Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00671

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00671

Resumé

Bibelfortolkning er ikke møntet på ekskæresten.

Kristeligt Dagblad skrev artiklen ”Fjendekærligheden har taget overhånd”.

En tidligere præst udtaler sig generelt om samværs- og forældremyndighedssager.

Ekskæresten har klaget til nævnet, der ikke mener, at hun udtaler sig konkret om sine og ekskærestens tvister.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Retlig interesse

Det er en betingelse for at få en klage realitetsbehandlet af Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Pressenævnet finder, at [Klager] som den omtalte far til [Person A]s barn har retlig interesse i at få sagen behandlet.

Det gælder også, selvom han ikke er omtalt ved navns nævnelse i artiklen.

Sagen realitetsbehandles.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.1 - A.3.

Oplysningerne i artiklen hidrører fra moderen i en forældremyndighedssag, [Person A].

Det gav Kristeligt Dagblad anledning til at være kritisk over for [Person A]s oplysninger i det omfang de vedrørte hendes egne forhold og ikke generelle udtalelser.

Pressenævnet finder, at Kristeligt Dagblad kunne have præciseret over for læseren, at selvom der i indledningen til artiklen henvises til [Person A]s private forhold, udtalte hun sig ikke om sine egne forhold i artiklen.

Da det fremgår af artiklen, at hun omtaler andre forældre og børn, som hun blandt andet har hjulpet gennem sit netværk, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen.

Det forhold, at der enkelte steder henvises konkret til [Person A]s og [Klager]s tvister, kan ikke føre til et andet resultat.

Nævnet har lagt afgørende vægt på, at der i artiklen er gengivet generelle udtalelser om de problemer, der kan være forbundet med samværs- og forældremyndighedssager.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne, tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres i det omfang, det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

[Klager] har anmodet Kristeligt Dagblad om, at artiklen på kristeligt-dagblad.dk slettes.

Kristeligt Dagblad har ikke svaret på denne anmodning, hvilket må forstås som et afslag.

Under henvisning til det ovenfor anførte finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Kristeligt Dagblad for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at afindeksere, anonymisere eller slette artiklen fra kristeligt-dagblad.dk.

Nævnet udtaler ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Kristeligt Dagblad den 12. juli 2014, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Kristeligt Dagblad bragte lørdag den 12. juli 2014 på side 4 artiklen ”Fjendekærligheden har taget overhånd” .

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

” Tidligere sognepræst [Person A] har de seneste år kæmpet for forældre, der bliver forfulgt af psykisk syge eller voldelige tidligere ægtefæller.

Hun mener, dagens tekst er vanskelig, fordi Jesus opfordrer til, at man skal elske nogen, der kan være umulige at elske.

Før søndagen

Ærkefeminist.

Psykisk syg.

Mandehader.

Tidligere sognepræst på Djursland [Person A] er blevet kaldt lidt af hvert, siden hun i 2010 lod sig fængsle, fordi hun nægtede at oplyse fogeden om, hvor hendes dengang toårige datter befandt sig.

Sagen blev landskendt, da hun ikke ville acceptere, at faderen til hendes barn fik hævet antallet af ugentlige samværstimer fra 3 til 72.

[Person A] turde ikke af frygt for barnets velbefindende udlevere datteren, som retten foreskrev det, og derfor endte hun med at være fængslet i 17 dage, før hun til sidst udleverede barnet.

Allerede før sagen dengang begyndte at rulle i medierne, var [Person A] politisk aktiv

For fem år siden var hun medstifter af Forældrenetværket, et hemmeligt netværk for personer, der oplever terror fra en ekspartner.

I dag bor hun på Færøerne på en beskyttet adresse, men er stadig aktiv med kronikker og udfald mod systemets måde at håndtere sager om samværsrettigheder på.

Udfald, der har givet hende flere injuriesager på halsen.

"Da jeg som præst startede netværket, var det som repræsentant for de svage.

Det var for at sige myndighederne imod, når de udviser manglende evne til at håndtere voldssager og forældre med psykopatiske træk, der sniger sig gennem smuthuller i systemet og forfølger deres ekspartner.

Der er et grundlæggende problem i samfundet, fordi der er så meget fokus på, at man skal tilgive og elske sin gerningsmand, men tit glemmer man at fokusere på offeret,” siger hun.

I morgendagens prædiketekst er det ellers netop fjendekærlighed, Jesus opfordrer til, når han udvider begrebet ”næste” til også at inkludere modstandere i livet

[…]

”[…] Psykopaters omdrejningspunkt i livet er magt og kontrol.

Deres sandhed er tilpasset, hvad der tjener dem selv bedst.

Her lægger vi som samfund et livsfarligt og skadeligt pres på ofrene, fordi vi forsøger at gennemtvinge forsoning for enhver pris.

Når vi tvinger ofre til at samarbejde og udvise tillid til deres forfølgere, samtidig med at gerningsmændene fortsat får lov at udøve ensidig og uprovokeret forfølgelse og vold, vil jeg mene, at fjendekærligheden har taget overhånd i Danmark.”

Det er dog en indre konflikt for den 39-årige tidligere sognepræst.

For som troende har man en forpligtelse til at forsøge at elske sine fjender og også at bede for dem

”Vi har som kristne en moralsk pligt til at gå i Kristi fodspor.

Det, vi prædiker om søndagen, skal vi praktisere resten af ugen.

Men hvordan elsker man som et troende menneske sin gerningsmand, samtidig med at man selv og ens børn kontinuerligt bliver udsat for forfølgelse, vold, manipulation og alvorlige krænkelser?”, spørger hun og fortsætter

”De fleste personer, der bliver forfulgt, kan føle medynk med gerningsmanden og dermed komme til en form for forsoning.

For psykopater er selv svigtede og ødelagte børn.

Samfundet, som ikke belyser sagerne ordentligt og beskytter børnene, er en langt større udfordring.

For hvem skal forældrene tilgive, når barnet bliver udsat for overgreb eller ligefrem dræbt under samvær?”.

[Person A] forklarer, at der i Forældrenetværket er mange personer, som selv er troende.

Det er en udfordring for dem at få Jesu påbud til at hænge sammen med den virkelighed, som mange af dem står i.

[…]

”Det startede med mit ønske om at beskytte mit eget barn.

Men jeg kender til mere end 1000 børn nu, der står i helt forfærdelige situationer med opvækst hos pædofile, vold under samvær og endnu mere traumatiserende og grænseoverskridende forhold.

Det ligger mig på sinde at vide, at jeg har bidraget efter evne for at hjælpe dem.

Jeg ved ikke, om det nytter, men som voksne skal de vide, at der var nogle, der ikke var ligeglade,” siger hun og afslutter

[…]”

Ved e-mail af 15. juli 2014 anmodede [Klager] Kristeligt Dagblad om at slette artiklen fra avisens hjemmeside, kristeligt-dagblad.dk.

Kristeligt Dagblad har ikke besvaret anmodningen.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at artiklen handler om ham, [Person A] og [Klager]s fælles datter og om den samværssag som verserer mellem [Person A] og ham.

Alligevel er han ikke blevet kontaktet af Kristeligt Dagblad i forbindelse med artiklen.

[Klager] har afvist at være psykisk syg eller voldelig, ligesom han ikke har kaldt [Person A] ”ærkefeminist, psykisk syg eller mandehader” i det offentlige rum.

[Klager] har hverken fundet sagsfremstillingen i artiklen fyldestgørende eller korrekt.

[Person A] insinuerer, at han skulle være farlig for sin datter, hvilket ikke er sandt.

Han har ikke dokumenterede psykopatiske træk eller forfølger [Person A].

[Klager] er hverken pædofil, voldelig under samvær eller traumatiserende eller grænseoverskridende.

Ud af sammenhængen kan det ifølge [Klager] forstås, som det er ham, som har udøvet psykisk terror og dermed været årsagen til, at [Person A] er flyttet til Færøerne på en hemmelig adresse.

[Klager] ønsker at få artiklen slettet fra Kristeligt Dagsblads hjemmeside.

Uanset hvad temaet for artiklen er, så er den endt som et injurierende partsindlæg i en samværssag.

[Klager] har herudover henvist til Pressenævnets kendelse af 24. juni 2014 i sag nr. 14-70-00617, [Klager] mod Radio24syv.

2.2 Kristeligt Dagblads synspunkter

Kristeligt Dagblad har anført, at avisens interview med [Person A] ikke handler om hendes personlige historie eller hendes og [Klager]s konflikt i en samværs- eller forældremyndighedssag, men om [Person A]s refleksion over søndagens bibeltekst, som hun relaterer til sit virke og engagement i et forældrenetværk.

Overordnet set bygger [Klager]s klage derfor på en misforståelse og en gennemgribende fejllæsning af artiklen.

Artiklen er et afsnit i en fast serie, der under navnet "Før søndagen".

I interviewform indeholder serien en persons refleksion over den kommende søndags bibeltekst.

Artikler i denne serie er ikke journalistisk udredende, problematiserende eller på anden måde sagsbehandlende.

Konceptet er, at personen, der interviewes, sætter bibelteksten i relation til sit virke og det, som vedkommende er engageret i – i dette tilfælde et forældrenetværk.

Det vil have højst uheldige konsekvenser for ytringsfriheden og den frie information, hvis det forhold, at [Person A] ­selv er/har været involveret i en samværs- og forældremyndighedssag, skal betyde, at hun ikke generelt og uden at plædere sin egen sag kan fortælle om sit syn på et samfundsproblem – forældres indbyrdes stridigheder om retten til deres børn.

Da dét netop er emnet for interviewet, er det naturligvis journalistisk nødvendigt at nævne hendes personlige baggrund for at være engageret i emnet.

De passager i artiklen, som [Klager] klager over, indeholder ingen sigtelser mod ham.

Artiklen indeholder derfor ikke noget, som i henhold til de vejledende regler for god presseskik skulle have været forelagt ham, inden artiklen blev publiceret.

De passager, som [Klager] mener, er krænkende, handler

enten helt åbenlyst ikke om ham, men om problemfyldte sager med tidligere ægtefæller i almindelighed i relation til den forening, som [Person A] oplyser at være aktiv i, eller også er der tale om rent summariske henvisninger til allerede offentligt kendte og ubestridte oplysninger om den sag, som [Person A] har været part i, og hvor [Klager] har været modpart.

Referencerne til parrets tvister er ikke på nogen måde krænkende eller skadeligt for [Klager].

Han nævnes heller ikke ved navn.

[Klager] mener blandt andet, at det i artiklen insinueres, at han er farlig for sit barn.

Kristeligt Dagblad kan ikke gøres ansvarlig for, hvordan klageren vælger at fortolke ordlyden, men faktuelt er der ikke tale om andet, end at [Person A] i artiklen fortæller om sin egen frygt i forbindelse med omsorgen for sit barn.

I artiklen er der en rent summarisk henvisning til allerede offentligt kendte og ubestridte oplysninger om den sag, som [Person A] har været part i, og hvor klageren har været modpart, uden at disse referencer på nogen måde kan være krænkende for klageren.

Ligeledes er der i artiklen en rent summarisk henvisning til det ubestridte forhold, at [Person A] bor på en hemmelig adresse på Færøerne, dels til det ubestridte forhold, at hun er medstifter af et forældrenetværk for personer, der oplever terror fra en ekspartner.

[Klager] har fundet, at der i artiklen var en sigtelse mod ham for at være voldelig og have psykopatiske træk.

Denne opfattelse savner belæg i teksten.

Der er tale om, at [Person A] beskriver sit arbejde i netværket og det samfundsproblem, som forældres indbyrdes stridigheder om retten til deres børn uomtvisteligt udgør.

Der er i artiklen tale om, at [Person A] med henvisning til søndagens bibeltekst, der handler om at elske sin fjende, i generelle vendinger og tydeligvis med afsæt i de skæbner, hun møder i forældrenetværket, reflekterer over vanskelighederne ved at praktisere fjendekærlighed.

Artiklen er derimod ikke er sigtelse mod [Klager] for at være voldelig, manipulerende med videre.

Ifølge [Klager] indeholder artiklen også en sigtelse mod ham for at være pædofil, voldelig under samvær eller traumatiserende eller grænseoverskridende.

Også denne opfattelse savner belæg i teksten.

Der er tale om, at [Person A] henviser til ”mere end 1000 børn nu, der står i helt forfærdelige situationer,” hvorfor der ikke er tale om hende selv eller den konflikt om samvær eller forældremyndighed, hun har eller har haft med klageren.

Ordlyden af artiklen udgør ikke noget, der kan virke krænkende for klageren, og det vil have vidtrækkende følger for pressens informationsfrihed, hvis publiceringen af neutrale, ubestridte oplysninger af denne art skulle være i strid med de vejledende regler for god presseskik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Dorthe Carlsen, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

Retlig interesse

Det er en betingelse for at få en klage realitetsbehandlet af Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Pressenævnet finder, at [Klager] som den omtalte far til [Person A]s barn har retlig interesse i at få sagen behandlet.

Det gælder også, selvom han ikke er omtalt ved navns nævnelse i artiklen.

Sagen realitetsbehandles.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.1 - A.3.

Oplysningerne i artiklen hidrører fra moderen i en forældremyndighedssag, [Person A].

Det gav Kristeligt Dagblad anledning til at være kritisk over for [Person A]s oplysninger i det omfang de vedrørte hendes egne forhold og ikke generelle udtalelser.

Pressenævnet finder, at Kristeligt Dagblad kunne have præciseret over for læseren, at selvom der i indledningen til artiklen henvises til [Person A]s private forhold, udtalte hun sig ikke om sine egne forhold i artiklen.

Da det fremgår af artiklen, at hun omtaler andre forældre og børn, som hun blandt andet har hjulpet gennem sit netværk, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen.

Det forhold, at der enkelte steder henvises konkret til [Person A]s og [Klager]s tvister, kan ikke føre til et andet resultat.

Nævnet har lagt afgørende vægt på, at der i artiklen er gengivet generelle udtalelser om de problemer, der kan være forbundet med samværs- og forældremyndighedssager.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne, tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres i det omfang, det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

[Klager] har anmodet Kristeligt Dagblad om, at artiklen på kristeligt-dagblad.dk slettes.

Kristeligt Dagblad har ikke svaret på denne anmodning, hvilket må forstås som et afslag.

Under henvisning til det ovenfor anførte finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Kristeligt Dagblad for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at afindeksere, anonymisere eller slette artiklen fra kristeligt-dagblad.dk.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 23. september 2014