Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - medhold

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at en kommune sendte en afgørelse om friplads til moderen, selvom har det var faderen, der havde indgivet ansøgningen.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en kommunes behandling af en ansøgning om friplads i klub til klagerens mindreårige søn.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er i strid med ligestillingsloven, at kommunen kun stilede afgørelsen om friplads til moderen, selvom der var klageren, der underskrev ansøgningen.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at en kommune anså moderen for at være ansøger og stilede en afgørelse om friplads til hende, selvom det var faderen, der underskrev ansøgningen om friplads til den mindreårige søn.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at kommunen har forskelsbehandlet ham, fordi han er en mand.

Klager har henvist til, at han underskrev en ansøgning om friplads for sin mindreårige søn.

Det fremgik imidlertid af kommunens afgørelse om bevilling af friplads, at der var moderen, der var ansøger.

Afgørelsen var også stilet til moderen.

Klageren finder det krænkende, at afgørelsen stiles til en anden person, når han står som ansøger og har erklæret, at han er bekendt med oplysningspligten.

Klager har videre henvist til, at kommunen har oplyst, at der er tale om en administrativ praksis.

Klageren og moderen har fælles forældremyndighed over sønnen, og de bor sammen.

Indklagede har oplyst, at det ikke er et bevidst valg fra kommunens side, at kommunens afgørelse ikke blev sendt til klageren.

Indklagede har henvist til, at kommunen anvender institutionssystemet KMD Institution, hvor der kun kan være ét navn som førstebetaler, som hovedregel barnets mor, mens faderen står på sagen som 2. betaler.

Begrundelsen for denne konstruktion er, at moderen efter børnefamilieydelsesloven får udbetalt børnefamilieydelsen uden ansøgning sammenholdt med, at der via Skat kan ske modregning i børnefamilieydelsen for eventuel restance vedrørende betaling for eksempelvis klubtilbud.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Efter ligestillingsloven må en offentlig myndighed ikke udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet finder, at der en formodning for direkte forskelsbehandling, når indklagede alene stilede afgørelsen om friplads til moderen, selvom det var faderen, der underskrev ansøgningen.

Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet har herved lagt vægt på indklagedes oplysning om, at begrundelsen for fremgangsmåden er, at moderen som hovedregel er registreret som førstebetaler i kommunens EDB-system, da hun ifølge børnefamilieydelsesloven får udbetalt børnefamilieydelsen.

Ligebehandlingsnævnet tager derfor klagerens påstand til følge.