Legislator Case Law & Legislation
W20140987225 DK

SVU - ansøgningstidspunkt - samme juridiske enhed

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9872 Historic

SVU - ansøgningstidspunkt - samme juridiske enhed

KEN#LOKDOK23 2014 9872 Historic

Ankenævnet vurderede, at ansøgningen var indleveret rettidigt, da ansøgningen var indleveret rettidigt til uddannelsesstedet, og uddannelsessted og SVU-administrator var samme juridiske enhed.

KEN#LOKDOK23 2014 9872 Historic

Din klage vedrørende afslag på Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) for uge 2 og 3 i 2014

I brev modtaget den 12. februar 2014 har du klaget over Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøttes afgørelse af 25. januar 2014 om afslag på SVU for uge 2 og 3 2014.

Ankenævnets afgørelse

Nævnet ændrer styrelsens afgørelse af 25. januar 2014 om afslag på SVU for uge 2 og 3 2014.

Retsgrundlag

SVU-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 917 af 3. juli 2013) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 17.

Styrelsen tildeler SVU, herunder til deltagerbetaling, efter ansøgning, jf. § 37, stk. 3.

Stk. 2.

Den uddannelsessøgende afleverer ansøgningen til en SVU-administrator, jf. § 1, stk. 4.

Hvis der søges om SVU til uddannelser nævnt i § 11, afleveres ansøgningen til en af de SVU-administratorer, der er nævnt i § 1, stk. 4, nr. 1 eller 2.

Hvis der søges om SVU til uddannelser nævnt i § 15, afleveres ansøgningen til en af de SVU-administratorer, der er nævnt i § 1, stk. 4, nr. 1 eller 3.

SVU-administrator videresender ansøgningen til styrelsen senest 8 dage efter, at en tilstrækkeligt udfyldt ansøgning er modtaget.

Styrelsen kan bestemme, at ansøgningen videresendes i elektronisk form.

Ansøgningen kan tidligst afleveres 3 måneder før, uddannelsen begynder.

(.

.

.)

§ 21.

SVU ydes tidligst fra den dag, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, og tidligst fra udgangen af den kalenderuge, hvor den uddannelsessøgende fylder 25 eller 20 år, jf. § 2, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Er ansøgningen ikke modtaget hos SVU-administrator, jf. § 17, stk. 2, senest den dag, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, ydes støtte fra udgangen af den kalenderuge, hvori ansøgningen er modtaget.

Stk. 3.

Uanset stk. 2 kan støtte ydes fra den dag, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, hvis den part, der skal have støtten udbetalt, kan godtgøre, at forsinkelsen ikke skyldes vedkommendes forhold.

Begrundelse

Ankenævnet skal bemærke, at det er den uddannelsessøgendes ansvar at aflevere ansøgningen til en SVU-administrator, jf. SVU-bekendtgørelsens § 17, stk. 2, 1. pkt.

Ankenævnet bemærker, at du har afleveret ansøgningen til [uddannelsessted], som både er uddannelsessted og SVU-administrator.

Ankenævnet skal bemærke, at Ankenævnet finder det godtgjort, at ansøgningen er indleveret rettidigt inden uddannelsens start til en SVU-administrator.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at [uddannelsessted] er SVU-administrator, og at det ikke kan være afhængig af [uddannelsessted] interne arbejdsgange, om en ansøgning er indleveret rette sted og i rette tid.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgningen er indleveret før den 17. januar 2014, idet den er nævnt i [uddannelsessted] afdeling i [bynavn]s brev af 16. januar 2014.

Ankenævnet skal bemærke, at det ikke præcist på baggrund af sagens oplysninger kan fastslås, hvornår ansøgningen er indleveret til [uddannelsessted], men at Ankenævnet vurderer, at styrelsen ikke har det nødvendige, sikre grundlag for at afvise rettidig indlevering.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgningen er underskrevet af ansøger og dennes arbejdsgiver i december 2013.

På den baggrund ændrer Ankenævnet styrelsens afgørelse af 25. januar 2014.

Sagsfremstilling

Det fremgår blandt andet af ansøgning om SVU modtaget hos SVU-administrator den 17. januar 2014, at du har underskrevet ansøgningen den 2. december 2013, at din arbejdsgiver har underskrevet ansøgningen den 9. december 2013, at uddannelsesperioden er fra den 6. januar 2014 til den 14. februar 2014, at SVU'en skal udbetales til din arbejdsplads, og at ansøgningen er underskrevet af uddannelsesstedets afdeling i [bynavn] den 17. januar 2014.

Det fremgår endvidere af ansøgningen, at ansøgningen skal afleveres til en SVU-administrator, og at [uddannelsessted] er SVU-administrator.

Ved brev af 16. januar 2014 har en SU og SPS vejleder på [uddannelsessted]s afdeling i [bynavn] sendt ansøgningen til [uddannelsessted]s afdeling i [bynavn] til videre foranstaltning med besked om, at afdelingen i [bynavn] ved en fejl har modtaget ansøgningen om SVU.

Det fremgår ikke, hvornår afdelingen i [bynavn] har modtaget ansøgningen.

Styrelsen har ved brev af 25. januar 2014 tildelt dig SVU i perioden uge 4 til uge 7 2014, og samtidigt oplyst dig om, at du ikke kan få SVU fra et tidligere tidspunkt, da SVU-administrator først har modtaget ansøgningen den 17. januar 2014, og da der ikke foreligger undskyldelige omstændigheder.

Du har i brev modtaget den 12. februar 2014 i styrelsen klaget til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.

Du har til støtte for klagen anført, at du har sendt ansøgningen inden uddannelsesstart, at du og din arbejdsgiver har udfyldt ansøgningen korrekt, og at du i begyndelsen af januar bliver kontaktet af en ansat ved uddannelsesstedet, hvor det bliver opklaret, at ansøgningen ved en fejl er endt det forkerte sted, men at hun ville sende den videre.

Styrelsen har i brev af 11. marts 2014 videresendt sagen sammen med en udtalelse til ankenævnet.

Det fremgår blandt andet af udtalelsen, at styrelsen lægger vægt på, at det er den uddannelsessøgendes ansvar at aflevere ansøgningen til en SVU-administrator, og at der ikke efter styrelsens opfattelse foreligger undskyldelige omstændigheder, hvorfor støtten først kan ydes fra udgangen af den kalenderuge, hvori ansøgningen er modtaget (den 17. januar 2014).

Ankenævnet har ved breve af 20. marts 2014 fremsendt sagens akter til dig og din arbejdsgiver, således at I havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil.

Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger fra dig i den anledning.

Ankenævnet har modtaget bemærkninger fra din arbejdsgiver, der ved brev af 31. marts 2014 anfører, at du har sendt ansøgningen til den oplyste adresse, og at [uddannelsessted] har lavet en fejl ved håndteringen af ansøgningen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →