Legislator Case Law & Legislation
W20140986225 DK

SU - indkomstkontrol - procenttillæg - vejledning

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9862 Valid

SU - indkomstkontrol - procenttillæg - vejledning

KEN#LOKDOK23 2014 9862 Valid

Ved tilbagebetaling som følge af indkomstkontrolkrav skal der betales et procenttillæg på 7 %.

Forkert vejledning ikke give bedre retsstilling end loven.

KEN#LOKDOK23 2014 9862 Valid

Din klage vedrørende tilbagebetaling af SU

I mail af 9. december 2013 har du klaget over Styrelsen for Videregående Uddannelsers (herefter: styrelsen) afgørelse af 29. november 2013 om tilbagebetaling af SU for støtteåret 2012.

Ankenævnets afgørelse

Nævnet tiltræder styrelsens afgørelse af 29. november 2013 om tilbagebetaling af SU for støtteåret 2012.

Retsgrundlag

SU-loven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009, nu lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014 indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 28.

Uddannelsesstøtten udbetales med foreløbige beløb i støtteåret.

Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb efter støtteårets afslutning.

(.

.

.)

§ 30.

Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v.

Stk. 2.

Foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt, skal betales tilbage.

Foreløbige beløb, der skal betales tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, skal dog betales tilbage med halvdelen af beløbet, i det omfang det udgør op til forskellen mellem det laveste og det mellemste fribeløb, og fuldt ud med beløb derover.

Stk. 3.

Uddannelsessøgende skal ved støtteårets afslutning give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af uddannelsesstøtten med endelige beløb.

Stk. 4.

Foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves tilbage, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder oplysningspligten.

Kravet kan frafaldes helt eller delvis, bl.a. hvis den uddannelsessøgende senere opfylder oplysningspligten, og det fremgår af oplysningerne, at uddannelsesstøtte kan tildeles.

Stk. 5.

Der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter stk. 2 og 4, hvis beløbet overstiger summen af det månedlige stipendium for udeboende og det månedlige studielån.

Tillægget beregnes uden hensyn til, om beløbet helt eller delvis er betalt tilbage.

Begrundelse

Ankenævnet skal bemærke, at det følger direkte af SU-lovens § 30, stk. 5, jf. stk. 2, at der lægges 7 pct. til de udbetalte beløb, der kræves tilbage, fordi de ikke kan tildeles endeligt.

Ankenævnet har derudover lagt vægt på, at du i oktober 2012 fravælger SU for fremtiden, men ikke gør styrelsen opmærksom på den allerede uberettiget udbetalte støtte for september og oktober 2012.

Dette sker først i forbindelse med styrelsens indkomstkontrol efter støtteårets afslutning i 2013.

Ankenævnet bemærker, at SU-lovens tilbagebetalingsregler er objektive.

Dine subjektive forhold kan derfor ikke ændre på, at du skal tilbagebetale SU efter SU-loven.

Dvs. at selvom du har været i god tro, så skal du stadig tilbagebetale SU, herunder tillægget på 7 %.

Ankenævnet har derfor ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens afgørelse af 29. november 2013 om tilbagebetaling af for meget modtaget SU inklusiv tillægget på 7 %.

Efter almindelige forvaltningsretlige principper kan en eventuel fejlvejledning som udgangspunkt ikke give den pågældende en bedre retsstilling end den, der fremgår af de gældende regler, i dette tilfælde SU-loven.

Sagsfremstilling

Den 15. oktober 2012 har du i minSU fravalgt støtte for november og december i 2012.

Dette blev bekræftet ved Støttemeddelelse 2012 af 22. oktober 2012.

Styrelsen har ved brev af 9. maj 2013 meddelt dig, at du skulle tilbagebetale noget af den SU, som du modtog i 2012, da din egenindkomst oversteg dit fribeløb.

Ved mail af 22. maj 2013 klagede du til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger over styrelsens afgørelse af 9. maj 2012.

Du anførte blandt andet, at du blev udmeldt af dit studie i august 2012, selvom det af det studieadministrative system fremgår, at du først blev udmeldt i september 2012, og at du derfor var omfattet af reglerne om periodisering.

Du oplyser endvidere, at du af uddannelsesstedet fik oplyst, at din SU automatisk ville blive stoppet i forbindelse med udmeldelsen af studiet, at du senere opdagede, at du alligevel havde fået SU i september og oktober 2012, og at du gerne vil tilbagebetale stipendium og lån for disse måneder.

Mailen var vedlagt en udtalelse fra uddannelsesstedet dateret den 17. maj 2013, hvoraf blandt andet fremgår, at du anmodede om at blive udmeldt den 28. august 2012, men først teknisk blev det den 5. september 2012.

Ved brev af 17. oktober 2013 oplyste styrelsen, at du havde fået medhold i din klage, og at du senere ville modtage et tilbagebetalingskrav vedrørende støtten for september og oktober 2012, hvor du således var uden for uddannelse.

Ved brev af 29. november 2013 fremsender styrelsen et tilbagebetalingskrav vedrørende SU og SU-lån for september og oktober 2012.

Kravet var tillagt et tillæg på 7 %.

Ved mail af 9. december 2013 klager du over tillægget på 7 %, da du ikke mener at have gjort noget galt.

Du godkender i øvrigt tilbagebetalingskravet af 29. november 2013.

Ved mail af 6. januar 2014 har styrelsen blandt andet oplyst, at tillægget på 7 % følger direkte af loven, hvorfor styrelsen ikke kan dispensere fra dette krav.

Ved mail af 6. januar 2014 oplyser du, at du uberettiget har modtaget SU og SU-lån i 2 måneder, som du gerne vil betale tilbage, men du mener ikke, at du skal betale tillægget på 7 %, da du ikke har begået fejl i sagen.

Ved mail af 21. januar 2014 oplyser styrelsen, at grunden til, at det skal betales et tillæg på 7 % er, at kravet først er opgjort efter støtteårets afslutning ved indkomstkontrollen.

Du oplyste først i forbindelse med indkomstkontrollen i maj 2013, at du uberettiget havde modtaget SU og SU-lån i september og oktober 2012 som følge af, at du var udmeldt tidligere.

Ved mail af 21. januar 2014 oplyser du, at du blev informeret af uddannelsesstedet om, at SU-kontoret automatisk ville få besked om din udmeldelse, som efter dine oplysninger skete rettidigt i august 2012.

Ved mail af 10. februar 2014 forespørger styrelsen, om du ønsker at klage over tilbagebetalingsopgørelsen, herunder tillægget på 7 %.

Ved mail af 17. februar 2014 fastholder du din klage over afgørelsen af 29. november 2013 for så vidt angår tillægget på 7 %.

Styrelsen har i brev af 28. februar 2014 videresendt sagen sammen med en udtalelse til ankenævnet og henvist til, at der skal tillægges et tillæg på 7 %, da tilbagebetalingskravet først er konstateret efter støtteårets afslutning, og at du først i forbindelse med indkomstkontrollen gør opmærksom på, at du uberettiget har modtaget støtte i september og oktober 2012.

Ankenævnet har ved brev af 10. marts 2014 fremsendt sagens akter til dig, således at du havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil.

Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger fra dig i den anledning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →