Legislator Case Law & Legislation
W20140987125 DK

SVU - ansøgningstidspunktet - undskyldelige omstændigheder

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9871 Historic

SVU - ansøgningstidspunktet - undskyldelige omstændigheder

KEN#LOKDOK23 2014 9871 Historic

Ansøgning indleveret efter uddannelsens start.

På indleveringstidspunktet berettiget til mindre end 1 uges fuldtids SVU.

Derfor afslag på SVU.

KEN#LOKDOK23 2014 9871 Historic

[X Kommunes] klage vedrørende afslag på Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

I mail af 11. december 2013 til Ankenævnet videresendt til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte har [X Kommune] klaget over styrelsens afgørelse af 30. november 2013 om afslag på SVU.

Ankenævnets afgørelse

Nævnet tiltræder styrelsens afgørelse af 30. november om afslag på SVU.

Retsgrundlag

SVU-loven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 206 af 27. februar 2013, nu lovbekendtgørelse nr. 364 af 9. april 2014) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 13.

SVU til heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved deltidsuddannelse nedsættes SVU forholdsmæssigt.

Stk. 2.

SVU gives på baggrund af en beregnet ugentlig uddannelsestid, jf. § 4, stk. 2, og § 8, stk. 3.

Der kan dog ikke gives SVU for uddannelsestid, der overstiger den ugentlige nedsættelse af arbejdstiden.

Stk. 3.

Nedsættelsen af arbejdstiden kan ikke overstige den uddannelsessøgendes gennemsnitlige arbejdstid de seneste 10 uger forud for ansøgningen om SVU.

Stk. 4.

SVU gives ikke til uddannelse, der i alt berettiger til mindre end ugesatsen for heltidsuddannelse, jf. stk. 1.

(.

.

.)

SVU-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 917 af 3. juli 2013) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 17.

Styrelsen tildeler SVU, herunder til deltagerbetaling, efter ansøgning, jf. § 37, stk. 3.

Stk. 2.

Den uddannelsessøgende afleverer ansøgningen til en SVU-administrator, jf. § 1, stk. 4.

Hvis der søges om SVU til uddannelser nævnt i § 11, afleveres ansøgningen til en af de SVU-administratorer, der er nævnt i § 1, stk. 4, nr. 1 eller 2.

Hvis der søges om SVU til uddannelser nævnt i § 15, afleveres ansøgningen til en af de SVU-administratorer, der er nævnt i § 1, stk. 4, nr. 1 eller 3.

SVU-administrator videresender ansøgningen til styrelsen senest 8 dage efter, at en tilstrækkeligt udfyldt ansøgning er modtaget.

Styrelsen kan bestemme, at ansøgningen videresendes i elektronisk form.

Ansøgningen kan tidligst afleveres 3 måneder før, uddannelsen begynder.

(.

.

.)

§ 21.

SVU ydes tidligst fra den dag, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, og tidligst fra udgangen af den kalenderuge, hvor den uddannelsessøgende fylder 25 eller 20 år, jf. § 2, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Er ansøgningen ikke modtaget hos SVU-administrator, jf. § 17, stk. 2, senest den dag, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, ydes støtte fra udgangen af den kalenderuge, hvori ansøgningen er modtaget.

Stk. 3.

Uanset stk. 2 kan støtte ydes fra den dag, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, hvis den part, der skal have støtten udbetalt, kan godtgøre, at forsinkelsen ikke skyldes vedkommendes forhold.

Begrundelse

Ankenævnet skal bemærke, at det er den uddannelsessøgendes ansvar at aflevere ansøgningen til en SVU-administrator, jf. SVU-bekendtgørelsens § 17, stk. 2, 1. pkt.

Efter SVU-bekendtgørelsens § 21, stk. 3, påhviler det den SVU-berettigede - i dette tilfælde arbejdsgiveren - at godtgøre, at forsinkelsen ved indsendelse af ansøgning ikke skyldes den SVU-berettigedes forhold.

Ankenævnet finder ikke, at [X Kommune] som arbejdsgiver har godtgjort dette.

Der kan således tidligst ydes støtte fra udgangen af den uge, hvor ansøgningen er modtaget, jf. SVU-bekendtgørelsens § 21, stk. 2.

På dette tidspunkt er der mindre end 37 timer tilbage af uddannelsen, hvorfor der til denne del ikke kan ydes SVU, jf. SVU-lovens § 13, stk. 4.

På den baggrund har Ankenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens afgørelse af 30. november 2013.

Sagsfremstilling

Det fremgår blandt andet af ansøgning om SVU modtaget hos SVU-administrator den 12. november 2013, at den ugentlige nedsættelse af arbejdstiden er 11 timer, at SVU'en skal udbetales til arbejdsgiveren, at ansøgningen er underskrevet af den uddannelsessøgende den 14. oktober 2013, at ansøgningen er underskrevet af arbejdsgiveren den 22. oktober 2013, at uddannelsesperioden løber fra den 11. november 2013 til den 9. december 2013 (i alt 4,2 uger), og at ansøgningen er underskrevet af uddannelsesstedet den 11. november 2013.

Det fremgår endvidere af ansøgningsskemaet, at det skal afleveres til en SVU-administrator, og at [uddannelsessted] ikke er SVU-administrator.

Styrelsen har ved brev af 30. november 2013 meddelt afslag på SVU under henvisning til, at ansøgningen først er modtaget efter uddannelsens start, at der tidligst kan ydes støtte fra udgangen af den uge, hvor ansøgningen er modtaget, og at den forsinkede ansøgningen ikke er undskyldelig for den støtteberettigede.

Styrelsen oplyser derudover, at der ikke kan ydes støtte, da den resterende uddannelsesperiode udgør mindre end en uges (37 timers) støtte.

[X Kommune] har i mail af 11. december 2013 klaget til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.

[X Kommune] har til støtte for klagen anført, at ansøgningen er indleveret til uddannelsesstedet samme dag, som undervisningen påbegyndtes, og at uddannelsesstedet ikke ved kurset eller ved afleveringen af ansøgningen oplyste, at ansøgningen i stedet skulle være afleveret til en SVU-administrator.

Styrelsen har i brev af 25. februar 2014 videresendt sagen sammen med en udtalelse til ankenævnet.

Det fremgår blandt andet af udtalelsen, at afslaget fastholdes, da ansøgningen er modtaget efter uddannelsens start, og at der ikke kan udbetales SVU, der udgør mindre end 1 uges støtte.

Styrelsen henviser i øvrigt til, at manglende kendskab til ansøgningsprocessen ikke er en undskyldelig omstændighed.

Ankenævnet har ved breve af 7. marts 2014 fremsendt sagens akter til ansøgeren og dennes arbejdsgiver, således at de havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil.

Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger i den anledning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →