Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00687

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00687

Resumé

Skrev at kvinde var sexarbejder, selv om hun var stoppet

Magasinet Q bragte et interview med overskriften

”Jeg er ’billig’ [..]” Artiklen havde stået i Femina 11 måneder før.

I mellemtiden var kvinden stoppet som sexarbejder.

Pressenævnet kritiserer Q for ikke at oplyse, at kvinden ikke længere var sexarbejder.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Interviewet og fotografierne blev bragt første gang i Femina i oktober 2013, hvor [Klager] frivilligt udtalte sig om sit daværende arbejde som sexarbejder og lod sig fotografere.

Magasinet Q genoptrykte interviewet med de tilhørende fotografier den 1. september 2014.

Q har ikke kontrolleret, hvorvidt [Klager] fortsat arbejdede som sexarbejder.

Pressenævnet finder det beklageligt, at [Klager] ikke var orienteret om, at artikler i Aller Media kan anvendes af andre medier i koncernen, herunder i magasinet Q.

Nævnet finder imidlertid ikke, at Q har tilsidesat god presseskik ved at bringe artiklen uden at indhente klagers samtykke, da indholdet i det væsentlige er identisk med artiklen i Femina i oktober 2013.

Nævnet finder imidlertid, at magasinet – ikke mindst på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen – burde have kontrolleret, om [Klager] fortsat arbejder som sexarbejder, da artiklen giver indtryk af dette.

Ved at undlade at kontrollere det bibragte magasinet Q læserne et forkert indtryk, og nævnet udtaler kritik af magasinet for ikke at gøre opmærksom på, at [Klager] ikke længere arbejder som sexarbejder, da omtalen kan være krænkende.

Det forhold, at hun fremstår som talsperson for Sexarbejdernes InteresseOrganisation, kan ikke føre til et andet resultat.

Under hensyn til, at der i oktobernummeret af magasinet Q er bragt en rettelse i samarbejde med [Klager], finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i magasinet Q den 1. september 2014, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

I nummer 9/2014 bragte magasinet Q på siderne 86-93 interviewet ”Jeg er ’billig’.

Der er lidt sjovt, eftersom det er mig, der tager penge for det.

Det er sådan set mig, der er den dyre”.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Hun er prostitueret.

Det har hun været, lige siden hun for fem år siden valgte at droppe sit universitetsstudium.

[Klager]s arbejdsliv er fyldt med sex med mænd.

Og hvordan er det lige at skulle smide kludene over for fremmede, der betaler for noget, de fleste forbinder med noget yderst privat?

Mød [Klager] og få hendes syn på sagen lige her.”

Artiklen er illustreret med flere billeder af [Klager].

Der er tale om de samme billeder, som blev bragt i Femina den 17. oktober 2013.

Magasinet Q bragte i nr. 10/oktober 2014 på side 6 følgende

”KORREKTION

I Q nr. 9 den 1. september bragte vi interviewet ”Hun er alt andet end billig” med [Klager].

Interviewet var genoptryk af en artikel, der var udkommet i Femina i slutningen af oktober 2013.

[Klager] har aldrig samtykket til, at artiklen blev genoptrykt.

Hun er i mellemtiden stoppet i sexbranchen, og hun er p.t. jobsøgende og i et forhold.

Derfor er hun meget ked af, at artiklen er blevet bragt i nutid og uden hendes vidende.

Det beklager vi.”

Anden omtale

Den 17. oktober 2013 bragte ugebladet Femina et interview med [Klager] om livet som prostitueret.

Titlen på interviewet var ”Det er jo ikke, fordi man mister noget af sig selv…” .

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at der ikke er nogen indikation i magasinet om, at der er tale om en gammel artikel fra Femina.

Artiklen er uændret og stadig skrevet i nutidsform.

[Klager] er ikke blevet kontaktet af magasinet Q i forbindelse med genoptrykningen, og det er derfor ikke blevet undersøgt, om hendes situation har ændret sig, siden Femina bragte interviewet.

Interviewet handler om, at [Klager] på daværende tidspunkt var sexarbejder.

Det er hun ikke længere.

[Klager] finder det derfor prekært, at Q har genoptrykt interviewet uden på forhånd at få hendes samtykke hertil.

Det kan ifølge [Klager] ikke kaldes korrekt information, når Q fremstiller et 1-år-gammelt interview, som om det er nyt.

2.2 Q’s synspunkter

Magasinet Q har afvist, at hændelsesforløbet udgør en overtrædelse af god presseskik og pligten til at bringe korrekt og hurtig information.

Artiklen er redaktionelt genbrug af en artikel, der er bragt for lidt over ti måneder siden i Femina.

Artiklen er genoptrykt med ophavsretligt samtykke fra journalist og fotograf, men der er ikke forsøgt indhentet et fornyet samtykke til offentliggørelse fra klager.

Henset til det forhold, at klager stadig offentligt fremstår som talsperson hos Sexarbejdernes InteresseOrganisation (SIO) på organisationens hjemmeside og den korte tidsmæssige sammenhæng mellem den oprindelige offentliggørelse og genanvendelsen, har man ikke anset det for nødvendigt at indhente et sådan fornyet samtykke.

I det tilfælde, at Pressenævnet måtte finde, at god presseskik er overtrådt henleder Q opmærksomheden på, at interviewet er bragt på side 86 i et blad på 114 sider, samt at der ikke foreligger nogen forsidehenvisning til artiklen.

Det er ifølge Q selvfølgelig beklageligt, hvis [Klager]s livsforhold har ændret sig afgørende i den mellemliggende periode.

Q har derfor sympati for klagers ønske om et genmæle.

Redaktionen på Q har ikke før Pressenævnets henvendelse den 5. september 2014 (i forlængelse af klagen) været opmærksom på, at [Klager] havde sendt en e-mail 2. september 2014 til redaktionen med et ønske om en berigtigelse.

Q har dog sidenhen sat sig i forbindelse med [Klager] med henblik på at udarbejde en eventuel berigtigelse eller genmæle.

I samarbejde med [Klager] er der blevet udformet et genmæle efter [Klager]s nøjagtige anvisninger, som er bragt i oktober-nummeret af Q samt tilføjet på Q’s hjemmeside q.dk.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Inger Bach, Lene Sarup og Karsten Kolding.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Interviewet og fotografierne blev bragt første gang i Femina i oktober 2013, hvor [Klager] frivilligt udtalte sig om sit daværende arbejde som sexarbejder og lod sig fotografere.

Magasinet Q genoptrykte interviewet med de tilhørende fotografier den 1. september 2014.

Q har ikke kontrolleret, hvorvidt [Klager] fortsat arbejdede som sexarbejder.

Pressenævnet finder det beklageligt, at [Klager] ikke var orienteret om, at artikler i Aller Media kan anvendes af andre medier i koncernen, herunder i magasinet Q.Nævnet finder imidlertid ikke, at Q har tilsidesat god presseskik ved at bringe artiklen uden at indhente klagers samtykke, da indholdet i det væsentlige er identisk med artiklen i Femina i oktober 2013.

Nævnet finder imidlertid, at magasinet – ikke mindst på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen – burde have kontrolleret, om [Klager] fortsat arbejder som sexarbejder, da artiklen giver indtryk af dette.

Ved at undlade at kontrollere det bibragte magasinet Q læserne et forkert indtryk, og nævnet udtaler kritik af magasinet for ikke at gøre opmærksom på, at [Klager] ikke længere arbejder som sexarbejder, da omtalen kan være krænkende.

Det forhold, at hun fremstår som talsperson for Sexarbejdernes InteresseOrganisation, kan ikke føre til et andet resultat.

Under hensyn til, at der i oktobernummeret af magasinet Q er bragt en rettelse i samarbejde med [Klager], finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49.

Afgjort den 28. oktober 2014