Legislator Case Law & Legislation
W20141011825 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 10118 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2014 10118 Valid

Ligebehandlingsnævnet tiltrådte sekretariatets afvisning af en sag om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en kommunes udbetaling af børnefamilieydelse.

KEN#LOKDOK23 2014 10118 Valid

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en kommunes udbetaling af børnefamilieydelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet tiltræder sekretariatets afvisning af sagen.

Sagsfremstilling

Der er klaget over manglende ligestilling mellem mænd og kvinder i forbindelse med udbetaling af børnefamilieydelse.

Klageren har henvist til, at han i forbindelse med, at hans mindreårige søn fik adresse hos ham i stedet for hos moderen, fik oplyst af kommunen, at han skulle søge om at få udbetalt børnefamilieydelsen.

Moderen havde derimod fået udbetalt ydelsen automatisk.

Sekretariatet afviste ved afgørelse af 22. juli 2010 at behandle klagen med den begrundelse, at sagen ikke var egnet til behandling i Ligebehandlingsnævnet, da det er lovreguleret, at fædre i modsætning til mødre normalt skal søge om at få udbetalt børnefamilieydelsen.

Ved e-mail af 8. august 2010 har klageren anmodet om at få sagen indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at det er i strid med ligestillingsloven, at han skulle søge om at få udbetalt børnefamilieydelsen i forbindelse med, at sønnen fik bopæl hos ham, mens moderen havde fået udbetalt ydelsen automatisk.

Indklagede har oplyst, at det er korrekt, at fædre skal søge om udbetaling af børnefamilieydelsen, mens mødre som hovedregel får ydelsen udbetalt uden ansøgning.

Dette fremgår af lov om udbetaling af en børnefamilieydelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da den retlige regulering vedrørende forskelsbehandling på grund af køn i forhold til udbetaling af børnefamilieydelse falder uden for nævnets kompetence i henhold til lov om Ligebehandlingsnævnet og da der efter nævnets vurdering ikke efter EU-retten er forbud mod hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn på dette område.

Nævnet tiltræder derfor sekretariatets afvisning af sagen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →