Legislator Case Law & Legislation
W20140962625 DK

Ligestillingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9626 Valid

Ligestillingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

KEN#LOKDOK23 2014 9626 Valid

Det var i strid med ligestillingslovens § 2, at et diskotek opkrævede højere entrépriser for mænd end for kvinder.

En mand klagede over, at et diskotek ved et arrangement den 4. august 2007, hvori han deltog, opkrævede 280 kr. for mænd og kun 80 kr. for kvinder for entré og fri bar.

Nævnet fandt, at diskoteket havde overtrådt ligestillingslovens § 2, hvorefter det ikke er tilladt at forskelsbehandle mænd og kvinder inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed, og tilkendte derfor manden en godtgørelse på 200 kr., svarende til prisdifferencen.

KEN#LOKDOK23 2014 9626 Valid

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med entrépriser til et diskotek.

Ligestillingsnævnets afgørelse

Det var i strid med Ligestillingslovens § 2, at der ved et diskoteksarrangement var forskellige priser for mænd og kvinder, og indklagede skal derfor inden 14 dage betale klageren en godtgørelse på 200 kr. svarende til prisdifferencen.

Sagsfremstilling

Klageren, en mand, har klaget over at indklagede, et diskotek, under et arrangement, opkrævede 280 kr. for entré og fri bar for mandlige gæster, mens de kvindelige gæster skulle betale 80 kr. for det samme.

Klageren har oplyst, at han har deltaget som betalende gæst ved et arrangement d. 4. august 2007.

Parternes bemærkninger

Klageren ønsker at få tilbagebetalt de 200 kr., som han føler sig diskrimineret med.

Indklagede har ikke svaret i sagen, og afgørelsen træffes derfor på grundlag af klagerens oplysninger.

Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion

Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter § 2.

Efter ligestillingslovens § 2, jf. § 1a, er det ikke tilladt at forskelsbehandle kvinder og mænd inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed.

Nævnet finder, at indklagede har overtrådt denne bestemmelse ved at opkræve 280 kr. for entré og fri bar for mandlige gæster, mens kvindelige gæster skulle betale 80 kr. for det samme.

Efter Ligestillingslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., jf. § 3, jf. § 2, stk. 1, kan nævnet tilkende en part godtgørelse, såfremt dennes rettigheder er blevet krænket.

Der tilkommer herefter klageren en godtgørelse på 200 kr., svarende til prisdifferencen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →