Legislator Case Law & Legislation
W20141002425 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 10024 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

KEN#LOKDOK23 2014 10024 Valid

Det var i strid med ligestillingsloven, at et diskotek havde et tilbud om gratis cava til alle, der mødte op i stiletter.

KEN#LOKDOK23 2014 10024 Valid

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et diskotek havde et tilbud om gratis Cava til alle, der mødte op i stiletter.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede havde et tilbud om gratis Cava til alle, der mødte op i stiletter.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at et diskotek reklamerede med gratis Cava til alle, der mødte op i stiletter.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at indklagede i en invitation på Facebook indirekte forskelsbehandler på grund af køn.

I invitationen fremgår det, at der er samme entré for mænd og kvinder på diskoteket.

Hvis man ankommer i stiletter, får man dog gratis Cava hele den pågældende aften.

Det er i overvejende grad kvinder, der går i stiletter, og tilbuddet får derved karakter af indirekte diskrimination.

At indklagede efterfølgende ændrer sagens faktiske omstændigheder således, at folk, der ankommer i stiletter samt højhælede sko, kan benytte tilbuddet, ændrer ikke på den forudgående diskrimination, der fremgår af den omtalte invitation.

Klager påstår, at han aldrig har hørt om den omtalte karantæne, han skulle have på diskoteket.

Klager nævner, at indklagedes påstand om karantæne virker som en straf for, at klager påklager den ulovlige diskrimination.

Hvis klager skulle have karantæne fra diskoteket, virker det samtidig underligt, at klager efterfølgende har modtaget den omtalte invitation.

Indklagede påstår, at de ikke har forskelsbehandlet på grund af køn, men i stedet forfordeler folk med en speciel dresscode, som i dette tilfælde er stiletter.

Såfremt folk møder op i stiletter eller højhælede sko, vil de komme billigere ind samt få fri bar i Cava.

Indklagede nævner, at grunden hertil er, at folk, der ankommer i stiletter eller højhælede sko, er mere festligt påklædt og derved får de ekstra fordele.

Denne forskel gælder alle uanset køn.

Indklagede lukker også mænd ind, som ankommer i højhælede sko.

Mænd får derved samme fordel, som når kvinder ankommer i stiletter.

Indklagede gør gældende, at klager har karantæne fra diskoteket grundet uhensigtsmæssig dårlig og aggressiv opførsel.

En erstatning overfor klager, vil derfor aldrig komme på tale, eftersom klager ikke kan få adgang til diskoteket og derfor ikke har været der den pågældende aften.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet har lagt vægt på, at det af den omtalte invitation fremgår, at folk der ankommer i stiletter får fri bar i Cava.

Ligebehandlingsnævnet finder derfor, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager på grund af sit køn har været udsat for forskelsbehandling.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har overtrådt lov om ligestilling af mænd og kvinder ved at tilbyde fri bar i Cava til gæster, der ankom i stiletter.

Der er tale om et tilbud, der i al væsentlighed er rette mod kvinder.

Indklagede er ikke fremkommet med oplysninger, der kan føre til et andet resultat.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Ligebehandlingsnævnet finder ikke grundlag for at tilkende en godtgørelse.

Ligebehandlingsnævnet har herved taget udgangspunkt i Ligebehandlingsnævnets praksis og foretaget et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →