Legislator Case Law & Legislation
W20140986625 DK

SVU - tilbagebetaling - selvstændig erhvervsdrivende

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9866 Historic

SVU - tilbagebetaling - selvstændig erhvervsdrivende

KEN#LOKDOK23 2014 9866 Historic

Selvstændig erhvervsdrivende, der selv lukkede virksomheden, skulle tilbagebetale SVU for perioden efter lukningen.

Sidestillet med lønmodtager, der selv siger sit job op.

KEN#LOKDOK23 2014 9866 Historic

Din klage vedrørende afslag på og tilbagebetaling af Statens Voksenuddannelsesstøtte

I brev af 2. december 2013 har du klaget over Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøttes afgørelser af 21. og 27. november 2013 om afslag på og tilbagebetaling af SVU.

Ankenævnets afgørelse

Nævnet tiltræder styrelsens afgørelser af 21. og 27. november 2013 om afslag på og tilbagebetaling af SVU.

Retsgrundlag

SVU-loven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 554 af 8. juni 2009, nu lovbekendtgørelse nr. 364 af 9. april 2014) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 2.

Uddannelsessøgende har ret til statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), når de

1) er fyldt 25 år og indtil nået folkepensionsalder efter § 1 a i lov om social pension, jf. dog stk. 2,

2) er beskæftigede uden offentligt tilskud som lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefæller,

(.

.

.)

§ 16.

Den uddannelsessøgende skal betale SVU samt tilskud til deltagerbetaling tilbage, hvis betingelserne for SVU ikke er opfyldt og den uddannelsessøgende vidste eller burde vide dette.

(.

.

.)

SVU-bekendtgørelsen (dagældende bekendtgørelse nr. 767 af 25. juni 2010, nu bekendtgørelse nr. 917 af 3. juli 2013) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 6.

Bliver den uddannelsessøgende afskediget under uddannelsen med SVU, kan den færdiggøres med SVU.

Udbetales støtten til arbejdsgiveren, jf. § 28, stk. 2, giver denne og den uddannelsessøgende meddelelse herom til styrelsen med henblik på ændret udbetaling.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder tilsvarende, hvis den uddannelsessøgende får ny arbejdsgiver under uddannelsen.

Dog er det en betingelse, at den uddannelsessøgende med den nye arbejdsgiver indgår aftale i overensstemmelse med lovens § 2, stk. 5.

Stk. 3.

Opsiger den uddannelsessøgende sin stilling med virkning fra et tidspunkt under uddannelsen, kan der ikke gives SVU til den del af uddannelsen, der ligger efter fratrædelsestidspunktet, jf. § 30, stk. 2.

Begrundelse

Ankenævnet vurderer, at du skal tilbagebetale den SVU, du har modtaget for perioden efter den 31. december 2012, jf. SVU-lovens § 16, idet du ikke længere var selvstændig erhvervsdrivende efter denne dato, og derfor ikke længere opfyldt betingelsen i SVU-lovens § 2, stk. 1, nr. 2, om at være selvstændig erhvervsdrivende.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at du selv frivilligt lukkede din selvstændige erhvervsvirksomhed.

Efter Ankenævnets praksis sidestilles selvstændige erhvervsdrivende, der frivilligt bringer deres selvstændige erhvervsvirksomhed til ophør, med lønmodtagere, der selv siger deres stilling op under uddannelsen, jf. SVU-bekendtgørelsens § 6, stk. 3

Det er indgået i Ankenævnets vurdering, at du har anført, at du i forbindelse med lukningen af din selvstændige erhvervsvirksomhed, hvilket skete i samarbejde med Told og Skat, ikke fik nogen vejledning om konsekvenserne heraf.

Ankenævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at efter almindelige forvaltningsretlige principper kan en eventuel fejlvejledning ikke give den pågældende en bedre retsstilling end den, der fremgår af de gældende regler, i dette tilfælde SVU-loven og SVU-bekendtgørelsen.

Sagsfremstilling

Det fremgår blandt andet af ansøgning om SVU dateret den 13. juli 2012, at du er selvstændig erhvervsdrivende, og at du skal modtage SVU til 40 ugers uddannelse i perioden 13. august 2012 til 30. juni 2013.

Du blev tildelt SVU til 40 ugers almen uddannelse i perioden 13. august 2012 til 21. juni 2013.

Det fremgår blandt andet af Det centrale virksomhedsregister, at din selvstændige erhvervsvirksomhed, [navn], er ophørt den 31. december 2012.

Styrelsen har ved brev af 21. november 2013 truffet afgørelse om, at din SVU blev afbrudt per 31. december 2012, da du ikke længere var selvstændig erhvervsdrivende per denne dato, da du havde nedlagt din virksomhed.

Styrelsen sidestillede frivillig nedlæggelse af virksomhed med lønmodtagers egen opsigelse efter SVU-bekendtgørelsens § 6, stk. 3, der fører til bortfald af retten til fortsat SVU.

Styrelsen oplyste i brevet, at du senere ville modtage et krav om tilbagebetaling af den SVU, der var udbetalt for perioden efter den 31. december 2012.

Styrelsen har ved brev af 27. november 2013 fremsendt et tilbagebetalingskrav som følge af afgørelsen af 21. november 2013.

Du har i brev af 2. december 2013 klaget til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger over styrelsens afgørelser af 21. og 27. november 2013.

Du anfører, at du i samarbejde med Told og Skat valgte at lukke dit firma, da der ville gå flere år, forinden du igen skulle være selvstændig erhvervsdrivende, og at du fik nogen vejledning fra Told og Skat om konsekvenserne i den forbindelse.

Styrelsen har i brev af 17. december 2013 videresendt sagen sammen med en udtalelse til ankenævnet.

Ankenævnet har ved brev af 13. januar 2014 fremsendt sagens akter til dig, således at du havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil.

Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger fra dig i den anledning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →