Legislator Case Law & Legislation
W20140994425 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00717

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9944 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00717

KEN#LOKDOK23 2014 9944 Valid

Resumé

Artikel om brudepars sag mod direktør bliver på nettet

Fyens.dk skrev i 2010, at en hoteldirektør efter en bryllupsfest på hotellet blev dømt til at betale kompensation til brudeparret.

Der var ingen oplysninger om, at retssagens udfald ikke blev korrekt gengivet, og Pressenævnet kritiserer ikke fyens.dk for at afvise at afindeksere artiklen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Generelt om punkt B.8

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

Dog kan oplysninger om offentlige personer som f.eks. politikere være relevante længe efter publiceringen.

Det samme kan gælde for oplysninger om andre personer, der har offentlighedens interesse.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Den konkrete sag

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet efter offentliggørelsen af artiklen i 2010 ikke tog stilling til, om offentliggørelsen var i strid med god presseskik.

Pressenævnet lægger efter parternes oplysninger til grund, at der har verseret en sag ved retten, som vedrørte det bryllup, der beskrives i den påklagede artikel.

Det er nævnets vurdering, at fyens.dk var berettiget til at omtale [Klager] som part i sagen, uanset om det var selskabet [Hotel], der formelt var part i sagen.

[Klager] har som følge af stillingen som hoteldirektør offentlighedens interesse i forbindelse med den omtalte retssag, og han må acceptere, at der i medierne drages en parallel mellem ham personligt og de virksomheder, som han driver.

Da der ikke i øvrigt er oplysninger om, at retssagens udfald ikke er korrekt gengivet, finder nævnet ikke, at det kan anses for en overtrædelse af god presseskik at afvise anmodningen om at afindeksere artiklen.

KEN#LOKDOK23 2014 9944 Valid

[Klager] har den 24. oktober 2014 klaget til Pressenævnet, idet han mener, at Fynske Medier har tilsidesat god presseskik ved at afvise at afindeksere en artikel fra 2010 på fyens.dk.

1 Sagsfremstilling

Fyens.dk bragte den 28. september 2010 artiklen ”Brudepar vinder sag mod [Klager]” med underrubrikken ”Direktør for [Hotel] [Klager] dømt til at betale kompensation til brudeparret [Person A] og [Person B] ”.

Af artiklen fremgår følgende

”Horne

Flaget var ikke hejst, servicen var dårlig, og da regningen kom, var der flere likører på, end gæsterne havde drukket.

Det var grunden til, at brudeparret [Person A] og [Person B] efter deres bryllup på [Hotel] i juli 2009 klagede til restaurationsbranchens ankenævn.

Mandag fik de rettens ord for, at [Klager] skal betale en kompensation på 13.650 kroner samt sagens omkostninger på 6750 kroner, oplyser parrets advokat, Keld Astrup Sørensen.

Sagen blev afgjort ved Retten i Odense, fordi [Klager] valgte at stævne parret, efter at ankenævnet havde tilkendt parret en kompensation på netop 13.650 kroner.

[Klager] vil ikke kommentere sagen, fordi han ikke har set afgørelsen på skrift endnu.

Keld Astrup Sørensen har dog på fornemmelsen, at sagen ikke er slut endnu, for [Klager] har mulighed for at gå videre med sagen i Østre Landsret.

Men i så fald skal [Klager] anke dommen, inden der er gået en måned, oplyser Keld Astrup Sørensen.

[Person B] er yderst tilfreds med afgørelsen.

- Det er superdejligt at få medhold i sagen, siger han, der allerede har en plan for, hvad pengene skal bruges til.

- Det er klart, at man ikke kan lave selve bryllupsdagen om, men de penge, vi er blevet tilkendt, kan måske bruges til at invitere den nærmeste familie ud at spise, siger han.

Brudeparret er klar til at kæmpe videre, hvis [Klager] skulle tage sagen videre i Østre Landsret.

- Det er blevet en principsag for os nu, siger [Person B].”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at Fynske Medier burde have imødekommet hans anmodning om afindeksering af den påklagede artikel.

Oplysningen om, at han er blevet dømt i den i artiklen omhandlede sag, er forkert.

Han var ikke part i sagen og er derfor heller ikke blevet dømt.

2.2 Fynske Mediers synspunkter

Fynske Medier har anført, at avisen tager store hensyn til privatpersoner, der bliver generet af artikler, der ligger tilgængeligt på hjemmesiden.

Når det drejer sig om politikere og erhvervsfolk, er Fynske Medier imidlertid af den opfattelse, at avisen har en særlig forpligtelse over for vælgere og forbrugere til at holde fast på artikler om f.eks. fejl begået af erhvervsvirksomheder.

Den slags artikler bliver tidligst afindekseret fem år efter offentliggørelsen og somme tider slet ikke.

Den påklagede artikel er kun fire år gammel.

Avisen finder ikke grundlag for at afindeksere artiklen på nuværende tidspunkt.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Inger Bach, Lars Lindskov og Marianne Druedahl.

Generelt om punkt B.8

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

Dog kan oplysninger om offentlige personer som f.eks. politikere være relevante længe efter publiceringen.

Det samme kan gælde for oplysninger om andre personer, der har offentlighedens interesse.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Den konkrete sag

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet efter offentliggørelsen af artiklen i 2010 ikke tog stilling til, om offentliggørelsen var i strid med god presseskik.

Pressenævnet lægger efter parternes oplysninger til grund, at der har verseret en sag ved retten, som vedrørte det bryllup, der beskrives i den påklagede artikel.

Det er nævnets vurdering, at fyens.dk var berettiget til at omtale [Klager] som part i sagen, uanset om det var selskabet [Hotel], der formelt var part i sagen.

[Klager] har som følge af stillingen som hoteldirektør offentlighedens interesse i forbindelse med den omtalte retssag, og han må acceptere, at der i medierne drages en parallel mellem ham personligt og de virksomheder, som han driver.

Da der ikke i øvrigt er oplysninger om, at retssagens udfald ikke er korrekt gengivet, finder nævnet ikke, at det kan anses for en overtrædelse af god presseskik at afvise anmodningen om at afindeksere artiklen.

Afgjort den 18. november 2014

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →