Legislator Case Law & Legislation
W20140982125 DK

Udlændingenævnets afgørelse af 8. september 2014

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9821 Valid

Udlændingenævnets afgørelse af 8. september 2014 – Afvisning – Afvisning ved indrejsen

KEN#LOKDOK23 2014 9821 Valid

Udlændingenævnet stadfæstede i september 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning ved indrejsen af en albansk statsborger efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2.

Den pågældende blev i juli 2014 anholdt af politiet i forbindelse med en efterforskning af en mulig overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Politiet lagde til grund, at den pågældende var statsborger i Albanien.

Det fremgik af sagen, at den pågældende ikke ønskede at bidrage til sagens opklaring, og at den pågældende i den forbindelse ikke ønskede at oplyse, hvornår han indrejste i Danmark eller Schengenområdet.

Den pågældende vedtog et bødeforelæg for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 2, ved at have opholdt sig i Danmark uden fornøden tilladelse.

Udlændingestyrelsen traf i juli 2014 afgørelse om at afvise den pågældende ved indrejsen, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2.

Udlændingenævnet lagde til grund , at den pågældende var statsborger i Albanien, og idet det ikke fremgik af sagen, hvornår den pågældende var indrejst i Danmark, lagde Udlændingenævnet – ligesom Udlændingestyrelsen – til grund, at den pågældende på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse havde opholdt sig i Danmark i under 90 dage.

Det følger af udlændingelovens § 3, stk. 1, jf. § 39, stk. 2, at en albansk statsborger har ret til at opholde sig i Schengenområdet i op til 90 dage pr. halvår, såfremt den pågældende er i besiddelse af et gyldigt biometrisk nationalitetspas, jf. Justitsministeriets pas- og visumkundgørelse.

Udlændingenævnet fandt, at den pågældende ved afgørelsen ikke var i besiddelse af pas eller anden form for gyldig rejselegitimation, hvorfor den pågældende ikke opfyldte betingelserne for at indrejse og opholde sig i Danmark.

Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på , at den pågældende havde vedtaget en udenretslig bøde for ulovligt ophold, jf. udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 2.

Udlændingenævnet fandt således , at betingelserne for at afvise den pågældende efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, var til stede.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →