6.000 kroner.

Hvis hun havde accepteret dette tilbud, ville hun have været den 4. højest lønnede forvalter.

Indklagede er ikke enig i de fremlagte oplysninger om klagers løn.

Det følger af fremlagt lønaftale fra september 2007, at hendes årlige løn var 312.875 kroner, og ikke 303.131 som angivet af klager.

Hendes løn var derfor ikke lavere end hendes forgængers.

Derudover var medarbejder 2's løn i september 2006, ifølge fremlagt "aftale om tillæg", 306.832 kroner.

Klager var således ikke den lavest lønnede forvalter, da hun startede i 2007.

Der er løbende og i forbindelse med lønforhandlinger foretaget en vurdering af klagers kvalifikationer.

Det er således ikke rigtigt, når klager i sine bemærkninger har anført, at der ikke er sket en løbende og individuel vurdering.

Alle tillæg tildeles efter en konkret og individuel vurdering af medarbejderens kompetencer og funktioner efter forhandling med tillidsrepræsentanten.

Vurderingen af karakteren og omfanget af de ledelsesmæssige opgaver skal også ske i forhold til personkredsen, kompleksiteten i opgaverne og omfanget af nødvendig koordination.

Det er indklagedes opfattelse, at de af klager fremlagte stillingsbeskrivelser dokumenterer, at der ikke er tale om stillinger, der kan sidestilles, som hvis der eksempelvis var tale om, at alle forvaltere arbejdede i samme afdeling og varetog skiftende vagter i denne afdeling.

Klager fik på mødet den 13. november 2009 en forklaring på, hvorfor der ikke var bevilliget hende et tillæg.

Det er derfor ikke korrekt, når klager i sine bemærkninger har anført, at indklagede ikke forud for sagens indbringelse for nævnet har vurderet klagers ledelsesmæssige kompetencer, eller at der er foregået en individuel vurdering af klagers arbejdsopgaver, kompetencer og performance.

I klagers medarbejdervurderingsskema af 25. januar 2010, der dækker perioden fra juli 2009 til januar 2010, fremgår det, at klager har behov for en mere anerkendende og positiv tilgang til personaleledelse, og at de gode resultater og den gode feed-back fra kunderne ikke må tage opmærksomheden fra den utilfredshed, der har været blandt nogle af medarbejderne i enheden.

Det er derfor ikke rigtigt, at der ikke før sagens indbringelse for nævnet er foretaget en vurdering af hendes kvalifikationer på det ledelsesmæssige område, som hun ikke er bekendt med.

Klager har fremlagt en kopi af en udtalelse fra hendes tidligere chef.

Indklagede gør opmærksom på, at udtalelsen er udarbejdet forud for, at hun tiltrådte stillingen.

Den vedrører derfor ikke hendes ledelsesmæssige kvalifikationer i den nuværende stilling.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om lige løn til mænd og kvinder.

Det fremgår af loven om lige løn til mænd og kvinder, at der ikke må finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med loven.

Dette gælder både direkte og indirekte forskelsbehandling.

Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, herunder lige lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer.

En lønmodtager, hvis løn i strid med ligelønsprincippet er lavere end andres, har krav på forskellen.

Hvis en lønmodtager mener, at arbejdsgiveren ikke overholder pligten til at yde lige løn, skal hun påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Det påhviler herefter arbejdsgiveren at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det er nævnets vurdering, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Nævnet har herved lagt vægt på, at både de fem øvrige forvaltere og klagers forgænger i jobbet, der alle er mænd, er blevet tildelt et funktionstillæg for særlige ledelsesmæssige opgaver.

Klager er ikke blevet tildelt dette tillæg.

Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at der ved lønfastsættelsen forelå hensyn, der kunne begrunde en lønmæssig forskel mellem klagers løn og hendes mandlige forgænger og mandlige kollegaer, også selvom de udførte arbejdet på forskellige tidspunkter.

Nævnet lægger til grund, at klagers mandlige forgænger i jobbet blev ansat den 1. juli 2001.

Han medbragte i den forbindelse et funktionstillæg.

I forbindelse med fordeling af lokallønsmidler for perioden 1. april 2002 til 31. marts 2003 blev klagers mandlige forgænger tildelt et funktionstillæg på 9.500 kroner for "daglig ansvar for central 1".

Nævnet lægger også til grund at de tidligere tildelte funktionstillæg i forbindelse med overgangen til nyt lønsystem blandt andet blev konverteret til et tillæg for særlige ledelsesopgaver.

Dette tillæg steg i oktober 2005 til 12.500 kroner.

Overgangen til ny løn måtte ikke indebære en lønnedgang.

Indklagede har ikke til sagen fremlagt oplysninger om, at klager ikke udfører det samme arbejde som sin mandlige forgænger og mandlige kollegaer.

Det er derfor nævnets vurdering, at klager tilsvarende har krav på at modtage funktionstillæg for særlige ledelsesopgaver.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Forskelsbeløb og godtgørelse

Klager har krav på efterbetaling af et forskelsbeløb beregnet fra midten af 2009, som var det tidspunkt, hvor klager fik afslag på funktionstillæg og viderebragte sagen til sit forbund.

Indklagede arbejdsgiver skal herefter betale klager et forskelsbeløb svarende til 25.000 kroner til klageren med procesrenter fra den 7. april 2010, hvor sagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

To medlemmer finder ikke grundlag for at tilkende klager en godtgørelse.

Disse medlemmer har herved lagt vægt på, at sagen tager sit udspring i en lønmæssig indplacering, som er forhandlet og godkendt af klagers fagforening.

Et medlem finder, at det er nødvendigt for effektivt at sikre overholdelsen af ligebehandlingsreglerne at tilkende klager en godtgørelse på 25.000 kroner.

Som følge af flertallets bestemmelse, skal indklagede ikke betale godtgørelse til klager.