Fastholdelse af påbud om løft af rullepaller
Table of Provisions (14)
Statutory Text (14 Articles)
Fastholdelse af påbud om løft af rullepaller
Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om, at en virksomhed skulle sikre, at løft af palleruller var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, samt bruge autoriseret rådgivningsvirksomhed.
Nævnet fastholdt afgørelsen, idet nævnet fandt, at arbejdet med håndteringen af gamle rullepaller ikke foregik sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet håndteringen indebar risiko for personskade.
Nævnet lagde herved vægt på, at virksomheden oplyste, at de gamle rullepaller vejede 26 kilo, og at de gamle rullepaller udgjorde svært håndterlige byrder, og at arbejdet foregik i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, herunder at der blev løftet fra en lav højde og med foroverbøjet ryg.
Nævnet fandt endvidere, at der var grundlag for rådgiverpåbuddet.
[Adressat udeladt]
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 24. juni 2014 behandlet [navn udeladt]s Klage på vegne af [navn udeladt], [by udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af den 19. december 2013, hvorved virksomheden fik påbud om i [navn udeladt]
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af den 19. december 2013 om, at virksomheden skal sikre, at løft af palleruller (gl.
model) planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Endvidere fastholder nævnet, at virksomheden skal bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed til at bistå sig med at efterkomme ovennævnte påbud.
Virksomheden skal have efterkommet nævnets afgørelse senest den 24. november 2014, og virksomheden skal senest den 1. december 2014 give Arbejdstilsynet en tilbagemelding om, at afgørelsen er efterkommet.
Desuden skal virksomheden senest den 11. august 2014 give Arbejdstilsynet en tilbagemelding om, hvilken autoriseret rådgivningsvirksomhed, som virksomheden har indgået aftale med.
B E G R U N D E L S E
Påbuddet om løft
Nævnet finder, at arbejdet med håndteringen af gamle rullepaller ikke foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet håndteringen indebærer risiko for personskade.
Nævnet lægger herved vægt på, at virksomheden har oplyst, at de gamle rullepaller vejer 26 kilo, og at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 14. november 2013 konstaterede, at den ansatte løfter langt den tungeste del af rullepallen, idet den ansatte har fat i bunden af rullepallen.
Nævnet lægger endvidere vægt på, at dele af håndteringen foregår i strakt arm, idet den ansatte i den første del af løftet har fat i bunden af den liggende rullepalle fra gulvet.
Nævnet lægger herudover vægt på, at de gamle rullepaller udgør svært håndterlige byrder, og at arbejdet foregår i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, herunder at der løftes fra en lav højde og med foroverbøjet ryg.
Nævnet lægger yderligere vægt på, at der kan forekomme en uventet belastning, og den ansatte kan miste grebet, når rullepallen er løftet op til cirka hoftehøjde, hvor de ansatte stiller sig på et ben og det andet ben støtter rullepallen, og hænderne flyttes for at kunne styre og tippe rullepallen på plads i den opretstående rullepalle.
Nævnet lægger endvidere vægt på, at 3-4 medarbejdere foretager op til 3 løft om dagen, og nævnet finder, at det enkelte løft kan være sundhedsskadeligt.
Nævnet lægger endelig vægt på, at der ikke var tekniske hjælpemidler til rådighed for medarbejderne.
Nævnet lægger til grund for afgørelsen, at der den 8. juli 2013 er sket en arbejdsulykke, hvor en ansat havde løftet en rullepalle op i en anden rullepalle og fået et knæk i ryggen, hvorefter den ansatte blev sygemeldt.
Efter arbejdsmiljøloven skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Efter reglerne om manuel håndtering skal arbejdet med manuel håndtering planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Nævnets afgørelse om løft er truffet af et enigt nævn.
Bemærkninger til klagen om løft
Det er i klagen anført, at der ikke er tale om løft i en bestemt afstand, idet palleburet ikke slipper underlaget.
Arbejdstilsynet har ikke kvalificeret betragtningerne om løft af ”langt den tungeste del” og ”væsentlig mere end”.
Det er endvidere anført, at rækkeafstanden er bestridt i høringssvaret, hvilket Arbejdstilsynet ikke har kommenteret.
Arbejdstilsynet har ikke reflekteret over den ringe mængde håndteringer, hvor 3-4 medarbejdere fordeler op til 3 løft om dagen, og at der skulle være tale om sædvanlige arbejdsopgaver savner belæg i beskrivelsen.
Nævnet bemærker hertil, at det fremgår af At-vejledning D.
