Legislator Case Law & Legislation
W20141005225 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 10052 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

KEN#LOKDOK23 2014 10052 Valid

Det var i strid med ligestillingsloven, at en bar hver fredag tilbød gratis drinks til de kvindelige gæster.

Klager fik derfor medhold samt en godtgørelse på 2.500 kr.

KEN#LOKDOK23 2014 10052 Valid

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en bar hver fredag tilbød gratis drinks til de kvindelige gæster.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede bar hver fredag tilbød gratis drinks til de kvindelige gæster.

Den indklagede bar skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 2.500 kr. med procesrente fra den 18. maj 2013, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at en bar ved et koncept, de kaldte Ladies Night, hver fredag fra kl.

21-01 tilbød gratis drinks til deres kvindelige gæster.

Tilbuddene fremgik af plakater uden for baren, samt af barens facebookside.

Diskoteket ændrede efterfølgende deres koncept, så tilbuddet også gjaldt mænd i dametøj.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede hver fredag tilbyder gratis drinks til kvinder, og at han som gæst føler sig forskelsbehandlet, da tilbuddet ikke gælder alle gæster.

Klager ønsker forskelsbehandlingen stoppet.

Indklagede bemærker, at de har ændret konceptet, så det også gælder mænd i dametøj.

Indklagede henviser til en plakat, hvoraf dette fremgår.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har overtrådt ligestillingsloven ved at tilbyde gratis drinks kun til de kvindelige gæster.

Ligebehandlingsnævnet skal desuden bemærke, at det ændrede koncept, hvor tilbuddet også inkluderer mænd i dametøj, ligeledes er i strid med ligebehandlingsprincippet, idet mænd almindeligvis ikke er iklædt dametøj.

Godtgørelse

Nævnet lægger ud fra sagens oplysninger til grund, at klager har været gæst hos indklagede på et tidspunkt, hvor tilbuddet om gratis drinks til kvinder var gældende.

Klager er derfor berettiget til en godtgørelse.

Indklagede skal herefter inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 2.500 kr. med procesrente fra den 18. maj 2013, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →