Legislator Case Law & Legislation
W20140994225 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00708

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9942 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00708

KEN#LOKDOK23 2014 9942 Valid

Resumé

Notits om konkurs forbliver synlig

TV2/NORD skrev i en notits på hjemmesiden i 2011, at klager var gået konkurs.

Han siger, han ikke var konkurs og ønsker notitsen afindekseret.

Oplysningen var korrekt, da notitsen blev offentliggjort, og Pressenævnet kritiserer ikke TV2/NORD for at afvise at afindeksere notitsen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Generelt om punkt B.8

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

Dog kan oplysninger om offentlige personer som f.eks. politikere være relevante længe efter publiceringen.

Det samme kan gælde for oplysninger om andre personer, der har offentlighedens interesse.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Den konkrete artikel

Pressenævnet finder under henvisning til oplysningerne fra Statstidende om, at [Klager] blev taget under konkursbehandling den 24. juni 2011, at artiklens oplysning om [Klager]s konkurs var korrekt på tidspunktet for artiklens offentliggørelse.

Det ændrer ikke herpå, at dekretet senere blev ophævet.

Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at TV2/NORD har afvist at afindeksere artiklen.

Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningen om [Klager]s konkurs var korrekt på tidspunktet for offentliggørelsen, og at [Klager] forud herfor havde været genstand for en del presseomtale.

Det tilføjes, at [Klager] efter det oplyste ikke har anmodet TV2/NORD om, at artiklen suppleres med en oplysning om, at konkursdekretet senere blev ophævet.

KEN#LOKDOK23 2014 9942 Valid

[Klager] har den 30. september 2014 klaget til Pressenævnet over en notits bragt på TV2/NORDs hjemmeside den 2. juli 2011, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

TV2/NORD bragte den 2. juli 2011 på dets hjemmeside notitsen ”[Klager] konkurs” .

Af notitsen fremgår

”Regionale nyheder

Den nordjyske erhvervsmand [Klager] er blevet erklæret konkurs, efter han har undladt at betale en momsregning.

Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

[Klager] skylder angiveligt 10 millioner kroner til Skat i ubetalt moms.”

Yderligere oplysninger

Af Statstidende fremgår, at Skifteretten i Svendborg ved dekret af 24. juni 2011 tog [Klager] under konkursbehandling.

Skifteretten i Svendborg har telefonisk den 13. oktober 2014 oplyst, at dekretet blev kæret, og at Skat efterfølgende trak konkursbegæringen tilbage.

Dekretet blev på den baggrund ophævet den 13. juli 2011.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at TV2/NORD burde have imødekommet hans anmodning om afindeksering af den påklagede notits.

Oplysningen om, at han er gået konkurs, er forkert.

Han er ikke gået konkurs, og det konkursdekret, der blev lyst den 24. juni 2011, blev kæret og efterfølgende ophævet.

2.2 TV2/NORDs synspunkter

TV2/NORD har anført, at notitsens indhold var korrekt på tidspunktet for notitsens offentliggørelse.

Notitsen refererer en kendelse, som dokumenterbart blev afsagt den 24. juni 2011.

Det ændrer ikke på rigtigheden af notitsen, at konkursdekretet efterfølgende blev ophævet.

TV2/NORD har endvidere anført, at notitsen fortsat er relevant, da den er et led i et større, årelangt og kompliceret sagsforløb mellem [Klager] og offentlige myndigheder.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Generelt om punkt B.8

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

Dog kan oplysninger om offentlige personer som f.eks. politikere være relevante længe efter publiceringen.

Det samme kan gælde for oplysninger om andre personer, der har offentlighedens interesse.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Den konkrete artikel

Pressenævnet finder under henvisning til oplysningerne fra Statstidende om, at [Klager] blev taget under konkursbehandling den 24. juni 2011, at artiklens oplysning om [Klager]s konkurs var korrekt på tidspunktet for artiklens offentliggørelse.

Det ændrer ikke herpå, at dekretet senere blev ophævet.

Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at TV2/NORD har afvist at afindeksere artiklen.

Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningen om [Klager]s konkurs var korrekt på tidspunktet for offentliggørelsen, og at [Klager] forud herfor havde været genstand for en del presseomtale.

Det tilføjes, at [Klager] efter det oplyste ikke har anmodet TV2/NORD om, at artiklen suppleres med en oplysning om, at konkursdekretet senere blev ophævet.

Afgjort den 18. november 2014

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →