Legislator Case Law & Legislation
W20140979525 DK

Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2014

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9795 Valid

Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2014 – Erhverv – Greencardordningen – Uddannelsesniveau

KEN#LOKDOK23 2014 9795 Valid

Udlændingenævnet hjemviste i juni 2014 Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen til en iransk statsborger, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering havde meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter greencardordningen under henvisning til, at ansøgeren kunne tildeles samlet maksimalt 95 point, herunder maksimalt 60 point for uddannelsen Doctorate of Medicine.

Ansøgeren besad endvidere en Specialty Degree of Infectious & Tropical Diseases.

Styrelsen for Videregående Uddannelser var ikke blevet hørt over ansøgerens højeste uddannelsesniveau.

Udlændingenævnet fandt på det foreliggende grundlag, at det ikke kunne udelukkes, at ansøgerens Specialty Degree of Infectious & Tropical Diseases i uddannelsesniveau svarede til en dansk ph.d. Udlændingenævnet hjemviste på den baggrund sagen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på, at styrelsen kunne tage fornyet stilling til, hvorvidt ansøgeren kunne opnå 100 point efter greencardordningen og herunder i fornødent omfang anmode Styrelsen for Videregående Uddannelser om en vurdering af ansøgerens uddannelsesniveau.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →