SU – Indskrivning – Afbrudt af uddannelsesforløb - Meddelelse om udskrivning
Statutory Text (3 Articles)
SU – Indskrivning – Afbrudt af uddannelsesforløb - Meddelelse om udskrivning
Det kunne ikke udelukkes, at en studerendes uddannelse varede til og med juni måned.
Nævnet kunne ikke konstatere, at uddannelsesstedet havde truffet en afgørelse om udskrivning samt at den studerende havde fået meddelelse herom.
Din klage vedrørende tilbagebetaling af SU
I mail af 8. juli 2013 har du klaget over Styrelsen for Videregående Uddannelsers (herefter: styrelsen) afgørelse af 22. juni 2013 om tilbagebetaling af SU for juni 2013.
Ankenævnets afgørelse
Nævnet hjemviser styrelsens afgørelse af 22. juni 2013 om tilbagebetaling af SU for
juni 2013 til fornyet vurdering.
Styrelsen skal indhente yderligere oplysninger om, hvorvidt du var indskrevet på en SU- berettigende uddannelse i juni 2013.
Retsgrundlag
SU-loven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009, nu lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)
§ 2.
Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få uddannelsesstøtte, når de
(.
.
.)
2) er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte,
(.
.
.)
(.
.
.)
§ 28.
Uddannelsesstøtten udbetales med foreløbige beløb i støtteåret.
Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb efter støtteårets afslutning.
(…)
§ 30.
Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v.
Stk. 2.
Foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt, skal betales tilbage.
(…)
Begrundelse
Indskrevet på uddannelse
Nævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke kan udelukkes, at din uddannelse varede til og med juni 2013.
Nævnet har til sagens behandling indhentet oplysninger om din indskrivning hos [uddannelsessted].
Som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke konstatere, at [uddannelsesstedet] har truffet en afgørelse om udmelding, ligesom det ikke nærmere er beskrevet, hvordan du har været gjort bekendt med udskrivningen af din uddannelse.
Nævnet vurderer derfor, at den foreliggende dokumentation ikke er tilstrækkelig til at afgøre sagen.
Styrelsen skal indhente yderligere oplysninger om, hvorvidt du var indskrevet på en SU- berettigende uddannelse i juni 2013.
Sagsfremstilling
[uddannelsesstedet] har oplyst, at det fremgår af deres administrative system samt på udmeldingsblanket, at du blev udskrevet af din uddannelse den 14. maj 2013.
Styrelsen har ved brev af 22. juni 2013 meddelt dig, at du skal tilbagebetale den SU, som du modtog i juni 2013.
Du har i mail modtaget 8. juli 2013 klaget til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger og blandt andet anført, at du af jobcenter [by] blev tilbudt en plads på [uddannelsesstedets] Grundforløb + så du kunne få SU støtte igen i stedet for kontanthjælp, da dit jobcenter vurderede, at det var godt for dig at komme i uddannelse igen.
Du anfører, at du var indskrevet her i perioden fra den 6. april 2013 til den 14. juli 2013.
Styrelsen har ved brev af 15. april 2014 videresendt sagen sammen med en udtalelse til ankenævnet.
Styrelsen har henvist til, at de fastholder tilbagebetalingskrav af 22. juni 2013.
Styrelsen har henvist til, at for at være berettiget til SU er det blandt andet en betingelse, at man er indskrevet på og gennemgår en uddannelse.
[Uddannelsesstedet] har i styrelsens system indberettet, at du har afbrudt din uddannelse hos dem den 14. maj 2013.
Ankenævnet har ved brev af 24. april 2014 fremsendt sagens akter til dig, således at du havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil.
Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger fra dig i den anledning.