Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

En myndigheds afgørelse om afslag på indsigt efter persondataloven i en kvindes egne oplysninger, fordi der var tale om dokumenter omhandlende det arbejde, hun havde udført i sin egenskab af sekretær, var ikke forskelsbehandling på grund af køn.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede har truffet afgørelse om omfanget af indsigtsretten efter persondataloven.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke udsat klager for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at indklagede har begrundet et afslag på klagerens anmodning om indsigt i egne oplysninger efter persondataloven med, at der var tale om dokumenter omhandlende det arbejde, hun havde udført i sin egenskab af sekretær, f.eks. oplysninger om, at hun har været ansvarlig for at arrangere et møde eller bestille flybilletter.

Parternes bemærkninger

Klager har påstået indklagedes begrundelse kendt i strid med ligebehandlingsreglerne og anført, at indklagedes praksis indebærer en krænkelse af ligebehandlingsprincippet i form af indirekte forskelsbehandling, idet indklagedes tilsyneladende neutrale praksis stiller kvinder særligt ufordelagtigt i forhold til mænd.

Dette skyldes, at sekretærarbejde næsten udelukkende udføres af kvinder.

Hun mener, at kvinder på grund af indklagedes praksis bliver stillet ringere end mænd, idet det bliver umuligt for kvinder at få anerkendt, at oplysninger, der kan henføres til dem som person i forbindelse med et arbejde som sekretær, er personoplysninger i persondatalovens forstand.

Det betyder, at kvinder fratages de rettigheder, de ellers skulle have haft i medfør af persondataloven samt EUdirektivet herom.

Dertil kommer, at den beskrevne praksis hos indklagede også generelt er egnet til at virke diskriminerende.

Hun kan ikke forestille sig, at den beskrevne praksis skulle kunne være objektivt begrundet i et legitimt formål, ligesom hun heller ikke kan forestille sig, at den skulle kunne være hensigtsmæssig og nødvendig.

Hun oplyser, at indsigtsretten i henhold til persondataloven tilkommer personer, der fremsætter begæring derom, såfremt "der behandles oplysninger om vedkommende".

Hun finder det svært at forstå, at indklagede overhovedet finder behov for at fortolke hvilke oplysninger, der er omfattet af indsigtsretten, og at indklagede vælger at fortolke indsigtsretten indskrænkende.

Klager finder det krænkende for sekretærers værdighed som kvinder, at indklagede åbenbart mener, at det er sagligt at sammenfatte sekretærarbejde med eksemplerne "at arrangere møde eller bestille flybilletter".

Klager mener, at indklagede udøver uagtsom chikane gennem den omhandlede praksis.

Hun mener ikke, at det er korrekt, at indklagede ville have truffet samme afgørelse, hvis det for eksempel havde været en kontorbetjent eller en fuldmægtig, der havde udsendt en indkaldelse til et møde eller bestilt en flybillet.

Klager finder, at indklagede bekræfter, at deres afgørelser alene beror på deres fortolkning af indsigtsretten, og at indklagedes fortolkning og afgørelser konkret er begrundet i hendes stilling som sekretær, dvs. med hendes beskæftigelse i et udpræget kvindefag.

Hun mener derfor, at hun har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet indirekte forskelsbehandling.

Bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, påhviler herefter indklagede, og den har indklagede ikke løftet.

Indklagede har således ikke påvist, at den valgte fortolkning er objektivt begrundet i et legitimt formål, og indklagede har derfor heller ikke påvist, at midlerne til at opfylde et sådant formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Indklagede har påstået frifindelse og anført, at indklagedes afgørelser ikke er et udtryk for indirekte forskelsbehandling.

Indklagede har ved afgørelserne taget stilling til, hvilke oplysninger, der må anses for omfattet af retten til indsigt efter bestemmelsen i persondataloven.

Indklagede har i den forbindelse fundet, at f.eks. oplysninger om, at man som led i sit arbejde har arrangeret et møde eller bestilt flybilletter, ikke er omfattet af indsigtsretten.

Indklagedes afgørelser har den konsekvens, at samtlige mødeindkaldelser og flybestillinger, som den pågældende person har forestået, ikke skal udleveres.

Indklagede har lagt vægt på, at formålet med indsigtsretten er den registreredes interesse i at kunne kontrollere oplysningernes rigtighed i forbindelse med den dataansvarliges anvendelse af oplysningerne eller med henblik på berigtigelse efter reglerne i persondataloven.

Oplysningen om, at man f.eks. har arrangeret et møde, er efter indklagedes opfattelse ikke personoplysninger omfattet af indsigtsretten uanset, hvilken stilling man beklæder hos vedkommende ansættelsesmyndighed.

Indklagede ville have truffet samme afgørelser, hvis det havde været en kontorbetjent eller en fuldmægtig, der havde udsendt en indkaldelse til et møde eller bestilt en flybillet.

Indklagedes afgørelse ville derfor have haft samme indhold, såfremt det havde været en mand, der havde varetaget de funktioner, som klager varetog under ansættelsen hos sin arbejdsgiver.

Indklagede mener derfor ikke, at indklagedes afgørelser er udtryk for hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling, men derimod en fortolkning af, hvilke oplysninger der må anses for omfattet af indsigtsretten efter persondataloven.

Indklagede oplyser, at indklagede har fortolket indsigtsretten i sine afgørelser.

Når klager i afgørelserne har anført stillingsbetegnelsen "sekretær", er det et udtryk for, at der er tale om en konkret begrundelse i forhold til klagers indsigtsanmodning, der skal leve op til forvaltningslovens krav.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligestillingsloven, at der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Nævnet bemærker, at det falder uden for Ligebehandlingsnævnets kompetence, at tage stilling til, om indklagedes afgørelser om indsigt efter persondataloven er rigtige eller forkerte.

Nævnet er alene kompetent til at tage stilling til, om de hensyn, der er lagt til grund for indklagedes afgørelser, er i strid med ligestillingsloven.

Nævnet finder ikke, at indklagede ved sin begrundelse for afslag på indsigt har skabt en formodning for direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede i sine afgørelser af 24. april 2008 og 30. juli 2008 har foretaget en konkret vurdering af hvilke oplysninger, der kan undtages fra indsigtsretten.

Indklagede har i den forbindelse lagt vægt på, at de oplysninger, der er undtaget fra indsigtsretten, vedrører oplysninger om klager i forbindelse med udførelsen af hendes arbejdsfunktioner.

Nævnet finder ikke, at indklagede ved at henvise til, at klagers arbejdsfunktioner har været sekretærarbejde, har handlet i strid med ligestillingsloven.