SU – Indskrivning – Afbrudt uddannelsesforløb - Udskrivning med tilbagevirkende kraft
Statutory Text (3 Articles)
SU – Indskrivning – Afbrudt uddannelsesforløb - Udskrivning med tilbagevirkende kraft
En studerende kunne ikke udskrives med tilbagevirkende kraft, selvom denne havde modtaget varslingsbreve herom.
Udskrivning fik først virkning, da den studerende havde modtaget bekræftelse på udskrivning fra uddannelsesstedet.
Din klage vedrørende tilbagebetaling af SU
I brev af 25. marts 2013 har du klaget over Styrelsen for Videregående Uddannelsers (herefter: styrelsen) afgørelse af 4. marts 2013 om tilbagebetaling af SU for
februar 2013.
Ankenævnets afgørelse
Nævnet tilsidesætter styrelsens afgørelse af 4. marts 2013 om tilbagebetaling af SU for februar 2013.
Retsgrundlag
SU-loven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009, nu lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)
§ 2.
Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få uddannelsesstøtte, når de
(.
.
.)
2) er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte,
(.
.
.)
§ 28.
Uddannelsesstøtten udbetales med foreløbige beløb i støtteåret.
Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb efter støtteårets afslutning.
(…)
§ 30.
Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v.
Stk. 2.
Foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt, skal betales tilbage.
(…)
Begrundelse
Retten til uddannelsesstøtte er afhængig af, at man er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i SU-loven.
Du har i brev af 11. februar 2013 fået bekræftelse på, at du er udmeldt fra Grundforløbet Transport og Logistik på [uddannelsesstedet].
Du er af [uddannelsesstedet] blevet oplyst om, at din udmeldelsesdato vil være den dato du sidst var aktiv på skolen.
Dette har de oplyst dig om i brev af 30. oktober 2012, fraværsbrev af 4. februar 2013, og bekræftelse på udmeldelse af 11. februar 2013.
Nævnet finder ikke, at din udskrivning skal anses for at have virkning fra den 31. januar 2013, da du først den 11. februar modtager en bekræftelse på din udskrivning.
Du var derfor indskrevet på din uddannelse i begyndelsen af februar 2013 og havde derfor ret til SU.
Sagsfremstilling
Du har i brev af 11. februar 2013 modtaget bekræftelse på, at du blev udskrevet af din uddannelse med virkning tilbage fra den 31. januar 2013.
Styrelsen har ved brev af 4. marts 2013 meddelt dig, at du skal tilbagebetale den SU, som du modtog i februar 2013.
Du har i brev af 25. marts 2013 klaget til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger og bl.a. anført, at uddannelsesstedet har afbrudt din SU med udgangen af januar 2013 uden hensyntagen til at du har været på skolens EDB –system og melde dig syg.
Du anfører, at du har været i tvivl om, hvorvidt sygemeldingen var registreret i skolens system.
Du skriver blandt andet, at det må være sådan, at sygdom tæller med som værende aktiv på skolen.
Du har til sagen oplyst, at din skole i brev af 30. oktober 2012, fraværsbrev af 4. februar 2013, og bekræftelse på udmeldelse af 11. februar 2013 har oplyst dig om, at din udmelding i alle tilfælde ville have virkning med tilbagevirkende kraft.
Styrelsen har ved brev af 2. maj 2014 videresendt sagen sammen med en udtalelse til ankenævnet.
Styrelsen har henvist til, at de fastholder krav af 4. marts 2013.
Styrelsen finder ikke at du har været indskrevet på og gennemgået uddannelse i februar 2013.
Styrelsen finder derfor ikke at du er berettiget til SU for februar måned 2013.
Ankenævnet har ved brev af 5. maj 2014 fremsendt sagens akter til dig, således at du havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil.
Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger fra dig i den anledning.