DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00686
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00686
Resumé
Afviser at slette tre artikler
Berlingske bragte tre artikler i 2010 og 2011 på business.dk om en mand, der var blevet erklæret personlig konkurs og havde tabt en retssag mod et brudepar.
Berlingske vil ikke afindeksere artiklerne og dermed ”omskrive historien med tilbagevirkende kraft”.
Pressenævnet kritiserer ikke Berlingske for at afvise anmodningen.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
Pressenævnet bemærker, at nævnet alene tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt [Klager]s anmodning om afindeksering af artiklerne fra 2010 og 2011 burde være imødekommet af Berlingske Media efter punkt B.8 i de vejledende regler for god presseskik.
Fristen for at klage over de øvrige forhold vedrørende god presseskik i artiklerne var på daværende tidspunkt fire uger og er derved overskredet.
Det samme gælder krav om genmæle.
Nævnet afviser derfor denne del af klagen.
Det forhold, at artiklerne stadig er tilgængelige på internettet, ændrer ikke herved.
Generelt om punkt B.8
Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.
Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.
Dog kan oplysninger om offentlige personer som f.eks. politikere være relevante længe efter publiceringen.
Det samme kan gælde for oplysninger om andre personer, der har offentlighedens interesse.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
De tre artikler
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet efter offentliggørelsen af artiklerne i 2010 og 2011 ikke tog stilling til, om offentliggørelsen var i strid med god presseskik.
Artiklen fra den 17. juni 2010
I artiklens overskrift benævnes [Klager] ”omstridt godsejer” og det fremgår af artiklen, at han i maj måned blev ”dømt til at betale næsten 10 millioner kroner i manglende momsbetaling fra 1996 og frem til 1999”.
[Klager] klagede ikke over artiklen i 2010.
Han har i forbindelse med den aktuelle klage oplyst, at dommen gik ud på, at SKAT blev frifundet for hans påstand om ugyldighed.
Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] i maj måned 2010 tabte en retssag mod SKAT om et momskrav, og at [Klager] har været genstand for en del presseomtale, bl.a. fordi han eller hans firmaer har været part i flere retssager.
Nævnet finder på den baggrund, at omtalen i artiklen ikke har en sådan karakter, at der er grundlag for at kritisere, at Berlingske Media har afvist at afindeksere artiklen.
Artiklen fra den 1. april 2011
Pressenævnet lægger efter parternes oplysninger til grund, at der har verseret en sag ved retten, som vedrørte det bryllup, der beskrives i den påklagede artikel.
Det er nævnets vurdering, at business.dk var berettiget til at omtale [Klager] som part i sagen, uanset om det var selskabet [Hotel], der formelt var part i sagen.
[Klager] er en offentligt omtalt person, og han må acceptere, at der i medierne drages en parallel mellem ham personligt og de virksomheder, som han driver.
At business.dk på daværende tidspunkt skrev, at [Klager] tabte den ene retssag efter den anden, må anses for at være business.dk’s vurdering, og da der for nævnet foreligger oplysninger om to retssager, som [Klager] havde tabt inden for kort tid på tidspunktet for artiklens offentliggørelse, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at business.dk har afvist at afindeksere artiklen.
Artiklen fra den 1. juli 2011
Pressenævnet finder under henvisning til oplysningerne fra Statstidende om, at [Klager] blev taget under konkursbehandling den 24. juni 2011, at artiklens oplysning om [Klager]s konkurs var korrekt på tidspunktet for artiklens offentliggørelse.
Det ændrer ikke herpå, at dekretet senere blev ophævet.
Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at Berlingske Media har afvist at afindeksere artiklen.
Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningen om [Klager]s konkurs var korrekt på tidspunktet for offentliggørelsen, og at [Klager] forud herfor havde været genstand for en del presseomtale.
Det tilføjes, at [Klager] efter det oplyste ikke har anmodet Berlingske Media om, at artiklen suppleres med en oplysning om, at konkursdekretet senere blev ophævet.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over Berlingske Medias afvisning af at bringe et genmæle samt afvisning af at afindeksere en række artikler bragt på business.dk i henholdsvis 2010 og 2011, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
1 Sagsfremstilling
Den 17. juni 2010 bragte business.dk artiklen ”Omstridt godsejer åbner endnu et slotshotel” , hvoraf bl.a. følgende fremgik
”[…]
Som BT tidligere har beskrevet blev [Klager] således i maj måned dømt til at betale næsten 10 millioner kroner i manglende momsbetaling fra 1996 og frem til 1999.
[…]”
Den 1. april 2011 bragte business.dk artiklen ”Godsejer taber igen-igen til brudepar” , med underrubrikken ”Endnu en sejr til brudepar efter ødelagt bryllup, hvor godsejer og hotelboss [Klager] taber den ene retssag efter den anden”.
Den 1. juli 2011 bragte business.dk artiklen ”Omstridt godsejer personlig konkurs” med underrubrikken ”Godsejer og hotelboss [Klager], der har tabt en stribe retssager efter at have ødelagt bryllupper, er gået personlig konkurs, der dog ikke får betydning for slotshotellet”.
Af artiklen fremgik bl.a. følgende
”[…]
Den omstridte fynske godsejer og hotelboss [Klager] er blevet erklæret personlig konkurs efter momsgæld, skriver Fyens Stiftstidende.
Konkursen får dog ingen betydning for [Hotel], forsikrer hans hustru [Person A], der driver slotshotellet via selskabet [Selskab] Aps.
[…]
- Der er tale om en personlig konkurs, som udelukkende berører [Klager], oplyser hun.
[..]”
[Klager]s klage over de tre artikler er modtaget i Pressenævnet den 31. august 2014.
Yderligere oplysninger
Skifteretten i Svendborg har den 13. oktober 2014 telefonisk oplyst, at konkursdekretet over [Klager], afsagt den 24. juni 2011, blev kæret, og at SKAT efterfølgende trak konkursbegæringen tilbage.
Dekretet blev på den baggrund ophævet den 13. juli 2011.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har navnlig anført, at artiklerne indeholder usande påstande, og at de påfører ham som erhvervsdrivende væsentlig økonomisk skade.
Endvidere har han anført, at artiklerne offentliggøres dagligt og fortsat, hvorfor han mener, at der er tale om gentagelser og ikke gamle artikler.
Vedrørende artiklen af 17. juni 2010 har [Klager] anført, at udsagnet om, at han er ”omstridt” er en uberettiget tilsvining af hans omdømme.
Desuden er oplysningen om, at han i maj måned skulle være dømt til at betale næsten 10 millioner kroner i moms falsk.
Han er ikke dømt til at betale moms.
Dommen gik ud på, at SKAT blev frifundet for hans påstand om ugyldighed.
Vedrørende artiklen af 1. april 2011 har [Klager] anført, at det ikke er sandt, at et brudepar har vundet en retssag mod ham.
Den omtalte inkassosag havde ikke ham som part, hvorfor han ikke tabte sagen.
Han har desuden ikke tabt sager på stribe, men tværtimod vundet sager på stribe.
Vedrørende artiklen af 1. juli 2011 har [Klager] anført, at det ikke er sandt, at han er gået personlig konkurs.
Han har aldrig været personlig konkurs.
2.2 Berlingske Medias synspunkter
Berlingske Media har navnlig anført, at [Klager]s klager vedrører mange år gamle artikler, hvis faktuelle indhold på det pågældende tidspunkt ikke blev anfægtet.
[Klager] har haft både kapaciteten og muligheden for at komme til orde i medierne med sit syn på sagerne enten ved egen kraft eller via sine forskellige advokater.
Berlingske Media omskriver ikke historien med tilbagevirkende kraft og afindekserer ikke artikler, med mindre der er helt særlige forhold, der taler for det, som f.eks. ændrede personlige forhold og personer, som er kommet ud af sociale problemer eller lignende, hvor en gammel artikel vil kunne skade deres nye tilværelse.