3.1. om løft, træk og skub, at et løft beskrives som håndtering af en byrde, så byrden helt eller delvist slipper underlaget.
Selv om byrden ikke slipper rullepallen, er der således alligevel tale om et løft.
Hertil kommer, at det fremgår af At-vejledningen, at det er den største rækkeafstand under løftet, der skal bruges ved vurderingen af løftet.
Arbejdstilsynet har set løftet demonstreret, hvor den ansatte (konstitueret butikschef) løftede i strakt arms afstand.
Nævnet vurderer, at selv om der er tale om forholdsvis få løft fordelt på flere ansatte, er der risiko for, at det enkelte løft kan være sundhedsskadeligt.
Nævnet finder endelig, at løftene af gamle rullepaller udgør en del af de sædvanlige arbejdsopgaver, da det er oplyst i sagen, at der i gennemsnit leveres 7 rullepaller dagligt med varierende fordeling af gamle og nye rullepaller.
Påbuddet om autoriseret rådgivningsvirksomhed
Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer finder, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen vedrørende et komplekst eller alvorligt arbejdsmiljøproblem, der er vanskeligt at løse.
Flertallet lægger herved vægt på, at de ansatte ved håndtering af de gamle rullevogne løfter byrder i mindst ¾-arms afstand på over 7 kg.
Endvidere er der forværrende faktorer, idet de gamle rullevogne udgør svært håndterlige byrder, og idet løftene foregår i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, herunder i foroverbøjet stilling.
Det følger af reglerne om brug af autoriseret rådgivningsvirksomhed, at det udgør et komplekst arbejdsmiljøproblem, når der foretages løft af byrder, der udføres som led i den sædvanlige arbejdsfunktion, ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i 3/4 arms afstand, og der samtidigt forekommer en eller flere forværrende faktorer.
Der afgives ikke rådgiverpåbud, hvis virksomheden inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og løsningen umiddelbart kan overføres.
Ud fra det oplyste om arbejdets karakter må det lægges til grund, at virksomheden ikke inden for det seneste år forud for Arbejdstilsynets påbud har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og den nævnte undtagelsesbestemmelse finder derfor ikke anvendelse.
Bemærkninger til klagen om autoriseret rådgivningsvirksomhed
Det er i klagen anført, at Arbejdstilsynet ikke har beskrevet, at tilsvarende problematiske forhold dagligt håndteres ved brug af andre typer af rullepaller.
Flertallet henviser herom til Arbejdstilsynets udtalelse af den 10. februar 2014 om, at problemet kun findes ved de gamle rullepaller og ikke ved de nye.
På virksomheden har der gennem flere år været anvendt en kombination af gamle og nye rullepaller, og Arbejdstilsynet er ikke bekendt med, at de gamle paller er ved at blive udfaset.
Flertallet finder derfor ikke, at det forhold, at virksomheden også bruger nye rullepaller, som ikke har samme problem, er ensbetydende med, at virksomheden har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted.
Nævnets afgørelse om autoriseret rådgivningsvirksomhed er truffet af et flertal på 5 af nævnets 9 stemmeberettigede medlemmer.
M I N D R E T A L S U D T A L E L S E
Et mindretal på 4 nævnsmedlemmer finder, at der ikke er grundlag for påbuddet om brug af autoriseret rådgivningsvirksomhed, idet virksomheden har en løsning på problemet på stedet i form af de nye rullepaller.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet har i afgørelsen anvendt følgende regler
Reglerne kan læses på de følgende sider.
OPLYSNINGERNE I SAGEN
Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet samt [navn udeladt]s e-mail af den 13. marts 2014, og den 6. maj 2014, samt Arbejdstilsynets brev af den 9. april 2014.
På klagenævnets vegne
[navn udeladt]
[navn udeladt]
Kopi til
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010
…
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
§ 39.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil.
…
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
…
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Stk. 2.
…
…
§ 77 a.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor.
§ 78.
…
Bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering
Kapitel 2
Arbejdets udførelse
§ 3.
Arbejde med manuel håndtering skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
…
Bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet
Kapitel 1
Formål og område
…
§ 3.
Ved en rådgivningsvirksomhed forstås i denne bekendtgørelse en rådgivningsvirksomhed, der er autoriseret til at yde arbejdsmiljørådgivning efter bekendtgørelse om autorisation af rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet (autoriserede arbejdsmiljørådgivere).
Stk. 2.
En rådgivningsvirksomhed kan blive autoriseret på et, flere eller alle områder.
Områderne er
Stk. 3.
Arbejdsgiveren eller bygherren skal vælge en rådgivningsvirksomhed, der er autoriseret til det område, som det eller de arbejdsmiljøproblemer, der udløser rådgivningspåbudet, vedrører.
§ 4.
Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspåbud, når Arbejdstilsynet samtidigt afgiver et eller flere af følgende afgørelser
…
Kapitel 2
Generelle pligter for arbejdsgivere og bygherrer, der modtager Rådgivningspåbud
§ 6.
En arbejdsgiver eller bygherre, der modtager rådgivningspåbud efter § 4, nr. 1 eller 2, skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed til løsning af det eller de arbejdsmiljøproblemer, der har ført til rådgivningspåbud, og til forebyggelse af lignende arbejdsmiljøproblemer.
Stk. 2.
En arbejdsgiver, der modtager rådgivningspåbud i forbindelse med undersøgelsespåbud efter § 4, nr. 3, skal sikre, at undersøgelsen udføres af en rådgivningsvirksomhed.
Stk. 3.
En arbejdsgiver eller bygherre kan ikke til efterkommelse af rådgivningspåbud benytte en rådgivningsvirksomhed, der hører under den juridiske enhed, som har modtaget påbuddet, jf. definitionen af juridisk enhed i lov om Det Centrale Virksomhedsregister.
§ 7.
Arbejdsgiveren har pligt til at inddrage arbejdsmiljøorganisationen i rådgivningsprocessen.
I virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, skal arbejdsgiveren inddrage de ansatte.
…
Det ergonomiske område
§ 9.
Arbejdsgiveren skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed, når Arbejdstilsynet afgiver påbud, der vedrører løft af byrder, der udføres som led i den sædvanlige arbejdsfunktion, og
Kapitel 4
Pligter for arbejdsgivere og bygherrer, der modtager rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer
…
§ 29.
Arbejdsgiveren eller bygherren skal indgå skriftlig aftale med en rådgivningsvirksomhed om bistand til at efterkomme rådgivningspåbud og de påbud, der danner grundlag herfor.
Stk. 2.
Det skal indgå i aftalen, at rådgivningsvirksomheden skal udarbejde en redegørelse med beskrivelse af, hvordan påbuddene efter §§ 8 - 26 er efterkommet.
Redegørelsen skal opfylde de krav, der stilles efter §§ 37 – 40.
Stk. 3.
Ved rådgivningspåbud i forbindelse med undersøgelsespåbud efter § 4, nr. 3, skal det indgå i aftalen, at rådgivningsvirksomheden foretager undersøgelsen.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren skal sikre, at aftalen forefindes i virksomheden og er til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.
Tilbagemeldinger til Arbejdstilsynet
§ 30.
Arbejdsgivere eller bygherrer, der har modtaget rådgivningspåbud, skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af aftalen med rådgivningsvirksomheden senest 6 uger efter, at rådgivningspåbuddet er modtaget.
Tilbagemeldingen skal indeholde oplysninger om, hvilken rådgivningsvirksomhed der er indgået aftale med.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal sikre, at tilbagemeldingen er påtegnet af arbejdsmiljøorganisationen eller af en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation.
§ 31.
Arbejdsgivere eller bygherrer, der har modtaget rådgivningspåbud, skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, at rådgivningspåbuddet og det eller de påbud, der danner grundlag herfor, er efterkommet.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal sikre, at tilbagemeldingen er påtegnet af arbejdsmiljøorganisationen eller af en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation.
Stk. 3.
Arbejdsgiverens tilbagemelding vedrørende rådgivningspåbud efter § 27 og § 28 skal endvidere indeholde rådgivningsvirksomhedens redegørelse, herunder resultatet af undersøgelsen.
Dokumentation for efterkommelse af påbud
§ 32.
Arbejdsgivere eller bygherrer, der har modtaget rådgivningspåbud, skal på Arbejdstilsynets anmodning kunne dokumentere, at rådgivningsvirksomheden har bekræftet, at rådgivningspåbuddet og det eller de påbud, der udløste rådgivningspåbuddet, er efterkommet.
Ansattes og andres adgang til rådgivningsvirksomhedens redegørelse
§ 33.
Arbejdsgiveren skal sikre, at redegørelsen fra rådgivningsvirksomheden forefindes i virksomheden og er til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal videregive redegørelsen til arbejdsmiljøorganisationen eller til en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation.
Stk. 3.
Bygherren skal sikre, at redegørelsen er tilgængelig for alle beskæftigede på byggepladsen samt for Arbejdstilsynet i hele byggeperioden.
