Legislator Case Law & Legislation
W20140985525 DK

SU - ansøgningstidspunkt - støttemeddelelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9855 Valid

SU - ansøgningstidspunkt - støttemeddelelse

KEN#LOKDOK23 2014 9855 Valid

Oplysning i en støttemeddelelse om, at den studerendes ret til SU ophørte efter juni, var ikke isoleret set bindende for den studerende.

KEN#LOKDOK23 2014 9855 Valid

Din klage vedrørende SU i juli, august og september 2012

I brev af 28. juni 2013 har du klaget over Styrelsen for Videregående Uddannelsers (herefter: styrelsen) afgørelse af 24. juni 2013 om afslag på ret til SU i månederne juli, august og september 2012.

Ankenævnets afgørelse

Nævnet tilsidesætter styrelsens afgørelse af 24. juni 2013 således, at du har ret til SU i juli, august og september 2012.

Retsgrundlag

SU-loven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009, nu lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 38 b.

(.

.

.)

Stk. 2.

Uddannelsesstøtte (.

.

.) kan tidligst udbetales fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgning om støtte er modtaget

1) i styrelsens elektroniske selvbetjeningssystem, jf. § 38 a, stk. 1, (.

.

.)

SU-bekendtgørelsen (dagældende bekendtgørelse nr. 455 af 08. juni 2009, nu bekendtgørelse nr. 792 af 25. juni 2014) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 35.

(.

.

.)

Stk. 4.

Undladelse af at søge om uddannelsesstøtte sidestilles med fravalg.

Begrundelse

Din ansøgning af 1. april 2012

Ansøgningstidspunktet har betydning for retten til SU.

Ifølge SU-lovens § 38 b, stk. 2, er det ikke muligt at tildele en studerende SU for en tidligere måned end ansøgningsmåneden.

Du har den 1. april 2012 indgivet ansøgning om SU til din uddannelse på CIS og har således søgt inden for fristen for at modtage SU i månederne juli, august og september 2012.

Din ansøgning har ifølge oplysningerne i minSU været begrænset til juni 2012.

Vedrørende uddannelsens slutdato

CIS har oplyst at have indtastet slutdatoen juni 2012 i minSU, og at indtastningen beroede på en administrativ fejl.

Oplysningen i minSU, hvorefter din uddannelse ville være afsluttet efter juni 2012, er således ikke udtryk for, at du har begrænset din ansøgning til kun at gælde indtil juni 2012.

På baggrund af din ansøgning af 1. april 2012 har du derfor også ret til SU i perioden efter juni 2012.

Betydningen af styrelsens støttemeddelelse

Styrelsen har 12. august 2014 henvist til, at du med støttemeddelelsen af 16. april 2012 har været behørigt orienteret om, at du skulle søge SU igen, såfremt du ønskede SU efter juni 2012, og at det derfor er udelukket at ændre afgørelsen om støttetildeling efterfølgende.

Ankenævnet er enig med styrelsen i, at du har været gjort bekendt med, at du ikke ville modtage SU efter juni 2012.

En afgørelse kan imidlertid ændres til fordel for borgeren, hvis der senere fremkommer oplysninger, der ændrer på grundlaget for den tidligere afgørelse.

Styrelsen blev den 2. maj 2013 - som præciseret den 11. august 2014 - bekendt med, at oplysningen om sluttidspunkt i juni 2012 ikke var faktuelt korrekt.

Ankenævnet ændrer derfor styrelsens afgørelse således, at du har ret til SU i månederne juli, august og september 2012.

Sagsfremstilling

Det fremgår af ansøgning om SU modtaget 1. april 2012 på Copenhagen International School (CIS), at du søger SU fra april 2012.

Det fremgår, at uddannelsen forventes afsluttet i juni 2012.

CIS meddelte dig ved støttemeddelelse af 16. april 2012, at du havde ret til SU i månederne april, maj og juni 2012, og at du derefter skulle søge SU igen, hvis du ikke var færdig med din uddannelse.

Det fremgår, at der er adgang til at klage over støttemeddelelsen til styrelsen.

Det fremgår af ansøgning om SU modtaget 26. oktober 2012 på CIS, at du søger SU fra oktober 2012.

Styrelsen meddelte dig ved støttemeddelelse af 5. november 2012, at du havde ret til SU i månederne april, maj og juni 2012, at du havde fravalgt SU i månederne juli, august og september 2012, og at du havde ret til SU i månederne oktober, november og december 2012.

CIS har i brev af 2. maj 2013 oplyst til styrelsen, at skolen har begået en administrativ fejl, som betød, at din SU blev afmeldt i sommeren 2012, og at du ikke har modtaget breve i forbindelse med ophør af SU.

CIS anmoder styrelsen om, at du får udbetalt SU for 3 måneder med tilbagevirkende kraft.

Der er alene tale om en fejl i skolens administration.

Styrelsen har ved brev af 24. juni 2013 meddelt dig, at styrelsen ikke tildeler dig SU i månederne juli, august og september 2012.

Stipendium kan tidligst tildeles fra begyndelsen af den måned, hvor den studerende søger i minSU.

Du søgte SU den 1. april 2012.

Du fik den 16. april 2012 en støttemeddelelse, hvor du bliver gjort opmærksom på, at du kun er tildelt SU frem til juni 2012.

Du har først den 26. oktober 2012 søgt om forlængelse af din SU til resten af uddannelsen.

Du har i brev af 28. juni 2013 klaget til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger og bl.a. anført, at du ikke har fået besked om, at du kun får støtte til juni 2012.

CIS havde ved en fejl meddelt, at du blev student i maj 2012, og du opdagede først i oktober 2012, at du ikke havde fået udbetalt SU.

Styrelsen har i brev af 8. april 2014 videresendt sagen sammen med en udtalelse til ankenævnet.

Ankenævnet har ved brev af 29. april 2014 fremsendt sagens akter til dig, således at du havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil.

Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger fra dig i den anledning.

CIS har supplerende oplyst den 11. august 2014, at du var i forløb fra august 2011 til juni 2013 med forventet afslutningsdato i juni 2013.

Ved en fejl kom CIS til at indtaste i systemet, at du graduerede i sommeren 2012, selv om du fortsat var elev på skolen.

Styrelsen har supplerende den 12. august 2014 oplyst til nævnet, at CIS ved en fejl i styrelsens sagsbehandlingssystem indtastede, at du skulle afslutte uddannelsen i juni 2012.

CIS har angivet juni 2012 som uddannelsens slutdato i din SU-ansøgning af 1. april 2012.

Der er således tale om, at CIS har angivet en forkert slutdato, hvilket medførte, at du blev tildelt SU til og med juni 2012, og først tildelt SU fra oktober samme år, idet du først søgte om SU igen den 26. oktober 2012.

Det oplyste kan ikke ændre afgørelsen af 24. juni 2013, idet du med støttemeddelelsen af 16. april 2013 er blevet behørigt orienteret om, at du skulle søge SU igen, såfremt du ønskede SU efter juni 2012.

Styrelsen har supplerende den 13. august 2014 oplyst til nævnet, at afgørelsen i støttemeddelelse af 16. april 2012 er en afgørelse truffet af styrelsen, uanset den er meddelt dig af CIS.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →