Legislator Case Law & Legislation
W20140984925 DK

SU - dansk statsborgers ægtefælle - fri bevægelighed - EU-arbejdstager

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9849 Valid

SU - dansk statsborgers ægtefælle - fri bevægelighed - EU-arbejdstager

KEN#LOKDOK23 2014 9849 Valid

En dansk statsborger kunne anerkendes som EU-statsborger efter at have benyttet retten til fri bevægelighed.

Vedkommendes ægtefælle havde imidlertid ikke ret til SU, da den danske statsborger ikke samtidig var arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.

KEN#LOKDOK23 2014 9849 Valid

Din klage vedrørende afslag på ret til SU til [NAVN]

I brev af 9. oktober 2013 har du klaget over Styrelsen for Videregående Uddannelsers (herefter: styrelsen) afgørelse af 16. september 2013 (fastholdt i brev af 25. september 2013) om, at [NAVN] ikke har ret til SU fra 1. august 2013.

Du repræsenterer [NAVN] under sagens behandling.

Ankenævnets afgørelse

Nævnet tiltræder styrelsens afgørelse af 16. september 2013 om, at [NAVN] ikke har ret til SU fra 1. august 2013.

Retsgrundlag

SU-loven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009, nu lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 2 a.

(.

.

.)

Stk. 2.

Uddannelsessøgende, der er EU-statsborgere eller EØS-statsborgere, og deres [navn]miliemedlemmer kan få uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark og i udlandet efter de betingelser, der følger af EU-retten og EØS-aftalen.

(.

.

.)

SU-bekendtgørelsen (dagældende bekendtgørelse nr. 1269 af 17. december 2012, nu bekendtgørelse nr. 792 af 25. juni 2014) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 66.

Uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, kan få støtte på samme betingelser som danske statsborgere til en uddannelse i Danmark, når de opfylder en af følgende betingelser

(.

.

.)

3) Er om[navn]ttet af § 2, stk. 2 og 3, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).

(.

.

.)

§ 67.

(.

.

.)

Stk. 2.

En ægtefælle til en EU-statsborger, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-rettens regler, kan få støtte efter EU-retten til en uddannelse i Danmark eller i udlandet på samme betingelser som en dansk statsborger, hvis den pågældende bor hos eller har boet hos EU-statsborgeren i en periode, hvor denne er eller var arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark.

(.

.

.)

Begrundelse

Ankenævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet er enig med styrelsen i, at [NAVN]'s danske ægtefælle [ÆGTEFÆLLE] har benyttet retten til fri bevægelighed i England, og at nævnet anser det for ubestridt, at ægtefællerne har haft et faktisk og reelt samliv i England, mens [ÆGTEFÆLLE] benyttede retten til fri bevægelighed.

[ÆGTEFÆLLE] kan således ligestilles med en EU-statsborger.

For at opnå ret til SU som ægtefælle til en EU-statsborgers ægtefælle, er det imidlertid også et krav, at EU-statsborgeren er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark på ansøgningstidspunktet, jf. SU-bekendtgørelsens § 67, stk. 2.

Arbejdstager

På baggrund af oplysningerne i eIndkomst, hvorefter [ÆGTEFÆLLE] i hele 2013 alene har haft løntimer i juli 2013, og på baggrund af oplysningen fra styrelsen om, at [ÆGTEFÆLLE] efter 1. august 2013 ikke har haft erhvervsarbejde, finder ankenævnet at kunne udelukke, at [ÆGTEFÆLLE] var arbejdstager i Danmark på ansøgningstidspunktet den 1. august 2013.

Selvstændig erhvervsdrivende - [virksomhed1]

Ankenævnet lægger til grund, at virksomheden ophørte den 28. februar 2013.

[ÆGTEFÆLLE] var således ikke på baggrund af tilhørsforholdet til virksomheden selvstændig erhvervsdrivende i Danmark på ansøgningstidspunktet den 1. august 2013.

Ankenævnet tager ved denne afgørelse ikke stilling til, om det kan tillægges selvstændig betydning, at en virksomhed har hjemsted i England.

Selvstændig erhvervsdrivende - [virksomhed2]

Styrelsen har henvist til, at det ikke er oplyst, om [ÆGTEFÆLLE] og [NAVN] i 2013 har haft økonomisk aktivitet i den virksomhed, som er registreret i Danmark [VIRKSOMHED2].

Det fremgår ikke af den indsendte udskrift fra CVR af 9. oktober 2013, om virksomheden [VIRKSOMHED2] har haft økonomisk aktivitet i 2013.

Ankenævnet finder det herefter ikke dokumenteret, at [ÆGTEFÆLLE] var selvstændig erhvervsdrivende i Danmark på ansøgningstidspunktet den 1. august 2013.

[NAVN] har derfor ikke ret til SU som ægtefælle til en EU-statsborger, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark.

Omfattet af integrationsloven

[NAVN] har oplyst at være omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2 eller § 2, stk. 3.

Det fremgår imidlertid af Udlændingestyrelsens afgørelse af 5. juli 2013, at [NAVN] er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 4.

Ankenævnet finder det herefter udelukket, at [NAVN] kan have ret til SU på baggrund af SU-bekendtgørelsens § 66, stk. 1, nr. 3.

Sagsfremstilling

Det fremgår af rapport af 7. maj 2013 fra [VIRKSOMHED1], at virksomhedens aktivitet ophørte 28. februar 2013.

Det fremgår af eIndkomst, at [ÆGTEFÆLLE] i juli 2013 har 90 løntimer.

I 2013 er ikke registreret løntimer i øvrigt.

Det fremgår af ansøgning om SU modtaget 1. juli 2013 på Niels Brock, at [NAVN] søger SU fra august 2013.

Uddannelsen forventes afsluttet i november 2013.

Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse af 5. juli 2013, at [NAVN] gives opholdskort efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 13 (familiemedlem til dansk statsborger).

Det fremgår endvidere, at [NAVN] er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 4, nr. 8.

Det fremgår af oplysningsskema til udenlandske statsborgere modtaget 5. juli 2013 på Niels Brock, at [NAVN] er amerikansk statsborger, og at [NAVN] har oplyst at være omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2 eller § 2, stk. 3.

Det fremgår, at [NAVN] har boet i Danmark fra november 1990 til april 2002, og at [NAVN] er indrejst til Danmark igen den 1. juli 2013.

[NAVN] har oplyst at have indgået ægteskab med en dansk statsborger den 21. juli 1990, og at hans ægtefælle er vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark.

[NAVN] har oplyst at have haft erhvervsarbejde i Danmark 37 timer ugentligt i perioden fra oktober 1991 til april 2002.

Styrelsen har ved brev af 16. september 2013 meddelt [NAVN] afslag på tildeling af SU.

[NAVN] har i e-mail af 19. september 2013 anført, at han er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 3 (familiesammenførte udlændinge), og at Udlændingestyrelsen har bekræftet, at han er omfattet af integrationsloven.

[NAVN] har henvist til Udlændingestyrelsens brev af 5. juli 2013 og anmodet om udbetaling af SU for august, september og oktober.

Styrelsen har i brev af 25. september 2013 henvist til, at det fremgår af [NAVN]'s opholdstilladelse, at han er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 4.

Styrelsen fastholder afslaget.

Du har i brev af 9. oktober 2013 klaget til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger og bl.a. anført, at [NAVN] opfylder betingelsen i SU-bekendtgørelsens § 67, stk. 2.

Du har anført, at [NAVN] siden juli 1990 har været gift med [ÆGTEFÆLLE], der er dansk statsborger, og at ægteskabet stadig består.

Du har oplyst, at [ÆGTEFÆLLE] og [NAVN] har fælles bopæl i Danmark og har haft det siden indrejsen til Danmark.

Du har beskrevet, at ægtefællerne i perioden fra 2002 til 2012 har boet og arbejdet i England, og haft fælles bopæl dér, at [ÆGTEFÆLLE] har benyttet sig af retten til fri bevægelighed inden for EU, og at ægtefællerne i perioden har drevet virksomheden [VIRKSOMHED1], hvor [ÆGTEFÆLLE] har været ansat som direktør.

Du har anført, at [ÆGTEFÆLLE] er arbejdstager i Danmark, idet hun har været ansat ved [udeladt] i perioden fra 16. maj 2013 til 10. juli 2013.

[ÆGTEFÆLLE] er endvidere selvstændig erhvervsdrivende i Danmark.

Du har henvist til udskrift af CVR, hvoraf fremgår oplysninger om virksomheden [VIRKSOMHED2], som er påbegyndt i 1996.

Styrelsen har i brev af 3. december 2013 videresendt sagen sammen med en udtalelse til ankenævnet.

Styrelsen er enig med dig i, at [NAVN]'s ægtefælle [ÆGTEFÆLLE] har benyttet sig af retten til fri bevægelighed ved at have været bosat sammen med [NAVN] i England.

Styrelsen har ikke fundet, at [ÆGTEFÆLLE] er arbejdstager ifølge EU-retten på ansøgningstidspunktet den 1. august 2013.

Styrelsen har henvist til, at [ÆGTEFÆLLE] har haft erhvervsarbejde indtil 31. juli 2013, men ikke har haft erhvervsarbejde efter 1. august 2013.

Styrelsen har endvidere ikke fundet, at [ÆGTEFÆLLE] er selvstændig erhvervsdrivende i Danmark.

Styrelsen har henvist til, at [NAVN] og [ÆGTEFÆLLE] sammen har drevet virksomhed i England, og at den engelske virksomhed ikke kan tillægges betydning, da [ÆGTEFÆLLE] skal være selvstændig erhvervsdrivende i Danmark.

[ÆGTEFÆLLE] og [NAVN] har haft økonomisk aktivitet i den danskregistrerede virksomhed i perioden fra 1997 til 2003.

Fra 2004 til 2012 har der ikke været økonomisk aktivitet, og for 2013 er det ikke oplyst, om der har været økonomisk aktivitet.

Ankenævnet har ved brev af 3. januar 2014 fremsendt sagens akter til dig, således at du havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil.

Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger fra dig i den anledning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →