Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00674

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00674

Resumé

Chef får ikke slettet artikler

Dagens Medicin skrev i 2008 ”Det var på Frederiksberg [Hospital]” om lægers private arbejde i dagtimerne.

Dagens Medicin har afvist en anmodning fra daværende klinikchef om at slette artikler fra internettet.

Pressenævnet finder ingen grund til at kritisere beslutningen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet bemærker, at nævnet alene tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt [Klager]s anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering af artiklerne fra 2008 burde være imødekommet af Dagens Medicin efter punkt B.8 i de vejledende regler for god presseskik.

Fristen for at klage over de øvrige forhold vedrørende god presseskik i artiklerne fra 2008 var fire uger og er derved overskredet.

Generelt om punkt B.8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

I Danske Medier og Dansk Journalistforbunds guide ”Presseetiske regler” fra 2013 hedder det, at punkt B.8 i de vejledende regler for god presseskik kan finde anvendelse, når folk ønsker at få fjernet gamle oplysninger, som giver dem vanskeligheder.

Det kan eksempelvis være i forbindelse med jobsøgning.

Dog kan oplysninger om offentlige personer være relevante længe efter publiceringen.

Medier kan afindeksere , dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere , dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Den konkrete sag

På baggrund af parternes synspunkter lægger Pressenævnet til grund, at blandt andre daværende klinikchef [Klager] udførte andet arbejde i dagtimerne (skrev speciallægeerklæringer), end det arbejde han af Frederiksberg Hospital var ansat til, men at det private arbejde foregik med hospitalsledelsens samtykke, da arbejdstiden i stedet blev lagt på andre tidspunkter af døgnet.

[Klager]s udtalelser og de beskyldninger, der gengives i artiklerne i dagensmedicin.dk, indeholder modstridende forklaringer om, hvorvidt [Klager]s arbejde i dagtimerne var årsag til, at afdelingen afviste nogle patienter.

Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at vurdere, hvilken forklaring, der er den rigtige.

Ifølge [Klager] er de påklagede artikler skadelige for hans nuværende hverv som ansvarlig for den reumatologi hos CFR Hospitaler og som vicepræsident for den ikke-statslige organisation Global Medical Aid, da artiklerne blandt andet ved hjælp af hans navn kan søges frem via søgemaskinen Google.

Pressenævnet finder, at den offentlige interesse i [Klager]s personlige arbejdstilrettelæggelse på Frederiksberg Hospital i 2007-08 nu seks år efter må anses for begrænset.

Under hensyn til, at [Klager] som daværende klinikchef på Frederiksberg Hospital må tåle en mere nærgående omtale end en menig medarbejder, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at kritisere, at Dagens Medicin ikke har imødekommet anmodningen om at slette, anonymisere eller afindeksere artiklerne.

Nævnet har herved lagt vægt på, artiklerne gengiver såvel de kritiske påstande som hospitalledelsens udtalelser til støtte for [Klager], samt at dagensmedicin.dk i sin tid gav klager mulighed for at udtale sig til artiklerne.

Nævnet udtaler ikke kritik af Dagens Medicin for at afvise [Klager]s anmodning om at gøre artiklerne mindre synlige på dagensmedicin.dk.

[Klager] har klaget til Pressenævnet, idet han mener, at Dagens Medicin har tilsidesat god presseskik ved at afvise at slette to artikler og en leder fra 2008 på dagensmedicin.dk.

1 Sagsfremstilling

Den 30. maj 2008 bragte dagensmedicin.dk lederen ”Det var på Frederiksberg”.

Af lederen fremgår blandt andet følgende

”[…]

Det er et speget spil, der udspiller sig i sygehusvæsenet på det ellers så ærværdige Frederiksberg.

Her er den højt respekterede gigtprofessor, dr. med.

[Professoren], gået i clinch med klinikchefen og en toneangivende overlæge på reumatologisk afdeling på Frederiksberg Hospital.

Midt mellem parterne står hospitalets direktør, [Direktøren], og han er – som det vil fremgå – den største forbryder i denne sag.

Den tragikomiske ballade brød løs, da gratisavisen Nyhedsavisen fik kendskab til et brev til [Direktøren] fra [Professoren], der leder Frederiksberg Hospitals reumatologiske forskningscenter, Parker Instituttet.

Nogen må have lækket brevet, hvori gigtprofessoren har talt op, at der i de seneste fire år er blevet afvist 172 patienter på grund af travlhed.

Travlheden skyldes imidlertid, at afdelingens læger anført af klinikchefen [Klager] bruger deres tid på at udfærdige speciallægeerklæringer i deres eget firma, Danamed.

Noget af dette arbejde foregår ifølge professoren, og hospitalsdirektøren, i øvrigt, på selve sygehuset – og for at det ikke skal være løgn, foregår det i arbejdstiden.

Dermed er banen kridtet op for en god omgang mudderkastning.

Internt på reumatologisk afdeling, hvor en stor andel af lægerne er tilknyttet chefernes firma, Danamed, mener de fleste, at [Professoren]s felttog hænger sammen med, at hun selv har været chef for afdelingen.

Hendes kritik skyldes gammelt nag, mener de.

Hospitalsdirektør [Direktøren] er heller ikke lydhør over for kritikken.

Der har åbenbart længe været samarbejdsproblemer mellem professorens Parker Institut og klinikchefens afdeling.

I sit svar anklager direktøren [Professoren] for at kaste benzin på bålet.

Han bagatelliserer også den prominente professors kritik.

Den hviler ifølge direktøren på ’et spinkelt grundlag’.

Derefter skrider direktøren til sin egen konklusion, og den er, at han har ’fuld tillid’ til afdelingens ledelse.

Det er imidlertid mest sandsynligt, at det er hans egen konklusion, der hviler på et tyndt grundlag. […]

De involverede læger siger, at det ikke påvirker deres arbejdsindsats, at de modtager private patienter i arbejdstiden.

De arbejder bare over en anden dag.

Den forklaring baserer direktøren sig på.

Men de har ikke ret.

I klinikkens arbejdstid står alle personalegrupper, sekretærer, sygeplejersker m.v., til rådighed.

Det gør de ikke efter arbejdstid.

Derfor leverer afdelingen de bedste løsninger i arbejdstiden.

[…]

Indrømmet, problemerne er i juridisk forstand til at overse, og klinikchefen og overlægens private arbejde har ikke været i konkurrence med hospitalet, men det er og bliver en massiv provokation i en periode med store ventetidsproblemer.

Det burde direktøren have været klar over – og det burde klinikchefen og hans overlæge også.

Derfor burde denne sag minde os alle om, at der [er] et himmelråbende behov for at skærpe og synliggøre de regelsæt, som regulerer samspillet mellem bijobberiet og de offentlige arbejdsgivere.

Det er en hasteopgave.

I øjeblikket bruger alt for mange i sundhedsvæsenet alt for meget energi på alt for mange spekulationer om, hvorvidt alting går til på den rigtige måde.

Om det er fair og retfærdigt.

Den energi fragår behandlingen af patienter.

Indtil det sker, kan man tillade sig at forundres over de offentlige arbejdsgiveres naive fleksibilitet.

Ingen skal forvente, at en privat arbejdsgiver vil være tilsvarende rundhåndet med arbejdstidens tilrettelæggelse.”

Samme dag bragte dagensmedicin.dk artiklen ”Ildsjæl til kamp mod bijobberiet” .

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”En række overlæger i reumatologi på Frederiksberg Hospital skriver speciallægeerklæringer i arbejdstiden, og det har fået afdelingens tidligere chef til at klage til direktionen

[…]

Overlægerne og klinikchefen i den rehabiliterende klinik, hvor hun også selv tidligere har været chef, tjente i arbejdstiden penge på privat at lave speciallægeerklæringer. […]

Da hendes henvendelser intet førte med sig, skrev hun til sidst en klage til ledelsen kort før jul sidste år.

Hun skrev, at overlægernes private sidebeskæftigelse efterhånden havde nået et omfang, så det gik udover klinikkens patienter, som blev afvist med henvisning til travlhed.

I brevet vedlagde hun en oversigt med udtræk fra afdelingens bookingsystem.

172 patienter afvist […]

Alt dette vidste direktionen på Frederiksberg Hospital.

Den har endda tilladt lægerne at arbejde privat i arbejdstiden, så længe de passer deres egentlige arbejde og ikke arbejder mindre end 37 timer om ugen.

Desuden har ledelsen ladet overlægerne udføre det private arbejde på hospitalets arealer uden at indkræve nogen form for husleje.

[…]

Men det fik dog ikke ledelsen til at ændre på retningslinjerne.

Blandt lægerne, som udfører speciallægeerklæringerne, er holdningen, at det på ingen måde går ud over patienterne.

En læge siger

»Jeg har ikke oplevet, at det har været et problem.

Vi har ikke afvist patienter af den grund.

Hvis vi har afvist nogen, er det fordi de ikke opfylder kriterierne.«

Lægerne vedholder også, at de ikke arbejder mindre end 37 timer om ugen.

Ledelsens brev til [Professoren] slutter i en tone, så man som læser foranlediges til at tro, at den langvarige episode skyldes personstridigheder mellem [Professoren] og klinikchef [Klager]

»Det er min og hospitalsdirektionens opfattelse, at din klage ikke er berettiget.

I en periode, hvor vi med dig og [Klager] drøfter, hvordan samarbejdet mellem ledelserne af afdeling H og Parker Instituttet kan forbedres, er det nedslående, at måtte modtage en klage over afdeling H’s ledelse og speciallæger på et så spinkelt grundlag som det foreliggende.

Det er svært ikke at tage klagen som udtryk for manglende vilje hos dig til at etablere et godt samarbejde med ledelsen på afdeling H.«

De to hovedpersoner, [Professoren] og [Klager], ønsker overfor Dagens Medicin ikke at udtale sig om, hvorvidt den anspændte situation bunder i personlige udeståender.

Men flere personer med tilknytning til afdelingen har en opfattelse af, at de to personer ikke kommer godt ud af det med hinanden, og at det skulle have ført til sammenstød.

[…]”

Til artiklen havde dagensmedicin.dk indsat [Professoren]s brev af 12. december 2007 til hospitalsdirektør [Direktøren] samt direktørens svar af 21. februar 2008.

Dagensmedicin.dk bragte endvidere artiklen ” Læger scorer kassen på speciallægeerklæringer ”, der blandt andet omtalte lægeerklæringsfirmaet Danamed.

[Klager] anmodede den 21. april 2014 Dagens Medicin om at slette, anonymisere eller afindeksere artiklerne fra 2008 fra hjemmesiden dagensmedicin.dk.

Dagens Medicin afviste den 6. juni 2014 anmodningen.

Klagen er modtaget i Pressenævnet mandag den 21. juli 2014.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at han i perioden 2003 – august 2008 arbejdede på Frederiksberg Hospital, herunder Klinisk Funktion for Kroniske Muskelsmerter.

Artiklerne omhandler denne ansættelse.

Der er tre grunde til, at det er rimeligt, at Dagens Medicin hindrer tilgængeligheden af de omhandlede artikler.

For det første fremstiller artiklerne ham som en person, hvis pengebegær tilsidesætter kronisk syge menneskers behandlingsbehov.

Han fremstilles i lederen ”Det var på Frederiksberg” som en ”forbryder”.

I lederen omtales beskyldningerne om, at han skulle have afvist patienter med henvisning til travlhed for i stedet at tjene penge på at skrive speciallægeerklæringer i arbejdstiden.

I artiklen sættes han i selskab med hospitalsdirektøren og en anden overlæge, hvor hospitalsdirektøren er den ”største forbryder”.

Han er altså også forbryder, blot ikke den største i sagen.

Noget tilsvarende fremgår af artiklen ”Ildsjæl til kamp mod bijobberi”, der også gentager og linker til [Professoren]s brev til direktionen på hospitalet, der indeholder udokumenterede påstande herom.

Beskyldningen om en sådan adfærd, der strider mod lægeløftet, er skadeligt for hans omdømme i hans daglige virke dels som overlæge i forhold til hans arbejde på CFR Hospitaler i Hellerup, dels i hans virke som repræsentant for den ikke-statslige organisation (NGO) Global Medical Aid.

Hos CFR Hospitaler har [Klager] hovedansvaret for reumatologien.

Varetagelsen af denne funktion er i konkurrence med de øvrige privathospitaler, som også udbyder reumatologi i forhold til patienter med sundhedsforsikringer.

Omtalen kan få potentielle patienter til at fravælge ham, hvis de ser artiklerne på dagensmedicin.dk.

Ligeledes er det skadeligt for Global Medical Aid, hvor han er vicepræsident.

I forhold til både organisationens virke og [Klager]s virke herigennem er det væsentligt, at han fremstår hæderlig og retskaffen.

Organisationens arbejde bygger på at formidle brugt hospitalsudstyr fra hospitalsvæsenet og overskudsmedicin fra den danske medicinalindustri videre til sundhedsvæsnerne i udviklingslandene.

Alt sammen via frivilligt arbejde.

For det andet er artiklerne misvisende i forhold til de faktiske hændelser.

Som det fremgår af artikelserien, havde professor [Professoren] skrevet et brev til ledelsen på Frederiksberg Hospital.

Den egentlige baggrund for mudderkastningen blev ifølge [Klager] aldrig søgt afdækket af Dagens Medicin, specielt ikke de uoverensstemmelser, der havde gået forud for professorens initiativ.

Påstanden om, at overlægerne undlod at behandle kronisk syge mennesker, var misvisende.

Afdelingen havde netop på [Klager]s initiativ og med direktionens medvirken oprettet en særlig funktion for patienter med kroniske muskelsmerter.

På tidspunktet for klagen i december 2007 havde man som det eneste sted i landet formået at nedbringe ventetiden for patienter, der skulle undersøges for kroniske muskelsmerter/fibromyalgi.

Selskabet Danamed A/S etablerede [Klager] sammen med en kollega i år 2000.

Selskabets funktion var at formidle henvisninger til speciallægevurdering fra kommuner på Sjælland.

Hverken speciallægerne eller formidlingen af erklæringerne havde nogen sammenhæng med [Klager]s virke på hospitalet.

Det forhold, at overlægerne på afdelingen – i lighed med en stor del af landets øvrige overlæger – udfærdigede speciallægeerklæringer, påvirkede ikke disse lægers kliniske indsats på afdelingen.

Afdelingen havde netop i den periode, hvor [Klager] var chef, en kraftig stigning i patientomsætningen.

[Professoren] var fuldt ud bekendt med afdelingens aktivitetstal.

Hendes udsagn er fremsat med skadevoldende hensigt.

[Klager] har herudover anført, at han i forbindelse med presseomtalen i 2008 blev pålagt ikke at tale med journalister om sagen.

For det tredje overstiger den almene interesse, som artikelserien måtte have, ikke hans interesse i at undgå, at de nævnte artikler, der indeholder private og misvisende oplysninger om hans person, seks år senere er tilgængelig på nettet ved en simpel Google-søgning på hans navn.

2.2 Dagens Medicins synspunkter

Dagens Medicin har afvist [Klager]s anmodning, da dækningen af sagen er sket i respekt for god presseskik.

Der blev foretaget en grundig journalistisk research baseret på såvel mundtlige kilder som en længere brevkorrespondance.

En del af korrespondancen er tilgængelig på dagensmedicin.dk, så interesserede læsere selv kan danne sig et indtryk.

Artiklerne forholder sig kritisk til [Professoren]s påstande.

[Klager] havde mulighed for at komme til orde i 2008, men afviste at udtale sig.

Hospitalsdirektørens udtalelser bakker op om [Klager].

Dagens Medicins artikler har ikke haft som afsæt at udstille [Klager], men handler om en læges kritik af to andre læger og en hospitalschef med en række vurderinger for og imod.

[Klager] anvender selv ordet mudderkastning, hvilket netop har været Dagens Medicins tilgang til at beskrive sagen.

Lægers bijobberi har været diskuteret i såvel sundhedssektoren som det øvrige samfund og er fortsat et emne af klar almen interesse.

Den konkrete sag, der også var genstand for omtale i andre medier, medførte en reaktion fra den daværende øverste politiske leder for Region Hovedstaden.

Hun ønskede et stop for udfærdigelse af speciallægeerklæringer i arbejdstiden på de offentlige hospitaler.

I forhold til lederen ”Det var på Frederiksberg” , hvor ordet ”forbryder” optræder, har Dagens Medicin anført, at ordet er møntet på hospitalets øverste chef, som efter lederskribentens opfattelse ikke har skabt klare retningslinjer for bijobberi.

Endvidere er denne ledertekst kritisk over for alle parter, især hospitalsledelsen.

Ledertekster er tilladt et betydeligt frirum, hvad angår sprog og holdninger.

Samlet set har Dagens Medicin opfattet den journalistiske indsats som velfunderet og forsvarlig, og Dagens Medicin ønsker at bevare artiklerne i deres oprindelige form.

Det er heller ikke dokumenteret, at omtalen skader [Klager]s nutidige virke.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jytte Scharling, Dorthe Carlsen, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

Pressenævnet bemærker, at nævnet alene tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt [Klager]s anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering af artiklerne fra 2008 burde være imødekommet af Dagens Medicin efter punkt B.8 i de vejledende regler for god presseskik.

Fristen for at klage over de øvrige forhold vedrørende god presseskik i artiklerne fra 2008 var fire uger og er derved overskredet.

Generelt om punkt B.8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

I Danske Medier og Dansk Journalistforbunds guide ”Presseetiske regler” fra 2013 hedder det, at punkt B.8 i de vejledende regler for god presseskik kan finde anvendelse, når folk ønsker at få fjernet gamle oplysninger, som giver dem vanskeligheder.

Det kan eksempelvis være i forbindelse med jobsøgning.

Dog kan oplysninger om offentlige personer være relevante længe efter publiceringen.

Medier kan afindeksere , dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere , dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Den konkrete sag

På baggrund af parternes synspunkter lægger Pressenævnet til grund, at blandt andre daværende klinikchef [Klager] udførte andet arbejde i dagtimerne (skrev speciallægeerklæringer), end det arbejde han af Frederiksberg Hospital var ansat til, men at det private arbejde foregik med hospitalsledelsens samtykke, da arbejdstiden i stedet blev lagt på andre tidspunkter af døgnet.

[Klager]s udtalelser og de beskyldninger, der gengives i artiklerne i dagensmedicin.dk, indeholder modstridende forklaringer om, hvorvidt [Klager]s arbejde i dagtimerne var årsag til, at afdelingen afviste nogle patienter.

Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at vurdere, hvilken forklaring, der er den rigtige.

Ifølge [Klager] er de påklagede artikler skadelige for hans nuværende hverv som ansvarlig for den reumatologi hos CFR Hospitaler og som vicepræsident for den ikke-statslige organisation Global Medical Aid, da artiklerne blandt andet ved hjælp af hans navn kan søges frem via søgemaskinen Google.

Pressenævnet finder, at den offentlige interesse i [Klager]s personlige arbejdstilrettelæggelse på Frederiksberg Hospital i 2007-08 nu seks år efter må anses for begrænset.

Under hensyn til, at [Klager] som daværende klinikchef på Frederiksberg Hospital må tåle en mere nærgående omtale end en menig medarbejder, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at kritisere, at Dagens Medicin ikke har imødekommet anmodningen om at slette, anonymisere eller afindeksere artiklerne.

Nævnet har herved lagt vægt på, artiklerne gengiver såvel de kritiske påstande som hospitalledelsens udtalelser til støtte for [Klager], samt at dagensmedicin.dk i sin tid gav klager mulighed for at udtale sig til artiklerne.

Nævnet udtaler ikke kritik af Dagens Medicin for at afvise [Klager]s anmodning om at gøre artiklerne mindre synlige på dagensmedicin.dk.

Afgjort den 23. september 2014