Legislator Case Law & Legislation
W20140992425 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00705

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9924 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00705

KEN#LOKDOK23 2014 9924 Valid

Resumé

Får kritik for udokumenteret påstand

MetroXpress skrev ”Tidligere kulturminister [klager] har brugt sine folketingsmidler til at aflønne Alternativets sekretariatsleder”.

Påstanden er udokumenteret, og Pressenævnet kritiserer MetroXpress for at bringe en påstand, der ikke er dækning for.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Nævnet bemærker indledningsvis, at artiklen intet nævner om, hvorvidt Folketingets Præsidium har intentioner om at tage sagen op til behandling.

Nævnet behandler derfor ikke dette spørgsmål.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte.

Oplysninger, som kan være krænkende, skal forelægges den, der kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. pkt.

A.6.

Brug af ordet ”kreativ”

MetroXpress har forelagt sagen for professor emeritus Claus Haagen Jensen.

MetroXpress har citeret Claus Haagen Jensen for at have udtalt, at ”[…] det lyder meget kreativt” .

Der er tale om en personlig vurdering af den forelagte sag, og anvendelsen af ordet ”kreativt” i overskriften til artiklen må anses at referere hertil.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik på dette punkt.

Faktuelle fejl

Pressenævnet finder, at beskyldningerne om, at [Klager] bruger offentlige støttekroner til at lønne en sekretariatsleder i Alternativet kan være skadelige for [Klager].

Oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, herunder navnlig ved forelæggelse for [Klager].

Beskyldningerne er blevet forelagt [Klager] under et telefoninterview.

[Klager] har endvidere fået bragt sit citat om, at der er ”[…] vandtætte skotter mellem, hvad der foregår i Folketinget og i partiet” .

Også [Klager]s tidligere medlemssekretær [Person B] har fået lov til at udtale sig.

Han har også godkendt citatet.

Nævnet lægger på baggrund af parternes oplysninger til grund, at [Klager]s medlemssekretær i Folketinget samtidig med, at han var medlemssekretær, tillige fungerede som sekretariatsleder og pressechef i Alternativet.

Nævnet lægger også til grund, at medlemssekretæren får løn for sit arbejde i Folketinget som [Klager]s medlemssekretær, mens arbejdet som sekretariatsleder for Alternativet er ulønnet.

Artiklens underrubrik ”Tidligere kulturminister [Klager] har brugt sine folketingsmidler til at aflønne Alternativets sekretariatsleder” kan forstås således, at det er et faktum, at [Klager] har anvendt folketingsmidler til betaling af løn for partipolitisk arbejde.

Selv om det lægges til grund, at en del af det ulønnede arbejde som sekretariatsleder for Alternativet sker fra Folketinget, og at sekretariatslederens folketingsmobiltelefon og folketingsmailadresse bruges i forbindelse med arbejdet for Alternativet, har MetroXpress hverken i artiklen eller i oplysningerne til nævnet dokumenteret, at Folketingets midler er anvendt til at aflønne den pågældendes arbejde som sekretariatsleder for Alternativet.

Pressenævnet udtaler på den baggrund kritik af MetroXpress for at bringe denne misvisende underrubrik i artiklen.

MetroXpress bringer [Klager]s oplysning om, at der er vandtætte skotter mellem, hvad der foregår i Folketinget og i partiet ved at indlede med at oplyse, at [Klager] bekræfter, at både hans nuværende og tidligere sekretariatsleder har været lønnet af pengene fra Folketinget, fordi de samtidig har været hans sekretær på Christiansborg.

Dette kan lede til en misforståelse om, hvad [Klager] reelt har bekræftet.

Pressenævnet finder dog, at det fremgår med tilstrækkelig tydelighed af artiklen, at [Klager] har oplyst, at penge fra Folketinget ikke er anvendt til partiarbejde, og nævnet udtaler derfor ikke kritik på dette punkt.

Pressenævnet finder ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af MetroXpress at offentliggøre følgende

”[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer MetroXpress

[underrubrik]

Avisen skrev, at folketingsmedlem [Klager] havde brugt penge fra Folketinget til at betale sekretariatslederen i sit nye parti Alternativet, men avisen kunne ikke dokumentere det

[tekst]

Overskriften lød

”[Klager] aflønner sin partisekretær ”kreativt”, efterfulgt af sætningen ”Tidligere kulturminister [Klager] har brugt sine folketingsmidler til at aflønne Alternativets sekretariatsleder”.

Pressenævnet udtaler, at påstanden om, at [Klager] skulle have brugt sine folketingsmidler på løn til partiet Alternativets sekretariatsleder ikke er dokumenteret.

Derfor kritiserer Pressenævnet MetroXpress for at bringe en udokumenteret påstand.

Pressenævnet har pålagt os at bringe denne meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

KEN#LOKDOK23 2014 9924 Valid

[Klager] har ved [Person A] klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i MetroXpress den 23. september 2014, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

MetroXpress bragte den 23. september 2014 en artikel med rubrikken ”[Klager] aflønner sin partisekretær ”kreativt”” og underrubrikken ”DANMARK.

Tidligere kulturminister [Klager] har brugt sine folketingsmidler til at lønne Alternativets sekretariatsleder.

Det ”stinker af omgåelse af reglerne,” siger ekspert i forvaltningsret.

Af artiklen fremgår følgende

”Partistifter for Alternativet og tidligere kulturminister [Klager] bliver nu beskyldt for at være særdeles kreativ i sin omgang med offentlige støttekroner.

Som folketingsmedlem modtager han 45.044 kroner om måneden til at ansætte en sekretær i Folketinget.

Penge, som ikke må bruges på partiarbejde.

Alligevel har både Alternativets tidligere og nuværende sekretariatsleder været ansat for [Klager]s folketingspenge.

De har nemlig på samme tid været hans sekretær i Folketinget.

Det får Claus Haagen Jensen, professor emeritus i forvaltningsret fra Aalborg Universitet til at sige

”Det lyder meget kreativt.

Det stinker jo af omgåelse af reglerne, men det bliver vanskeligt at dokumentere, hvornår den samme person har arbejdet for partiet, og hvornår han har lavet folketingsarbejde,” siger han.

Den nu afgående sekretariatsleder [Person B] siger

”Jeg afsluttede mit arbejde som sekretariatschef for Alternativet i slutningen af juni, og mit arbejde som sekretær for [Klager] i Folketinget overdragede jeg i september.

Jeg har arbejdet op til 90 timer om ugen – hvor al sekretariatsarbejdet foregik i min fritid.” [Klager] bekræfter, at både hans nuværende og tidligere sekretariatsleder har været lønnet af pengene fra Folketinget, fordi de samtidig har været hans sekretær på Christiansborg

”Det er selvfølgelig vandtætte skotter mellem, hvad der foregår i Folketinget og i partier,” siger han.

De vandtætte skotter er dog ikke tættere, end at når Alternativet holder arrangementer, bliver sekretariatschefens Folketingsmobil brugt som kontakttelefon – det skete senest den 28. august.”

Yderligere oplysninger

MetroXpress har bl.a. fremlagt en artikel fra Ritzau/Fyens Stifts­tidende fra den 15. september 2004 med titlen ”Brixtofte skal forklare sig skriftligt om sekretær”, samt kopi af mails sendt fra [Person B] samt [Person A] til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedrørende vælgererklæringer sendt fra de pågældendes mail-adresser i Folketinget.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at artiklen indeholder en række faktuelle fejl, der alle er med til at så tvivl om hans troværdighed og evne til at administrere mandattilskud efter reglerne.

MetroXpress indleder artiklen med at skrive, at ”[Klager] bliver nu beskyldt for at være særdeles kreativ i sin omgang med offentlige støttekroner”.

Alt sammen på baggrund af udtalelser fra en professor emeritus, der har fået præsenteret en række faktuelt forkerte oplysninger af journalisten.

Det er misledende og under al kritik.

Ingen i Alternativet er aflønnet.

Overskriften insinuerer, at der skulle være foregået noget ulovligt, og MetroXpress forsøger at få læseren til at associere til begrebet ”kreativ bogføring” med det formål at underminere hans troværdighed.

Dette gentages konsekvent i hele artiklen.

Han har brugt sine folketingsmidler til at ansætte en medlemssekretær, som passer hans kalender og parlamentariske virke.

Ingen er ansat i Alternativet, og Alternativet har ikke længere en sekretariatsleder.

Han har ikke bekræftet, at de to sekretærer har været lønnet for deres engagement, som det ellers oplyses i artiklen.

MetroXpress skævvrider citatet af ham, når han citeres for at have sagt, at den tidligere sekretariatsleder i Alternativet har været aflønnet af penge fra Folketinget.

Det er forkert.

Han har været i kontakt med formanden for Folketinget og Folketingets præsidium Mogens Lykketoft, som har afvist, at Præsidiet har igangsat en undersøgelse af Alternativets brug af gruppestøttemidler.

Sekretæren har ikke fast arbejdstid, da arbejdet er af så varierende karakter, at det ikke kan skemalægges.

Meget af folketingsarbejdet foregår udenfor normal arbejdstid, det vil sige aftener og weekender.

Dog arbejder sekretæren mindst 37,5 timer om ugen som medlemssekretær.

Folketingets telefoner må gerne benyttes privat, så længe den ansatte betaler multimedieskat.

Dette er tilfældet for medlemssekretæren [Person A], som udover at være medlemssekretær for ham i sin fritid er presseansvarlig for Alternativet.

2.2 MetroXpress’ synspunkter

MetroXpress har i forbindelse med denne historie været særdeles omhyggelig med både at optage interviews og sende samtlige citater til godkendelse.

Det er disse citater, der er brugt i artiklen.

Hvert medlem af Folketinget modtager 45.044 kroner til at aflønne personale, der skal bruges på arbejdet i Folketinget.

Midlerne må ikke bruges på at lønne folk til egentlig politisk arbejde for partier eller på opgaver, der intet har med Folketinget at gøre.

Folketingets Præsidium har flere gange anmodet politiske partier om at betale penge tilbage eller skåret i støtten, hvis folk som er aflønnet for sekretærpenge også har lavet andre opgaver.

I 2001 måtte Dansk Folkeparti tilbagebetale et større beløb, da de havde brugt sekretariatspenge på at lønne Ulla Dahlerup, mens hun skrev bogen ”Danmarks Fremtid”.

Peter Brixtofte fik i 2004 frataget halvdelen af sin støtte, da hans sekretær også besvarede telefonen i hans ejendomsfirma.

Alle Folketingets partier har således adskilt partiregnskabet fra Folketingsgruppens og afleverer separate regnskaber.

Det er normalt også forskellige personer, som sidder på partikontoret og på kontoret i Folketinget.

Det fremgår af artiklen, at både [Klager]s nuværende og tidligere medlemssekretær er den samme som sekretariatslederen og pressechefen for Alternativet.

Den samme person har altså begge roller.

Den ene opgave får han betaling for, den anden gør han ikke.

Den tidligere sekretariatsleder er citeret for, at den anden opgave foregår i fritiden.

[Klager] er citeret for at have sagt, at der er vandtætte skotter mellem Alternativet og Folketinget.

Ringer man til Alternativets pressechef eller sekretariatsleder i dagtimerne, svarer han dog og behandler din anmodning i de timer, hvor han sådan set er på arbejde i Folketinget og dermed får løn af Folketinget.

Dette svarer til det, der kostede Peter Brixtofte halvdelen af hans sekretariatsmidler fra Folketinget.

MetroXpress kender ikke [Person A]s arbejdstider, men må konstatere, at Peter Brixtofte brugte nøjagtig samme forklaring.

