Legislator Case Law & Legislation
W20140986025 DK

SU - tilbagebetaling - fradrag - dispensation

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9860 Valid

SU - tilbagebetaling - fradrag - dispensation

KEN#LOKDOK23 2014 9860 Valid

Indtægter modsvarende faktiske udgifter i hvervet som håndbolddommer skulle medregnes ved opgørelsen af egenindkomsten, da der ikke var hjemmel til at undtage disse poster i lovens § 23, stk. 3.

Ikke grundlag for dispensation efter lovens § 23, stk. 4.

KEN#LOKDOK23 2014 9860 Valid

Din klage vedrørende tilbagebetaling af SU

I brev af 24. maj 2013 har du klaget over Styrelsen for Videregående Uddannelsers (herefter: styrelsen) afgørelse af 9. maj 2013 om tilbagebetaling af SU for støtteåret 2012.

Ankenævnets afgørelse

Nævnet tiltræder styrelsens afgørelse af 9. maj 2013 om tilbagebetaling af SU for støtteåret 2012.

Retsgrundlag

SU-loven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 22.

Uddannelsesstøtten i et støtteår nedsættes ved den endelige tildeling for dette år, hvis den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret, jf. § 23, overstiger et beløb, der er summen af de månedlige fribeløb i støtteåret, jf. § 24 og § 25, stk. 6, (årsfribeløbet).

(.

.

.)

§ 23.

Den uddannelsessøgendes egenindkomst opgøres for hele støtteåret uanset støtteperiodens længde, jf. dog § 22 a.

Stk. 2.

Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 3.

I egenindkomsten fradrages

1) stipendium efter afsnit I i denne lov,

2) godtgørelse efter § 9 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.,

3) arbejdsmarkedsbidrag, der fragår ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 8 M, og

4) tilskrevne renter af beløb, der er opsparet den 31. december 1993 på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing og ikke senere er hævet.

Det opsparede beløb omfatter renter, der er tilskrevet senest den 31. december 1993.

Stk. 4.

Styrelsen kan i enkelte tilfælde godkende andre særlige fradrag i egenindkomsten.

§ 24.

Laveste fribeløb udgør

1) 6.370 kr. for uddannelsessøgende, der modtager SU uden for klippekortet, og

2) 7.870 kr. for uddannelsessøgende, der modtager SU inden for klippekortet.

Stk. 2.

(.

.

.)

§ 28.

Uddannelsesstøtten udbetales med foreløbige beløb i støtteåret.

Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb efter støtteårets afslutning.

(.

.

.)

§ 30.

Uddannelsesstøtten tildeles med endelige beløb på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v.

Stk. 2.

Foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt, skal betales tilbage.

Foreløbige beløb, der skal betales tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, skal dog betales tilbage med halvdelen af beløbet, i det omfang det udgør op til forskellen mellem det laveste og det mellemste fribeløb, og fuldt ud med beløb derover.

(.

.

.)

Begrundelse

SU-lovens udgangspunkt er, at studerende skal tilbagebetale SU, hvis deres egenindkomst overstiger deres årsfribeløb, jf. § 30, stk. 2, jf. § 22 i SU-loven.

Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, jf. § 23, stk. 2 i SU-loven.

SU udbetales altid foreløbigt og tildeles først endeligt efter støtteårets afslutning (indkomstkontrollen), jf. SU-lovens § 28.

Uddannelsesstøtten nedsættes, hvis egenindkomsten overstiger fribeløbet, jf. SU-lovens § 22, stk. 1.

Studerende skal tilbagebetale SU, hvis deres egenindkomst overstiger deres årsfribeløb eller deres uddannelsesfribeløb, jf. § 30, stk. 2.

Reglen i SU-lovens § 30, stk. 2, om tilbagebetaling af foreløbige beløb gælder uanset en studerendes egen forventning.

Ankenævnet bemærker, at egenindkomst ikke er det samme som personlig indkomst eller skattepligtig indkomst.

Egenindkomsten er således enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomst, jf. § 23, stk. 2 i SU-loven.

Negativ kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag kan ikke fradrages i egenindkomsten, jf. e.c.

§ 23, stk. 3 i SU-loven.

SU-stipendiet og arbejdsmarkedsbidrag fradrages dog i egenindkomsten, jf. § 23, stk. 3, nr. 1 og 3 i SU-loven.

Opgørelsen af den skattepligtige indkomst på din årsopgørelse er således forskellig fra opgørelsen af din egenindkomst i forbindelse med styrelsens indkomstkontrolkrav.

Udover de fradragsberettigede indtægter, der fremgår af SU-lovens § 23, stk. 3, nr. 1-4, kan der i enkelte konkrete tilfælde gives fradrag af andre indtægter i egenindkomsten, jf. SU-lovens § 23, stk. 4 Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen kan anvendes i enkelte konkrete tilfælde, hvor støttemodtageren efter en individuel vurdering ellers ville blive urimeligt ringe stillet.

Ankenævnet finder, at din situation ikke kan berettige til dispensation efter SU-lovens § 23, stk. 4.

Ankenævnet finder således, at du ikke bliver urimeligt ringe stillet sammenlignet med andre studerende i samme situation, samt at et fradrag i dette tilfælde ville havde karakter af en generel dispensation, hvilket ville stride imod bemærkningerne til SU-lovens § 23, stk. 4.

Ankenævnet har derfor ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen om tilbagebetaling af for meget modtaget SU.

Sagsfremstilling

I 2012 var du under uddannelse hele året.

Styrelsen har ved brev af 9. maj 2013 meddelt dig, at du skal tilbagebetale noget af den SU, som du modtog i 2012, da din egenindkomst oversteg dit fribeløb.

Du har i brev af 24. maj 2013 klaget til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger og bl.a. anført, at en del af dine indtægter i 2012 stammer fra dit virke som håndbolddommer og blandt andet består af udgifter til kørsel, udgifter til telefon, udgifter til tøjvask, udgifter til administration og porte og udgifter til kontingent til dommerklub og dommerforum.

Udgifterne udgør cirka 17.000 kroner.

Du anfører, at de førnævnte poster ikke bør medregnes i den personlige indkomst, da der er tale om forskellige former for godtgørelser og giver et fradrag på din årsopgørelse.

Brevet var vedlagt en række lønsedler fra Dansk Håndbold Forbund.

Ved mail af 6. juni 2013 har du rykket for en afgørelse.

Ved brev af 17. juni 2013 har styrelsen fastholdt afgørelsen af 9. maj 2013 og blandt andet henvist til, at egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der indgår i den personlige indkomst.

Dette betyder, at alle indkomster, der er beskattet i 2012 skal medregnes ved opgørelsen af egenindkomsten, og der kan kun fradrages de poster, der er nævnt i SU-lovens § 23, stk. 3.

Styrelsen kan derfor ikke fradrage dine nævnte godtgørelser fra Dansk Håndbold Forbund i egenindkomsten.

Ved brev af 3. juli 2013 har du blandt anført, dispensationsreglen i SU-lovens § 23, stk. 4, bør anvendes i dit tilfælde, at der er tale om afholdelse af faktiske udgifter, og at det alene er skattetekniske hensyn, der gør, at kørselsgodtgørelsen fremtræder som en indtægt.

Du har vedlagt dokumentation for kampaktiviteter og tilhørende kørsel.

Styrelsen har i brev af 14. januar 2014 videresendt sagen sammen med en udtalelse til ankenævnet og henvist til, at styrelsen anvender oplysninger modtaget fra SKAT i forbindelse med opgørelsen af egenindkomsten, og at reglen i SU-lovens § 23, stk. 3, alene giver mulighed for at fratrække de specifikt opregnede poster ved opgørelsen af egenindkomsten.

Ankenævnet har ved brev af 14. januar 2014 fremsendt sagens akter til dig, således at du havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil.

Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger fra dig vedrørende sagens materielle indhold i den anledning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →