Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - uddannelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - uddannelse - ej medhold

Det var ikke i strid med lov om ligestilling af mænd og kvinder, at en virksomhed i forbindelse med afholdelse af en IT-konference tillod, at betalende deltagere gratis kunne invitere en deltager af det modsatte køn

Sagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med betaling af deltagergebyr til en IT-konference, der blev afholdt i oktober 2009.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med lov om ligestilling af mænd og kvinder, at en virksomhed i forbindelse med afholdelse af en IT-konference tillod, at betalende deltagere gratis kunne invitere en deltager af det modsatte køn.

Sagsfremstilling

Indklagede sælger efteruddannelse til IT-branchen i form af kurser, seminarer og konferencer og havde på baggrund af kønsfordelingen ved deres arrangementer en klar formodning om, at efteruddannelse i højere grad tildeles mænd end kvinder.

Der er typisk 5 procent kvinder ved arrangementerne, og ved den seneste vurdering af 2009 så tallet ud til at ligge nede på cirka 3,7 procent.

På denne baggrund indledte indklagede en kampagne, hvor de gjorde opmærksom på disse forhold.

Kampagnen bestod i at skabe debat om emnet og at få medierne til at interessere sig for problemstillingen.

Endelig bestod kampagnen i et tilbud om "lige adgang" til en konference i oktober, idet enhver deltager uanset køn kunne medbringe en person af det modsatte køn gratis til én af en konferences fire dage.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at indklagede har overtrådt ligestillingsloven, idet selskabet anvender køn som kriterium for gratis adgang til en planlagt konference.

Ifølge det oplyste på indklagedes hjemmeside, tilbød de gratis billetter til de kvindelige deltagere på konferencen.

Indklagede er dog godt klar over, at et sådant tilbud ville være i strid med ligestillingsloven og tilbød derfor, at enhver deltager, uanset køn, kunne medbringe en person af det modsatte køn gratis.

Den gratis adgang gælder for en dag.

Indklagede forventede på forhånd, at fordelingen af mænd og kvinder i IT-branchen ville medføre, at flere kvinder end mænd ville modtage en gratis billet.

Indklagede kan holdes ansvarlig for at fremsætte et tilbud, der var konstrueret med henblik på at omgå ligestillingslovens forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af køn, når tilbuddet havde den forudsigelige og ønskede effekt at yde positiv særbehandling af kvinder.

Klager har vedlagt to udskrifter fra indklagedes hjemmeside.

Af den ene udskrift fremgår det, at det er indklagedes intention, at tilbuddet alene skal komme kvinder til gode "free tickets for women".

Af den anden udskrift fremgår det blandt andet, at "our intention is to let women in for free one single day at xxxx, but according to Danish law that is to discriminate".

Tilbuddet er med andre ord alene motiveret af ønsket om at give kvinder gratis adgang til konferencen, hvilket gør sagen til en "tilståelsessag".

Ifølge det oplyste fra indklagede har tilbuddet resulteret i, at flere kvinder end mænd har modtaget en gratis billet, baseret på indklagedes tilbud.

Indklagede har i den forbindelse undladt at angive, hvor mange flere kvinder end mænd, der på daværende tidspunkt (ultimo september) havde modtaget gratis billetter som følge af tilbuddet.

Klager har opfordret indklagede til at fremlægge statistik for kønsfordelingem på konferencen i efteråret 2009.

Klager har ikke haft nogen udgifter i forbindelse med konferencen, da han ikke deltog.

Indklagede påstår, at der ikke er sket en overtrædelse af loven.

Udgangspunktet for sagen var, at der sker forskelsbehandling på grund af køn, når der bliver tilbudt efteruddannelse i IT-branchen.

Der er en meget stor overvægt af mandlige ansatte i branchen.

Denne situation forværres af, at kvinderne forbigås ved tildelingen af efteruddannelse.

I forbindelse med tilbudet om "lige adgang" var det muligt for personer, der havde købt billet til konferencen, gratis at medbringe en deltager af modsatte køn.

Tilbuddet gjaldt både for mænd og kvinder, men indklagede kunne i september 2009 konstatere, at flere kvinder end mænd havde fået en gratis billet til konferencen.

Med baggrund i ovennævnte fordelingstal var det også forventeligt.

Indklagede kan ikke være ansvarlig for kønsfordelingen i branchen og var dermed heller ikke årsag til kønsdiskrimination.

Da tilbuddet gjaldt uanset køn - og dermed for begge køn - forelå der ikke en situation, hvor det ene køn blev behandlet ringere end det andet køn.

Der er dermed ikke sket en overtrædelse af ligestillingsloven.

Indklagede afviser, at de med deres tilbud forsøgte at omgå forbuddet mod forskelsbehandling.

Indklagede forsøgte tværtimod at fremme ligestilling af kønnene.

Det forhold, at kønssammensætningen i branchen betyder, at flere kvinder end mænd fik glæde af tilbuddet, er ikke ensbetydende med, at der var tale om forskelsbehandling.

Udgangspunktet for kampagnen var som sagt, at der sker en forskelsbehandling til fordel for mænd i forbindelse med tildelingen af efteruddannelse.

Den antagelse har indklagede i høj grad fået bekræftet gennem kampagnen.

Kvindelige deltagere siger f.eks., at det har fået dem til at tænke over grunden til, at det altid er den mandlige kollega, der skal på efteruddannelse, og at de aldrig var kommet af sted, hvis ikke det havde været for kampagnen med "lige adgang".

Indklagede mener derfor, at sagen i høj grad har øget opmærksomheden på ligestilling.

Den har også skabt debat på arbejdspladserne helt i tråd med hensigten med loven.

Indklagede er ikke enig i, at de i det skrevne på deres hjemmeside erkender, at de overtræder ligestillingsloven.

Det ville være ulovligt at uddele gratis billetter kun til det ene køn.

Tilbuddet var derimod for begge køn.

Der var ikke nogen direkte økonomisk fordel for indklagede forbundet med, at flere kvinder end mænd deltog i konferencen.

De gratis deltagere har påført indklagede betydelige variable omkostninger.

Tilbuddet blev etableret for at bidrage til ligestillingsdebatten på et tidspunkt, hvor indklagede kunne se, at der var indtjening nok i arrangementet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om ligestilling af kvinder og mænd, at det er i strid med loven, at forskelsbehandle en person på grund af køn.

Forbuddet gælder for enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for den offentlige forvaltning og almen virksomhed og myndigheder og organisationer og alle personer, som leverer varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden inden for både den offentlige og den private sektor.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller vil blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt betinget i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Nævnet finder, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der foreligger indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har herved lagt til grund, at indklagede i forbindelse med afholdelsen af en IT-konference har fremsat et tilbud om, at enhver deltager uanset køn kunne medbringe en person af det modsatte køn gratis i en af konferencens fire dage.

Tilbuddet gjaldt både for mænd og kvinder.

Nævnet har lagt vægt på, at der sædvanligvis var omkring 5 procent kvindelige deltagere til indklagedes arrangementer, og at indklagede forventede en meget lav deltagelse af kvinder til den aktuelle IT-konference.

Tilbuddet omfattede således næsten udelukkende kvinder.

Efter det af indklagede oplyste var formålet med tilbuddet netop at øge antallet af kvinder på konferencen, idet der i IT-branchen er en meget lav repræsentation af kvinder.

Nævnet lægger til grund, at formålet således har været at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd.

Det har derfor været tilladt at føre den påklagede kampagne.

Klagen tages herefter ikke til følge.