Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - ej medhold

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at en statsforvaltning havde en lang sagsbehandlingstid i forhold til en mandlig klagers sag om samvær.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med at en far var udsat for en lang sagsbehandlingstid, da han ønskede en samværsordning med sine børn.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at en statsforvaltning havde en lang sagsbehandlingstid i forhold til en sag om samvær med klagers tvillinger.

Sagsfremstilling

Klager anmodede i januar 2006 den indklagede statsforvaltning om at fastsætte en 7/7-deleordning for samvær med sine tvillinger.

Klager modtog først en resolution om en 7/7-deleordning fra statsforvaltningen den 5. februar 2009.

I foråret 2009 ansøgte faderen og moderen særskilt om en ny samværsordning.

Den 29. september 2009 deltog klager på et møde i statsforvaltningen med sin eks-kone.

Statsforvaltningen udarbejdet herefter en ny resolution dateret den 30. september 2009.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af køn.

Han henviser til, at han trods ihærdige forsøg først fik en resolution fra statsamtet om 7/7-deleordningen den 5. februar 2009.

Den eksisterende resolution var fortsat gældende på de øvrige punkter, hvor klager var dårligere stillet end moderen, således havde klager 2 ugers sommerferie med børnene, mens moderen havde 4 uger.

Videre henviser klager til, at han den 29. september 2009 deltog på et møde i statsforvaltningen sammen med sin eks-kone, hvorefter statsforvaltningen lavede en ny 6-siders resolution på én dag.

Klager finder, at det er diskriminerende, at det tager kort tid for statsforvaltningen at træffe afgørelser, når det gælder mødre, men at det tager lang tid, når det gælder fædre.

Klager finder videre, at indklagede må have lavet afgørelsen før mødet den 29. september 2009, og at statsforvaltningen således allerede havde besluttet sig til, hvad afgørelsen skulle være før mødet.

Klager er ikke i tvivl om, at statsforvaltningens afgørelser normalt falder ud til moderens fordel, og at det kræver mange kræfter og penge til advokater, hvis fædre skal opnå en mere ligelig fordeling af samvær.

Klager henviser videre til, at han stadig betaler samme underholdsbidrag, som da han kun havde sine børn 2 hverdage og 2 weekender om måneden.

Han oplyser, at han med en 7/7-deleordning derudover stadig betaler de udgifter, han har i forbindelse med børnene.

Indklagede påstår, at der ikke er tale om forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede henviser til, at statsforvaltningen altid bestræber sig på at behandle en sag hurtigst muligt.

Sagsbehandlingstiden kan imidlertid være svingende afhængig af den konkrete sag, sagsmængden i statsforvaltningen på det givne tidspunkt mv. Sagsbehandlingstiden afhænger derimod ikke af, hvem af forældrene der er ansøger.

Indklagede henviser videre til, at både faderen og moderen i foråret havde anmodet om fastsættelse/ændring af samværet i forbindelse med ferier.

Således havde indklagede modtaget et brev fra faderens advokat dateret 31. marts 2009 og fra moderen dateret henholdsvis 15. april 2009 og 12. maj 2009.

Videre oplyser indklagede, at mødet den 29. september 2009 var en del af sagsbehandlingen, og at det fungerede som et afsluttende møde, hvor parternes ønsker blev præciseret og begrundet, således at statsforvaltningen umiddelbart herefter kan træffe afgørelse i sagen.

Indklagede havde således ikke truffet afgørelsen på én dag.

Indklagede oplyser, at statsforvaltningen den 7. juli 2010 nedsatte klagers bidrag med tilbagevirkende kraft fra den 1. november 2009, netop fordi sagsbehandlingstiden havde været lang.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Efter ligestillingsloven må en myndighed inden for offentlig forvaltning ikke udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at klager, fordi han har haft en lang sagsbehandlingstid ved statsforvaltningen, har skabt en formodning for at statsforvaltningen, har udøvet forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har herved lagt vægt på, at begge forældre i foråret 2009 anmodede statsforvaltningen om at træffe en ny afgørelse om samvær.

Nævnet finder således ikke, at afgørelsen af 30. september 2009 alene er truffet efter ønske fra moderen.

Videre har nævnet lagt vægt på, at statsforvaltningen efter modtagelse af ansøgningerne fra forældrene i foråret 2009 påbegyndte den sagsbehandling, som førte til afgørelsen den 30. september 2009.

Ligebehandlingsnævnet tager derfor ikke klagerens påstand til følge.