Legislator Case Law & Legislation
W20141011525 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - sundhed - ej medhold

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 10115 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - sundhed - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2014 10115 Valid

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at en kommune krævede underskrift fra både faderen og moderen i forbindelse med lægeskift for deres mindreårige barn.

KEN#LOKDOK23 2014 10115 Valid

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med lægeskift for klagerens mindreårige barn.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at kommunen krævede underskrift fra begge forældre i forbindelse med lægeskift for klagerens barn.

Sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, at klageren og dennes datter skulle skifte læge som følge af overdragelse af lægepraksis.

Klageren kunne uden problemer selv skifte læge via kommunens selvbetjeningssystem, men han forsøgte flere gange forgæves at skifte læge for sin datter, som automatisk var blevet fulgt af moderens lægeskift tidligere på året til anden læge end familiens.

Først da klageren tastede ægtefællens personnummer, lykkedes det at skifte læge for datteren via selvbetjeningssystemet.

Klageren rettede herefter telefonisk henvendelse til kommunen, hvor han fik at vide, at datteren, der var 13 år, ikke var selvstændig sikret, men fulgte moderen ved lægeskift.

Hvis hun skulle følge klageren, skulle kommunen have begge forældres underskrifter.

Kommunens medarbejder oplyste, at det var i orden, at datteren fulgte faderen ved lægeskift, men at der skulle være en underskrift fra begge forældre.

Det var således ikke tilstrækkeligt med klagerens underskrift.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at det var i strid med ligestillingsloven, at kommunen krævede begge forældres underskrift i forbindelse med lægeskift til faderens læge for datteren.

Klager ønsker godtgørelse på 2.500 kr. for chikanen og den ulovlige diskrimination.

Klageren ønsker også den pågældende medarbejder hos kommunen afskediget fra offentligt embede.

Klager henviser til, at det fremgår af forældreansvarsloven, at hvis forældre har fælles forældremyndighed, kræves der enighed mellem forældrene ved væsentlige beslutninger.

Ifølge Justitsministeriets vejledning omfatter væsentlige beslutninger ikke valg af praktiserende læge.

Indklagede afviser, at kommunens praksis om at kræve underskrift for begge forældre ved lægeskift for børn under 15 år, hvor forældrene havde valgt hver sin læge, ikke var lovlig.

Indklagede henviser til, at det fremgår af landsoverenskomsten om almen lægegerning, at børn, der ikke er fyldt 15 år, følger forældrene ved lægevalg.

Hvis forældrene har valgt hver sin læge, følger børnene moderen, medmindre andet aftales.

Indklagede henviser videre til, at det hidtil har været kommunens praksis at anmode om begge forældres underskrift ved lægeskift for barn under 15 år, hvor forældrene har valgt hver sin læge.

Dette skyldtes, at cpr-registret først i 2004 begyndte at registrere oplysninger om forældremyndighed.

Kommunen har på baggrund af klagen samt den omstændighed, at der nu i cpr-registret findes forældremyndighedsoplysninger om stadig flere børn, revurderet den hidtidige praksis.

Kommunen har derfor besluttet, at der fremover kun kræves underskrift for én forælder ved lægeskift.

Uanset den ændrede praksis er det indklagedes opfattelse, at den hidtidige praksis også har været lovlig.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Efter ligestillingsloven må en myndighed inden for offentlig forvaltning ikke udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet finder, at der er en formodning for, at kommunen udsatte klageren for indirekte forskelsbehandling på grund af køn ved at kræve underskrift fra moderen i forbindelse med, at barnet skulle følge klageren ved lægeskift.

Nævnet finder, at indklagede har godtgjort, at den hidtidige praksis med at kræve underskrift fra begge forældre ved følgeskabsændring, skyldtes administrative og tekniske hensyn og ikke køn.

Nævnet har herved lagt vægt på indklagedes oplysning om, at man først i 2004 begyndte at indføre oplysninger i cpr-registret om forældremyndighed, hvorfor det har været nødvendigt med begge forældres underskrifter.

Der var derfor ikke tale om indirekte forskelsbehandling i lovens forstand.

Klagers påstand tages derfor ikke til følge.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →