Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at et TV selskab lancerede en ny TV kanal som "Danmarks nye kanal for mænd".

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med lanceringen af en TV-kanal, der primært henvender sig til mandlige seere.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er ikke i strid med ligestillingsloven, at et privat TV selskab har lanceret en TV-kanal, der primært retter sig mod mandlige seere.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at en TV-kanal især er rettet mod mænd.

Indklagede har siden den 1. januar 2009 fået leveret et TV-signal fra sit engelske søsterselskab.

TV-signalet har fået navnet "XX", og seerprofilen er primært rettet mod mænd.

Søsterselskabet i England udsender tilsvarende en TV-kanal, der hedder "XX"og primært er rettet mod kvinder.

Parternes bemærkninger

Klager påstår det kendt i strid med ligestillingsloven, at indklagede har lanceret TV-kanalen som "Danmarks nye kanal for mænd".

Selskabet signalerer derved, at kvinder ikke må se kanalens programmer.

Indklagede påstår sig frifundet og gør gældende, at der ikke er tale om diskrimination i den konkrete sag.

Ligesom magasiner og ugeblade henvender sig til forskellige grupper i samfundet, herunder mænd og kvinder, så sker der også en opdeling af TV-kanalerne.

Hverken lanceringen af TV-kanalen eller den medfølgende markedsføringskampagne forhindrer klageren i at se TV-kanalen.

Det har i den forbindelse ikke være indklagedes intention at udelukke hverken mænd eller kvinder fra at se programmer på TV-kanalen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ifølge ligestillingsloven må ingen udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at den nævnte TV-kanal er tilgængelig for såvel mandlige som kvindelige seere.

At TV-kanalen har en seerprofil primært rettet mod mandlige seere, og at indklagede i deres markedsføringskampagne har valgt at appellere særligt til de mandlige seere, er ikke i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet finder derfor ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling i den konkrete sag.