Påbud om at sikre, at de ansatte, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får en tilstrækkelig instruktion i at tilrettelægge og udføre håndtering af tunge varer på farefri måde
Statutory Text (5 Articles)
Påbud om at sikre, at de ansatte, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får en tilstrækkelig instruktion i at tilrettelægge og udføre håndtering af tunge varer på farefri måde
Arbejdstilsynet afgav på baggrund af et tilsynsbesøg foretaget i november 2013, et påbud om, at virksomheden skal sikre, at de ansatte, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får en tilstrækkelig instruktion i at tilrettelægge og udføre håndtering af tunge varer på farefri måde.
Et enigt nævn hjemviste afgørelsen og lagde blandt andet vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at de ansatte ikke havde fået tilstrækkelig instruktion i at tilrettelægge og udføre håndtering af tunge varer på en farefri måde.
Nævnet lagde herved vægt på, at virksomheden og virksomhedens partsrepræsentant allerede i høringssvaret havde bestridt, at arbejdsmiljøgruppens tale om håndtering af tunge varer, ikke havde ført til konkrete instruktioner i, hvordan medarbejderne skal håndtere tunge varer ved fx opfyldning, og når kunder beder om hjælp.
Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det i høringssvaret var oplyst, at virksomheden har udarbejdet en række instruktioner illustreret med billeder, som viser medarbejderne, hvordan arbejdet skal udføres og ligeledes understreger, hvordan det ikke skal udføres.
Det var desuden oplyst, at medarbejderne instrueres, når de varetager opgaver, hvor instruktionen er relevant.
Nævnet fandt derved, at det ikke ud fra det oplyste, var muligt at vurdere, om de ansatte får tilstrækkelig instruktion i at tilrettelægge og udføre håndtering af tunge varer på en farefri måde.
Nævnet lagde herved særlig vægt på, at oplysningen om, at virksomheden havde udarbejdet instruktioner, blev oplyst i forbindelse med høringen, inden Arbejdstilsynets afgørelse, og at Arbejdstilsynet i den forbindelse ikke har forholdt sig til denne oplysning.
[Adressat udeladt]
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. august 2014 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 12. december 2013.
Ved afgørelsen blev der afgivet påbud om, at virksomheden skal sørge for, at de ansatte, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får en tilstrækkelig instruktion i at tilrettelægge og udføre håndtering af tunge varer på farefri måde.
Endvidere skal der gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der er forbundet med arbejdet.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om, at virksomheden skal sørge for, at de ansatte, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får en tilstrækkelig instruktion i at tilrettelægge og udføre håndtering af tunge varer på farefri måde.
Endvidere skal der gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der er forbundet med arbejdet.
B E G R U N D E L S E
Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at de ansatte i [navn udeladt] ikke får tilstrækkelig instruktion i at tilrettelægge og udføre håndtering af tunge varer på en farefri måde.
Nævnet lægger herved vægt på, at virksomheden og virksomhedens partsrepræsentant [navn udeladt] allerede i høringssvar af 5. december 2013 har bestridt, at arbejdsmiljøgruppens tale om håndtering af tunge varer, ikke har ført til konkrete instruktioner i, hvordan medarbejderne skal håndtere tunge varer ved fx opfyldning, og når kunder beder om hjælp.
Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at [navn udeladt] i høringssvar af 5. december 2013 har oplyst, at virksomheden har udarbejdet en række instruktioner illustreret med billeder, som viser medarbejderne, hvordan arbejdet skal udføres og ligeledes understreger, hvordan det ikke skal udføres.
[navn udeladt] oplyser desuden, at medarbejderne instrueres, når de varetager opgaver, hvor instruktionen er relevant.
Materialet omfatter
Tunge løft
Arbejdsstillinger
Tunge træk og skub – med tekniske hjælpemidler
Arbejde i højden
Arbejdsulykker
Skade på fødder
Øjenskader
Unge under 18 år
Træk og kulde
Nævnet finder derved, at det ikke ud fra det oplyste, er muligt at vurdere, om de ansatte i [navn udeladt] får tilstrækkelig instruktion i at tilrettelægge og udføre håndtering af tunge varer på en farefri måde.
Nævnet lægger herved særlig vægt på, at oplysningen om, at [navn udeladt] havde udarbejdet instruktioner, blev oplyst af [navn udeladt] i forbindelse med høringen, inden Arbejdstilsynets afgørelse, og at Arbejdstilsynet i den forbindelse ikke har forholdt sig til denne oplysning.
Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, ligesom arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.
Af samme lov fremgår det, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Ifølge reglerne om arbejdets udførelse skal arbejdsgiveren sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.
Der skal gives oplysninger om de ulykkesfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.
Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med ansættelsen.
Den nævnte oplæring og instruktion skal tilpasses udviklingen, herunder forekomsten af nye faremomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.
R E G L E R
Ved afgørelsen er anvendt følgende regler
Reglerne kan læses på de følgende sider.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
På klagenævnets vegne
[navn udeladt]
[stilling udeladt]
Kopi til
[Adressat udeladt]
[Adressat udeladt]
[Adressat udeladt]
[Adressat udeladt]
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.
…
Kapitel 4
Almindelige pligter
.
.
.
§ 17.
Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1 og 2.
…
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38 .
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2…
…
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
…
§ 77 .
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Stk. 2…
…
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse
…
Kapitel 4
Oplæring og instruktion
§ 18.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.
Der skal gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, herunder om arbejdsmedicinske undersøgelser, den ansatte har adgang til.
Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med
Stk. 2.
Den i stk. 1, nævnte oplæring og instruktion skal tilpasses udviklingen, herunder forekomsten af nye faremomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.
…
–
Om Arbejdstilsynets hjemmel til at give påbud
○
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.
–
Om instruktion
○
§ 17, stk. 2 og § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.
○
§ 18, stk. 1 og stk. 2, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004.
1)
ansættelsen,
2)
forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne,
3)
indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og
4)
indførelse af ny teknologi.