Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00706

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00706

Resumé

Artikel om skolefoto bliver på nettet

Fyens Stiftstidende skrev i 2007 ”Skolefoto bondefanger forældre”.

I 2014 fik artiklen en tilføjelse om, at den metode ikke længere er mulig.

Manden bag skolefotofirmaet vil have artiklen slettet, hvilket Fyens Stiftstidende har afslået.

Pressenævnet kritiserer ikke afslaget.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier vil ofte være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

I Danske Medier og Dansk Journalistforbunds guide ”Presseetiske regler” fra 2013 hedder det, at punkt B.8 i de vejledende regler for god presseskik kan finde anvendelse, når folk ønsker at få fjernet gamle private eller følsomme oplysninger, som giver dem vanskeligheder.

Dog kan oplysninger om offentlige personer være relevante længe efter publiceringen.

Medier kan afindeksere , dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere , dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Pressenævnet finder, at artiklens oplysninger om [Indehaverens fotofirma]s daværende forretningsmetode ikke har en sådan privat eller følsom karakter, at de burde være slettet.

Pressenævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for ikke at imødekomme [Indehaverens fotofirma]s anmodning om afpublicering af artiklen.

[Indehaverens fotofirma] har ved indehaver [Indehaveren] klaget til Pressenævnet over en artikel bragt på fyens.dk den 24. januar 2007 og opdateret i 2014, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen er modtaget i Pressenævnet den 23. september 2014.

1 Sagsfremstilling

Fyens Stiftstidende bragte i 2007 på fyens.dk artiklen ”Skolefoto bondefanger forældre” med underrubrikken ”Odenseansk firma bryder markedsføringsloven.

Efter 14 dage bliver billederne tre gange dyrere” .

Ved en søgning på artiklen i 2014 vises en orange blok med teksten ”artiklen er hentet i arkivet”.

Af artiklen fremgår følgende

” Opdateret 2014

Reglerne blev ændret i 2009, så nedenstående prisforøgelse ikke længere er mulig.

Op mod tre tusinde forældre er blevet presset af et odenseansk skolefotofirma til at betale over 800 kroner for billeder af deres børn, selv om de i virkeligheden blot kunne sende billederne tilbage til firmaet, [Indehaverens fotofirma].

Det oplevede familien [Familien A] fra Odense, der ikke fik betalt to af deres børns skolefotos fra det odenseanske firma [Indehaverens fotofirma] inden for 14 dage.

Prisen for billederne var de første 14 dage 299 kroner pr. fotopakke, og derefter steg prisen til 825 kroner.

Og fordi der var gået mere end 14 dage, fik familien [Familien A] at vide, at de hverken kunne slippe med at betale 299 kroner eller sende billederne retur.

De skulle betale 1770 kroner for to pakker og for to gange rykkergebyr, hævdede [Indehaverens fotofirma].

- Vi har selvfølgelig dummet os ved ikke at få betalt til tiden.

Men når vi reagerer på den allerførste rykker og betaler samme dag, så mener jeg, at det nærmer sig bondefangeri, siger [Moren i familien A].

I standardbrevet til alle forældre forud for fotograferingen skriver [Indehaverens fotofirma] direkte, at betaler forældrene ikke inden 14 dage, mister de retten til at sende billederne tilbage.

De er således tvunget til at betale 825 kroner for billederne.

Den går ikke

Men den fremgangsmåde går ikke, siger jurist i Forbrugerrådet, Tina Dhanda.

- Det er vildledende markedsføring, fordi firmaet udnytter forældrenes manglende viden om reglerne på området.

[Indehaverens fotofirma] kan ikke tvinge forældrene til at købe billederne, fordi de ikke har reageret inden for 14 dage.

Forældrene har alene sagt ja til at få billederne til gennemsyn, og derfor kan de returnere dem, hvis de ikke ønsker at købe dem - også efter 14 dage, siger Tina Dhanda.

Vil ikke svare

Indehaveren af [Indehaverens fotofirma], [Indehaveren], ønskede i går ikke at kommentere sagen, da Stiftstidende efter gentagne opkald fik fat i ham på mobiltelefonen.

- Prøv at høre.

Du kan jo sagtens give dig ud for at være fra Fyens Stiftstidende, så derfor vil jeg simpelthen ikke svare på spørgsmål.

I må sende mig et brev, og så må jeg se på det, lød det fra [Indehaveren], der dog pointerede, at han de næste dage er travlt optaget.

Han ønskede heller ikke spørgsmål pr. e-mail, da hans e-mail ifølge ham er i stykker for øjeblikket.

E-mailen virkede så sent som søndag middag, hvor han mailede med familien [Familien A] om dens regning på 1770 kroner, som [Indehaverens fotofirma] fastholder skal betales.

Send billederne tilbage

I en mail til familien [Familien A] har [Indehaverens fotofirma] tidligere fortalt, at virksomheden har næsten 3000 familier, der ikke har betalt for deres billeder inden for 14-dagesfristen.

Jurist i Forbrugerrådet Tina Dhanda opfordrer utilfredse forældre til at sende billederne tilbage, hvis ikke de ønsker at betale de 825 kroner.

- Så kan [Indehaverens fotofirma] ikke gøre et krav gældende, siger hun.”

[Indehaveren] anmodede ved e-mail af 14. september 2014 Fyens Stiftstidende om at slette artiklen fra fyens.dk.

Det afviste avisen 24. september 2014 med følgende begrundelse

”[…] Vi har nu lavet en tilføjelse i toppen, hvor der står, at reglerne er blevet ændret i 2009, hvorfor en prisforøgelse, som den i artiklen ikke længere er mulig.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Indehaverens fotofirma]s synspunkter

[Indehaveren] har anført, at det er forkert at have den påklagede artikel liggende på nettet, idet reglerne siden artiklens offentliggørelse er ændret væsentligt.

Den opdatering, Fyens Stiftstidende har føjet til artiklen, angiver kun en del af de nye regler, og artiklen giver således fortsat ikke et retvisende billede af virkeligheden.

[Indehaveren] har henvist til Forbrugerombudsmandens retningslinjer og vejledning vedrørende ”Skolefotografering” af 20. juni 2009.

Artiklen kommer stadig op som et af de første søgeresultater, når der søges på [Indehaverens fotofirma] på internettet.

[Indehaveren] har endvidere anført, at den forurettede forælder, der er omtalt i artiklen, var Fyens Stiftstidendes chefredaktørs kone.

Dette er grunden til, at artiklen stadig er tilgængelig på internettet.

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Fyens Stiftstidende har anført, at mediet ikke ønsker at fjerne artiklen, idet den gav et retvisende billede af virkeligheden på tidspunktet for offentliggørelsen.

Artiklen ligger i arkivet og har dermed ikke indgange fra fyens.dk.

Med de rigtige søgeord kan den dog stadig søges frem på internettet.

I så fald fremgår det tydeligt via en orange blok umiddelbart inden brødteksten, at artiklen er hentet i arkivet, ligesom det tydeligt fremgår, at den er skrevet den 24. januar 2007.

Efter at have været i kontakt med [Indehaveren] har Fyens Stiftstidende tilføjet oplysninger til artiklen om, at reglerne er ændret i 2009, og at forbrugerne derfor ikke længere vil møde en lignende prisforøgelse.

Fyens Stiftstidende har herudover afvist, at forælderen i artiklen er chefredaktørens ægtefælle.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Inger Bach, Lars Lindskov og Karsten Kolding.

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier vil ofte være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

I Danske Medier og Dansk Journalistforbunds guide ”Presseetiske regler” fra 2013 hedder det, at punkt B.8 i de vejledende regler for god presseskik kan finde anvendelse, når folk ønsker at få fjernet gamle private eller følsomme oplysninger, som giver dem vanskeligheder.

Dog kan oplysninger om offentlige personer være relevante længe efter publiceringen.

Medier kan afindeksere , dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere , dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Pressenævnet finder, at artiklens oplysninger om [Indehaverens fotofirma]s daværende forretningsmetode ikke har en sådan privat eller følsom karakter, at de burde være slettet.

Pressenævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for ikke at imødekomme [Indehaverens fotofirma]s anmodning om afpublicering af artiklen.

Afgjort den 28. oktober 2014