At Berlingske Media i en af artiklerne beskriver [Klager] som ”omstridt” kan ikke give anledning til afindeksering.
Alene hans lange liste af sager ved de danske domstole burde tale for sig selv.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Hanne Schmidt, Inger Bach, Lars Lindskov og Marianne Druedahl.
Pressenævnet bemærker, at nævnet alene tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt [Klager]s anmodning om afindeksering af artiklerne fra 2010 og 2011 burde være imødekommet af Berlingske Media efter punkt B.8 i de vejledende regler for god presseskik.
Fristen for at klage over de øvrige forhold vedrørende god presseskik i artiklerne var på daværende tidspunkt fire uger og er derved overskredet.
Det samme gælder krav om genmæle.
Nævnet afviser derfor denne del af klagen.
Det forhold, at artiklerne stadig er tilgængelige på internettet, ændrer ikke herved.
Generelt om punkt B.8
Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.
Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.
Dog kan oplysninger om offentlige personer som f.eks. politikere være relevante længe efter publiceringen.
Det samme kan gælde for oplysninger om andre personer, der har offentlighedens interesse.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
De tre artikler
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet efter offentliggørelsen af artiklerne i 2010 og 2011 ikke tog stilling til, om offentliggørelsen var i strid med god presseskik.
Artiklen fra den 17. juni 2010
I artiklens overskrift benævnes [Klager] ”omstridt godsejer” og det fremgår af artiklen, at han i maj måned blev ”dømt til at betale næsten 10 millioner kroner i manglende momsbetaling fra 1996 og frem til 1999”.
[Klager] klagede ikke over artiklen i 2010.
Han har i forbindelse med den aktuelle klage oplyst, at dommen gik ud på, at SKAT blev frifundet for hans påstand om ugyldighed.
Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] i maj måned 2010 tabte en retssag mod SKAT om et momskrav, og at [Klager] har været genstand for en del presseomtale, bl.a. fordi han eller hans firmaer har været part i flere retssager.
Nævnet finder på den baggrund, at omtalen i artiklen ikke har en sådan karakter, at der er grundlag for at kritisere, at Berlingske Media har afvist at afindeksere artiklen.
Artiklen fra den 1. april 2011
Pressenævnet lægger efter parternes oplysninger til grund, at der har verseret en sag ved retten, som vedrørte det bryllup, der beskrives i den påklagede artikel.
Det er nævnets vurdering, at business.dk var berettiget til at omtale [Klager] som part i sagen, uanset om det var selskabet [Hotel], der formelt var part i sagen.
[Klager] er en offentligt omtalt person, og han må acceptere, at der i medierne drages en parallel mellem ham personligt og de virksomheder, som han driver.
At business.dk på daværende tidspunkt skrev, at [Klager] tabte den ene retssag efter den anden, må anses for at være business.dk’s vurdering, og da der for nævnet foreligger oplysninger om to retssager, som [Klager] havde tabt inden for kort tid på tidspunktet for artiklens offentliggørelse, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at business.dk har afvist at afindeksere artiklen.
Artiklen fra den 1. juli 2011
Pressenævnet finder under henvisning til oplysningerne fra Statstidende om, at [Klager] blev taget under konkursbehandling den 24. juni 2011, at artiklens oplysning om [Klager]s konkurs var korrekt på tidspunktet for artiklens offentliggørelse.
Det ændrer ikke herpå, at dekretet senere blev ophævet.
Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at Berlingske Media har afvist at afindeksere artiklen.
Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningen om [Klager]s konkurs var korrekt på tidspunktet for offentliggørelsen, og at [Klager] forud herfor havde været genstand for en del presseomtale.
Det tilføjes, at [Klager] efter det oplyste ikke har anmodet Berlingske Media om, at artiklen suppleres med en oplysning om, at konkursdekretet senere blev ophævet.
Afgjort den 18. november 2014