Legislator Case Law & Legislation
W20140984725 DK

SU - udenlandsk statsborger - arbejdstager - forældelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9847 Valid

SU - udenlandsk statsborger - arbejdstager - forældelse

KEN#LOKDOK23 2014 9847 Valid

En EU-statsborger, som havde været arbejdstager i Danmark på ansøgningstidspunktet, havde ret til SU på ansøgningstidspunktet.

Kravet var imidlertid forældet.

Det var uden betydning, at opfattelsen af EU-rettens regler om SU til arbejdstagere senere havde ændret sig, da ansøgeren ikke af den grund var ubekendt med kravets eksistens.

KEN#LOKDOK23 2014 9847 Valid

Din klage vedrørende afslag på ret til SU

I brev af 22. oktober 2013 har du henvendt dig til Styrelsen for Videregående Uddannelsers (herefter: styrelsen) og anmodet styrelsen om at ændre sin afgørelse af 17. september 2013 om, at din eventuelle ret til SU nu er forældet.

Ankenævnet bemærker, at du i dit brev af 22. oktober 2013 ikke - hverken direkte eller indirekte - tilkendegav at ville klage.

Under hensyn til, at undladelse af at anse din henvendelse for en klage kunne medføre et retligt tab for dig på grund af den senere forløbne tid, har ankenævnet besluttet at give dig den bedst mulige retsstilling ved at anse dit brev af 22. oktober 2013 for en klage til nævnet.

Ankenævnets afgørelse

Nævnet tiltræder styrelsens afgørelse af 17. september 2013 om, at den ret til SU, du måtte have haft til at få udbetalt på baggrund af din ansøgning af 1. august 2006, nu er forældet.

Retsgrundlag

SU-loven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 628 af 23. juni 2005, nu lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 2.

Uddannelsessøgende kan efter ansøgning få uddannelsesstøtte, når de

1) er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere (.

.

.).

(.

.

.)

§ 7.

(.

.

.)

Stk. 6.

Uddannelsesstøtte gives med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret).

(.

.

.)

(.

.

.)

§ 12.

(.

.

.)

Stk. 2.

Uddannelsesstøtten udbetales forud i månedlige rater til støttemodtagerens konto i et pengeinstitut i Danmark.

SU-bekendtgørelsen (dagældende bekendtgørelse nr. 349 af 20. april 2006, nu bekendtgørelse nr. 792 af 25. juni 2014) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 67.

En EU-statsborger, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-rettens regler, kan få støtte til en uddannelse i Danmark eller i udlandet på samme betingelser som en dansk statsborger.

(.

.

.)

Forældelsesloven (lov nr. 522 af 6. juni 2007 med senere ændringer) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag)

§ 2.

Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

(.

.

.)

§ 3.

Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Stk. 2.

Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.

(.

.

.)

§ 16.

Forældelsen afbrydes, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom (.

.

.) eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid.

(.

.

.)

§ 21.

(.

.

.)

Stk. 2.

Er en sag om fordringens eksistens eller størrelse eller en sag, som er afgørende herfor, inden forældelsesfristens udløb indbragt for en administrativ myndighed, indtræder forældelse tidligst 1 år efter, at myndigheden har givet meddelelse om sin afgørelse.

Dette gælder, uanset om fordringen gøres gældende af den, der har indbragt sagen, eller af den anden part, herunder det offentlige.

(.

.

.).

§ 29.

Loven træder i kraft den 1. januar 2008.

(.

.

.)

§ 30.

Loven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 2 og 4.

(.

.

.).

Begrundelse

Som ankenævnet har opfattet styrelsens afgørelse af 17. september 2013, har styrelsen reelt genoptaget sagen, og anerkendt, at du på ansøgningstidspunktet havde ret til SU efter lovens almindelige regler, men at kravet imidlertid er forældet efter forældelsesloven, og at du derfor ikke kan få udbetalt den SU, du på daværende tidspunkt havde ret til.

På den baggrund behandler nævnet sagen som en afgørelse om forældelse af et krav, ikke som et afslag på genoptagelse af din ansøgning.

Forældelse

Der gælder en 3-årig forældelsesfrist for krav mod staten, jf. forældelseslovens § 3.

Forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren (du) tidligst kunne kræve fordringen (SU) udbetalt, jf. § 2 i forældelsesloven.

Du kunne som udgangspunkt kræve fordringen udbetalt på det tidspunkt, hvor du havde ret til SU.

Viden om fordringen

Var du ubekendt med fordringen, regnes forældelsesfristen først fra den dag, da du fik eller burde have fået kendskab til fordringen, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.

Ankenævnet finder, at du ved modtagelsen af afslaget havde kendskab til, at fordringen eksisterede.

Forældelsesfristen løber derfor fra det tidspunkt, hvor du havde ret til at få udbetalt SU.

Det er i den henseende uden betydning, at styrelsen ikke anerkendte din ret til SU, eller at ankenævnet ikke gav dig medhold i din klage.

Udbetalingstidspunktet

Såfremt styrelsen havde imødekommet din ansøgning, havde du ikke ret til at få udbetalt hele fordringen på SU med det samme.

SU deles i månedlige rater (klip) og udbetales månedsvis forud for hver enkelt måned ved udgangen af den forudgående måned.

For hver enkelt rate SU kunne du således tidligst have krævet udbetaling ved udgangen af hver enkelt måned.

Forældelsesfristen for hver enkelt rate SU begynder således at løbe fra det tidspunkt, hvor du ville have haft ret til udbetaling af den enkelte rate.

Du har oplyst, at du afsluttede din uddannelse i juni 2009.

Under forudsætning af, at du på baggrund af SU-lovens øvrige regler havde ret til SU i juni 2009, havde du derfor ret til at få udbetalt SU-raten for juni 2009 senest i slutningen af maj 2009.

Afbrydelse af fristen

Forældelsesfristen afbrydes midlertidigt ved klage til et ankenævn, jf. forældelseslovens § 21, stk. 2.

Vurdering

Ankenævnet kan herefter konstatere, at der er forløbet mere end 3 år fra du havde ret til at få den sidste rate SU til din uddannelse udbetalt - slutningen af maj 2009 - og til tidspunktet for din klage, den 6. december 2013.

På tidspunktet for din klage var forældelsesfristen derfor overskredet, og det krav, du måtte have haft på udbetaling af SU, har derfor været forældet i sin helhed.

Midlertidig afbrydelse ved tidligere klage

Du klagede til ankenævnet allerede den 23. marts 2007 [ved partsrepræsentant], og denne klage afbrød midlertidigt forældelsesfristen.

Det er imidlertid uden betydning, da ankenævnet traf afgørelse i sagen den 1. oktober 2007, og forældelsen derefter tidligst kunne indtræde 1 år efter, den 1. oktober 2008, jf. forældelseslovens § 21, stk. 2.

Din tidligere klage er således uden betydning i denne sag.

Overgangsregel i forældelsesloven

Den 3-årige forældelse finder anvendelse også på fordringer opstået før 1. januar 2008.

En del af dit SU-krav er opstået før 1. januar 2008 og var på det tidspunkt ikke forældet.

Ifølge forældelseslovens § 30, stk. 1, finder den nye forældelseslov imidlertid også anvendelse på tidligere stiftede fordringer, jf. forældelseslovens § 30.

Overgangsreglen er således uden betydning i denne sag.

Sagsfremstilling

Det fremgår af ansøgning om SU modtaget 1. august 2006 på Copenhagen Business School, at du søger SU fra september 2006.

Du har oplyst ved din ansøgning, at uddannelsen forventedes afsluttet i juni 2009.

Styrelsen har ved brev af 24. august 2006 meddelt dig afslag på tildeling af SU.

[Partsrepræsentant] har i brev af 7. september 2006 klaget til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.

Ankenævnet tiltrådte i brev af 1. oktober 2007 styrelsens afgørelse af 24. august 2006.

Du har i e-mail af 27. august 2013 anmodet styrelsen om at genoptage sagens behandling.

Du har anført, at du har arbejdet 15-20 timer ugentligt.

Du har anført, at forældelsesfristen først løber fra det tidspunkt, hvor information om genoptagelsesmuligheden var offentliggjort, den 21. februar 2013.

Styrelsen har i brev af 17. september 2013 afslået din anmodning om genoptagelse.

Styrelsen har henvist til, at styrelsen regner den 3-årige forældelse fra det tidspunkt, hvor EU-Domstolens afgørelse blev offentliggjort, og derfor giver mulighed for at genoptage sager om afslag på SU tre år tilbage fra den 21. februar 2013.

Du har i brev af 16. oktober 2013 skrevet til styrelsen og anført, at forældelsesfristen regnes fra fordringshaveren fik kendskab til muligheden for at få fordringen opfyldt.

Forældelsesfristen regnes fra dagen hvor muligheden indtræder og 3 år frem.

Styrelsen har i brev af 16. december 2013 videresendt sagen sammen med en udtalelse til ankenævnet.

Styrelsen har henvist til, at styrelsen giver mulighed for at genoptage sager om afslag på SU 3 år tilbage, hvis kravet om SU ikke er forældet på det tidspunkt, hvor styrelsen modtager din anmodning om genoptagelse.

Der gælder efter forældelsesloven en almindelige forældelsesfrist på 3 år, der for de enkelte rater SU regnes fra det tidspunkt, hvor der ville være ret til udbetaling af den pågældende rate.

Ankenævnet har ved brev af 3. januar 2014 fremsendt sagens akter til dig, således at du havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil.

Du har i brev af 30. januar 2014 anført, at forældelseslovens regler gælder 3 år fra det tidspunkt, hvor kravet kunne gøres gældende, som er det tidspunkt, hvor styrelsen har ændret praksis.

Du har beskrevet, at du søgte SU til uddannelse, som du påbegyndte 15. august 2006 og afsluttede 18. juni 2009.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →