Legislator Case Law & Legislation
W20140963825 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00661

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9638 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00661

KEN#LOKDOK23 2014 9638 Valid

Resumé

I orden at udelade spørgsmålstegn

Avisen Sydkysten medgav, at læserbrevet ”Synes I dette er et dansk frimærke” manglede et spørgsmålstegn i rubrikken, men mente ikke, at det havde nogen betydning.

Pressenævnet er enigt og udtaler ikke kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Et massemedie har som led i den redaktionelle proces ret til at forkorte manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse trods sådanne forkortelser fremstår som uforvansket.

Pressenævnet finder, at det fremgår klart af den måde, hvorpå læserbrevsrubrikken ”Synes I dette er et dansk frimærke” er formuleret, at der er tale om et spørgsmål.

Læsere, der kunne være interesserede i at se frimærket, har videre tilstrækkelig information i læserbrevet til at kunne finde det omtalte frimærke.

Pressenævnet finder således ikke, at udeladelsen af spørgsmålstegnet i rubrikken og billedet af frimærket medfører en forvanskning af indholdet af [Klager]s læserbrev.

Nævnet udtaler ikke kritik.

KEN#LOKDOK23 2014 9638 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over et af ham skrevet læserbrev bragt i Sydkysten den 25. april 2014, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Avisen Sydkysten bragte den 25. april 2014 [Klager]s læserbrev ”Synes I dette er et dansk frimærke”

”Post Danmark A/S udgav i september 2013 et frimærke under betegnelsen ”Frimærkekunst”.

Jeg brød mig ikke om mærket, som havde teksten ”HELLO EVERYBODY”.

[…]

En del af mine bekendte er da heldigvis enig med mig, men nu hører jeg gerne, om flere har lyst til at meddele deres holdning til et underligt DANSK frimærke.

Ring [telefonnummer] eller mail [e-mailadresse].”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at Sydkysten har begået en fejl ved ikke at anføre et spørgsmålstegn i slutningen af rubrikken til læserbrevet.

Sydkysten burde tillige have optrykt billedet af det omhandlede frimærke i forbindelse med læserbrevet.

LokalAvisen Heden bragte den 23. april 2014 [Klager]s læserindlæg med billede af frimærket under rubrikken ”Synes i dette er et dansk frimærke?”

2.2 Sydkystens synspunkter

Sydkysten har medgivet, at der mangler et spørgsmålstegn i rubrikken til læserbrevet, men anført, at rubrikken er formuleret sådan, at der ikke er tvivl om, at der er tale om et spørgsmål.

For så vidt angår billedet af frimærket, var der ikke plads til billedet i forbindelse med læserbrevet.

Frimærket er beskrevet i læserbrevet, og det var derfor avisens vurdering, at læserbrevet kunne stå alene.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Karsten Kolding.

Et massemedie har som led i den redaktionelle proces ret til at forkorte manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse trods sådanne forkortelser fremstår som uforvansket.

Pressenævnet finder, at det fremgår klart af den måde, hvorpå læserbrevsrubrikken ”Synes I dette er et dansk frimærke” er formuleret, at der er tale om et spørgsmål.

Læsere, der kunne være interesserede i at se frimærket, har videre tilstrækkelig information i læserbrevet til at kunne finde det omtalte frimærke.

Pressenævnet finder således ikke, at udeladelsen af spørgsmålstegnet i rubrikken og billedet af frimærket medfører en forvanskning af indholdet af [Klager]s læserbrev.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 21. august 2014

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →