Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnet havde ikke kompetence til at behandle en klage vedrørende en faderskabssag.

Sagen drejede sig om, hvorvidt børnelovens § 10 var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, samt om nævnet kunne behandle klager over kendelser fra domstolene.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en faderskabssag.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet tiltræder sekretariatets afvisning af sagen.

Sagsfremstilling

Sagen drejer sig om en mand, der i forbindelse med en faderskabssag har nedlagt påstand om, at han ikke skal idømmes faderskabet, fordi graviditeten er blevet til ved et strafbart forhold, jf. børnelovens § 10.

Han begrunder dette med, at kvinden havde oplyst, at hun var infertil og ikke kunne blive gravid med mindre hun modtog fertilitetsfremmende behandling og selv med en sådan behandling, var det ikke sikkert, at hun kunne blive gravid.

Han har i den forbindelse klaget over en kendelse fra byretten om at se bort fra børnelovens § 10 under faderskabssagen og en kendelse fra landsretten, hvor der henvises til, at børnelovens § 10 alene finder anvendelse i tilfælde, hvor manden har begået et strafbart forhold.

Der er desuden klaget over, at børnelovens § 10 er udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, fordi den alene vedrører strafbare forhold begået af mænd.

Følgende fremgår af børnelovens § 10: "Er barnet blevet til ved et strafbart forhold, kan den mand, der har begået forholdet, ikke blive barnets far, hvis afgørende hensyn til barnet taler imod det".

Ligebehandlingsnævnets sekretariat afviste ved afgørelse af 6. juli 2010 klagen.

Sekretariatet vurderede, at Ligebehandlingsnævnet ikke havde mulighed for at behandle klagen over de to domstolskendelser, fordi nævnet ikke kan behandle sager, der er afgjort ved domstolene.

Dette skyldes, at Ligebehandlingsnævnet er et forvaltningsorgan, og at nævnets afgørelser kan prøves ved domstolene.

Sekretariatet vurderede også, at nævnet ikke kunne behandle klagen over børnelovens § 10, fordi den retlige regulering vedrørende kønsdiskrimination i forhold til børneloven falder uden for nævnets kompetence i henhold til lov om Ligebehandlingsnævnet, og da der ikke efter EU-retten er forbud mod hverken direkte eller indirekte kønsdiskrimination på dette område.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at han i forbindelse med en faderskabssag er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, idet retten ikke har fundet grundlag for at inddrage børnelovens § 10 i sagen.

Han påstår også, at børnelovens § 10 er udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, fordi den alene vedrører strafbare forhold begået af mænd.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da den retlige regulering vedrørende kønsdiskrimination i forhold til børneloven falder uden for nævnets kompetence i henhold til lov om Ligebehandlingsnævnet, og da der ikke efter EU-retten er forbud mod hverken direkte eller indirekte kønsdiskrimination på dette område.

Ligebehandlingsnævnet har heller ikke mulighed for at behandle klagen over de to domstolskendelser, fordi nævnet ikke kan behandle sager, der er afgjort ved domstolene.

Nævnet tiltræder derfor sekretariatets afvisning af sagen.