Kapitel 7
Rådgivningsvirksomhedens ydelse
§ 34.
Ved rådgivningspåbud om løsning af et alvorligt eller komplekst arbejdsmiljøproblem, der er vanskeligt at løse, jf. § 4, nr. 1, eller om mange arbejdsmiljøproblemer, jf. § 4, nr. 2, skal arbejdsgiveren eller bygherren sikre, at rådgivningsvirksomheden
Stk. 2.
Ved rådgivningspåbud i forbindelse med undersøgelsespåbud, jf. § 4, nr. 3, skal arbejdsgiveren sikre, at rådgivningsvirksomheden foretager undersøgelsen.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren eller bygherren skal sikre, at rådgivningsvirksomheden tillige udarbejder en redegørelse, jf. §§ 37 – 40, til arbejdsgiveren eller bygherren med beskrivelse af, hvordan påbud, der har udløst rådgivningspåbuddet, jf. §§ 8 – 30, er efterkommet.
Stk. 4.
Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for rådgivningspåbud til bygherrer.
Indholdet af undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø
…
§ 37.
Ved rådgivningspåbud til arbejdsgivere om arbejdsmiljøproblemer, jf. § 4, nr. 1 og 2, skal arbejdsgiveren sikre, at redegørelsen indeholder en beskrivelse af rådgivningsprocessen, herunder
Stk. 2.
Ved rådgivningspåbud som følge af mange arbejdsmiljøproblemer jf. § 4, nr. 2, skal redegørelsen desuden indeholde forslag til, hvordan virksomheden i øvrigt kan styrke sit arbejdsmiljøarbejde, herunder konkrete råd om organisering af og samarbejde om arbejdsmiljøet i virksomheden.
1.
At løft af palleruller (gl.
model) skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, samt
2.
at bruge autoriseret rådgivningsvirksomhed til at bistå sig med at efterkomme ovennævnte påbud.
–
Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud
○
§ 77, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.
–
Om manuelle løft
○
§ 38, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010
○
§ 3, i bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering.
–
Om autoriseret rådgivningsvirksomhed
○
§ 77 a, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010
○
§ 3, stk. 3, § 4, nr. 2, § 6, stk. 1 og 3, § 7, § 26, § 29, stk. 1, 2 og 4, § 30, § 31, stk. 1 og 2, § 32, § 33, stk. 1 og 2, § 34, stk. 1 og 3, og § 37, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet (rådgivningspåbud).
–
[adressater udeladt]
1)
sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,
2)
forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,
3)
opslag eller egnet markering.
1)
det ergonomiske område,
2)
det biologiske område,
3)
det kemiske område,
4)
det fysiske område og
5)
det psykosociale område.
1)
Påbud som følge af overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen vedrørende et eller flere komplekse eller alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der er omfattet af §§ 8 – 25, dvs. vanskelige at løse.
2)
Fem eller flere afgørelser som følge af overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen (rådgivningspåbud som følge af mange arbejdsmiljøproblemer), der ikke har udløst rådgivningspåbud efter §§ 8 - 25, når overtrædelserne er konstateret ved ét tilsyn i samme produktionsenhed, jf. definitionen af produktionsenhed i lov om Det Centrale Virksomhedsregister.
Ét tilsyn kan bestå af flere besøg i et sammenhængende tilsynsforløb.
3)
Påbud om undersøgelse af arbejdsmiljøforholdene (undersøgelsespåbud) på det psykiske område efter § 27, eller på det kemiske område efter § 28.
1)
vægten overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i ¾ arms afstand, og
2)
der samtidigt forekommer en eller flere forværrende faktorer i form af arbejde med foroverbøjet ryg, vrid eller asymmetriske løft eller arbejde med løftede arme.
1)
bistår ved løsning af problemet eller problemerne, der dannede grundlag for rådgivningspåbud,
2)
bidrager med forslag til konkrete initiativer til forebyggelse af, at tilsvarende problemer opstår, og
3)
bidrager med råd om metoder til udarbejdelse og anvendelse af arbejdspladsvurdering.
1)
hvordan rådgivningspåbud og det eller de påbud, der danner grundlag for rådgivningspåbuddet eller -påbuddene, er efterkommet,
2)
hvordan arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at oprette arbejdsmiljøorganisation, har været inddraget i rådgivningsprocessen,
3)
hvilke initiativer, der er taget for at forebygge, at tilsvarende arbejdsmiljøproblemer opstår i virksomheden i fremtiden, og
4)
råd om metoder til udarbejdelse og anvendelse af arbejdspladsvurdering.