Ligeledes kan det konstateres, at medlemssekretæren også kommunikerer med Indenrigsministeriet på vegne af partiet fra sin folketings-e-mail.

På samtlige Alternativets pressemeddelelser angives den nuværende pressechefs og sekretariatsleders folketings-e-mailadresse og hans folketingsbetalte mobiltelefon.

Han bruger således sit ”udstyr” fra Folketinget til at lave partiarbejde.

Det fremgår klart af reglerne, at man ikke må bruge sekretariatsmidler på partiopgaver.

I klagen fremgår det, at professor emeritus Claus Haagen Jensen har fået præsenteret forkerte oplysninger.

Det fremgår dog ikke, hvad det er for forkerte oplysninger, han skulle have fået forelagt, og påstanden dokumenteres ikke i øvrigt af [Klager].

Claus Haagen Jensen har godkendt sit citat.

Det insinueres intet sted i artiklen, at der foregår noget ulovligt i Alternativet.

Det er Folketingets Præsidium, der må vurdere dette.

Ordet ”kreativ” refererer ikke til ”kreativ bogføring”.

Ordet bogføring fremgår slet ikke af MetroXpress’ artikel.

Der er tale om en reference til Claus Haagen Jensens citat.

Det fremgår af MetroXpress’ artikel, at den samme person er både sekretariatsleder i Alternativet og medlemssekretær i Folketinget.

Både [Klager] og den tidligere sekretariatsleder er klart citeret for, at de mener, at den anden opgave foregår i fritiden.

I klagen har [Klager] anført, at Alternativet ikke længere har en sekretariatsleder.

Det undrer, fordi han i telefoninterview selv bruger ordet sekretariatsleder om sin nuværende sekretær [Person A], som overtog jobbet i september 2014.

I referatet fra Alternativets hovedbestyrelsesmøde den 4. juli 2014 fremstår det, som om [Person A] også indtræder i jobbet som sekretariatsleder.

[Klager] har flere gange i et telefoninterview med MetroXpress bekræftet, at medlemssekretæren kun er aflønnet som sådan, men at han har begge opgaver.

[Klager] har ligeledes bekræftet, at hvis folk ringer og mailer angående Alternativet i arbejdstiden, vil disse spørgsmål mv. blive behandlet i medlemssekretærens arbejdstid.

MetroXpress har ikke talt med Mogens Lykketoft, men derimod med næstformand i Præsidiet, tidligere formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard.

Præsidiet består af fem repræsentanter fra Folketingets fem største partier.

Hvis bare én af de fem ønsker noget undersøgt, så bliver det undersøgt.

Pia Kjærsgaard har fortalt MetroXpress, at hun ville have det undersøgt af Folketingets revisor, og at hun derfor ville tage det på ved næste præsidiemøde.

MetroXpress har ligeledes talt med et andet parti, der ønskede det samme.

MetroXpress forstod, at Folketingets revisor nu ville undersøge det.

Der er dog tale om et sidespor, da det ikke fremgår af den påklagede artikel.

MetroXpress afviser, at [Klager]s citat bliver skævvredet.

Både [Person B] og [Klager] har haft deres citat til godkendelse – og MetroXpress har kun trykt de godkendte citater.

Medier har redigeringsret i forhold til, hvad der bringes – men de er citeret for det, de har sagt.

De får lov til at fremføre, at ifølge dem, så foregår partiopgaverne i fritiden.

[Klager] får endvidere lov til at fremføre, at der er vandtætte skotter mellem opgaverne.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Nævnet bemærker indledningsvis, at artiklen intet nævner om, hvorvidt Folketingets Præsidium har intentioner om at tage sagen op til behandling.

Nævnet behandler derfor ikke dette spørgsmål.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte.

Oplysninger, som kan være krænkende, skal forelægges den, der kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. pkt.

A.6.

Brug af ordet ”kreativ”

MetroXpress har forelagt sagen for professor emeritus Claus Haagen Jensen.

MetroXpress har citeret Claus Haagen Jensen for at have udtalt, at ”[…] det lyd er meget kreativt” .

Der er tale om en personlig vurdering af den forelagte sag, og anvendelsen af ordet ”kreativt” i overskriften til artiklen må anses at referere hertil.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik på dette punkt.

Faktuelle fejl

Pressenævnet finder, at beskyldningerne om, at [Klager] bruger offentlige støttekroner til at lønne en sekretariatsleder i Alternativet kan være skadelige for [Klager].

Oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, herunder navnlig ved forelæggelse for [Klager].

Beskyldningerne er blevet forelagt [Klager] under et telefoninterview.

[Klager] har endvidere fået bragt sit citat om, at der er ”[…] vandtætte skotter mellem, hvad der foregår i Folketinget og i partiet” .

Også [Klager]s tidligere medlemssekretær [Person B] har fået lov til at udtale sig.

Han har også godkendt citatet.

Nævnet lægger på baggrund af parternes oplysninger til grund, at [Klager]s medlemssekretær i Folketinget samtidig med, at han var medlemssekretær, tillige fungerede som sekretariatsleder og pressechef i Alternativet.

Nævnet lægger også til grund, at medlemssekretæren får løn for sit arbejde i Folketinget som [Klager]s medlemssekretær, mens arbejdet som sekretariatsleder for Alternativet er ulønnet.

Artiklens underrubrik ”Tidligere kulturminister [Klager] har brugt sine folketingsmidler til at aflønne Alternativets sekretariatsleder” kan forstås således, at det er et faktum, at [Klager] har anvendt folketingsmidler til betaling af løn for partipolitisk arbejde.

Selv om det lægges til grund, at en del af det ulønnede arbejde som sekretariatsleder for Alternativet sker fra Folketinget, og at sekretariatslederens folketingsmobiltelefon og folketingsmailadresse bruges i forbindelse med arbejdet for Alternativet, har MetroXpress hverken i artiklen eller i oplysningerne til nævnet dokumenteret, at Folketingets midler er anvendt til at aflønne den pågældendes arbejde som sekretariatsleder for Alternativet.

Pressenævnet udtaler på den baggrund kritik af MetroXpress for at bringe denne misvisende underrubrik i artiklen.

MetroXpress bringer [Klager]s oplysning om, at der er vandtætte skotter mellem, hvad der foregår i Folketinget og i partiet ved at indlede med at oplyse, at [Klager] bekræfter, at både hans nuværende og tidligere sekretariatsleder har været lønnet af pengene fra Folketinget, fordi de samtidig har været hans sekretær på Christiansborg.

Dette kan lede til en misforståelse om, hvad [Klager] reelt har bekræftet.

Pressenævnet finder dog, at det fremgår med tilstrækkelig tydelighed af artiklen, at [Klager] har oplyst, at penge fra Folketinget ikke er anvendt til partiarbejde, og nævnet udtaler derfor ikke kritik på dette punkt.

Pressenævnet finder ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af MetroXpress at offentliggøre følgende

”[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer MetroXpress

[underrubrik]

Avisen skrev, at folketingsmedlem [Klager] havde brugt penge fra Folketinget til at betale sekretariatslederen i sit nye parti Alternativet, men avisen kunne ikke dokumentere det

[tekst]

Overskriften lød

”[Klager] aflønner sin partisekretær ”kreativt”, efterfulgt af sætningen ”Tidligere kulturminister [Klager] har brugt sine folketingsmidler til at aflønne Alternativets sekretariatsleder”.

Pressenævnet udtaler, at påstanden om, at [Klager] skulle have brugt sine folketingsmidler på løn til partiet Alternativets sekretariatsleder ikke er dokumenteret.

Derfor kritiserer Pressenævnet MetroXpress for at bringe en udokumenteret påstand.

Pressenævnet har pålagt os at bringe denne meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Afgjort den 18. november 2014

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →