Legislator Case Law & Legislation
W20140969225 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00691

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9692 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00691

KEN#LOKDOK23 2014 9692 Valid

Resumé

Politiken bragte indlægget ”Jeg er blevet truet på livet, fordi jeg lagde en morsom video på Facebook”.

Klager mener ikke, at Facebook-gruppen ”NEJ - til kriminelle indvandrere”, der er nævnt i indlægget, er beskrevet nuanceret nok.

Da klager ikke selv er nævnt i indlægget, har Pressenævnet afvist at behandle sagen.

Pressenævnets formand udtaler

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen er indgivet af [Klager] personligt.

Da [Klager] ikke personligt er direkte eller indirekte nævnt i debatindlægget, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.

Det forhold, at [Klager] var medlem af den omtalte Facebook-gruppe med over 6.000 medlemmer, kan ikke føre til andet resultat.

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

KEN#LOKDOK23 2014 9692 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over debatindlægget ”Jeg er blevet truet på livet, fordi jeg lagde en morsom video på Facebook” bragt på politiken.dk den 30. august 2014, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har bl.a. anført, at Politiken i sin beskrivelse af Facebook-gruppen ”Nej til kriminelle indvandrere” ikke er nuanceret nok.

Af debatindlægget skrevet af [Debattøren] fremgår blandt andet følgende

”[…]

Dagen efter jeg postede videoen, blev jeg via en facebookbekendt gjort opmærksom på, at min video var blevet delt på facebookgruppen ”Nej til kriminelle indvandrere”, som har over 6.000 medlemmer.

Tilhørende denne deling var der over 60 hadefulde kommentarer og flere dødstrusler, lige fra nogen, som ønsker mig halshugget eller dræbt ved nakkeskud, til andre, der vil udslette min familie og mig.

[…]”

[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at han var medlem af den nu ophørte Facebook-gruppe ”NEJ – til kriminelle indvandrere”.

Pressenævnets formand udtaler

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen er indgivet af [Klager] personligt.

Da [Klager] ikke personligt er direkte eller indirekte nævnt i debatindlægget, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.

Det forhold, at [Klager] var medlem af den omtalte Facebook-gruppe med over 6.000 medlemmer, kan ikke føre til andet resultat.

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 18. september 2014

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →