Legislator Case Law & Legislation
W20140959025 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9590 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

KEN#LOKDOK23 2014 9590 Valid

Et diskotek havde en entrépris på 200 kr. for mænd og 100 kr. for kvinder.

Ligebehandlingsnævnet traf i j.nr. 2500183-10 afgørelse om, at diskoteket havde handlet i strid med ligestillingsloven.

Nævnet blev efterfølgende gjort opmærksom på, at indklagede i sagen ikke var den rette.

Ligebehandlingsnævnet genoptog sagen på forvaltningsretligt grundlag, og traf afgørelse over rette indklagede.

Nævnet fandt, at det var i strid med ligestillingsloven, at diskoteket havde forskellige entrépriser for mænd og kvinder.

Nævnet fandt, at klager ikke havde været udsat for en krænkelse, der kunne begrunde en godtgørelse.

Ligebehandlingsnævnet lagde afgørende vægt på, at klager ikke havde besøgt diskoteket.

KEN#LOKDOK23 2014 9590 Valid

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et diskotek havde forskellige entrépriser for mænd og kvinder

Sagen er en forvaltningsretlig genoptagelse af nævnets tidligere afgørelse af 28. januar 2011, j.nr. 2500183-10, da nævnet efterfølgende blev gjort opmærksom på, at afgørelsen ikke var truffet over den rette indklagede.

Denne afgørelse ophæver tidligere afgørelse j.nr. 2500183-10.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Sagen er genoptaget på forvaltningsretligt grundlag.

Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede havde forskellige entrépriser for mænd og kvinder.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at et diskotek havde forskellige entrépriser for mænd og kvinder.

Diskoteket opkrævede 200 kr. i entré for mænd, men kun 100 kr. i entré for kvinder ved et "Ladies night" arrangement.

Arrangementet inkluderede fri bar.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at det var i strid med ligestillingsloven, at diskoteket opkrævede forskellige entrépriser for mænd og kvinder.

Klager mener, at det ikke kan føre til et andet resultat, at diskoteket har "Boys night" om fredagen, hvor det er mændene, der skal betale en lavere entrépris.

Klager henviser til, at diskoteket om fredagen forskelsbehandler mod kvinder.

Indklagede har oplyst, at det er rigtigt, at der bliver afholdt "Ladies night" på lørdage, hvor kvinder skal betale 200 kr. i entré, mens mænd skal betale 300 kr. i entré.

Indklagede anfører, at diskoteket om fredagen holder "Boys night", hvor mænd skal betale 200 kr. i entré, mens kvinder skal betale 300 kr. i entré.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Nævnet har genoptaget sagen på forvaltningsretligt grundlag.

Efter almindelige forvaltningsretlige principper kan der ske genoptagelse af en sag på ulovbestemt grundlag

Hvis der er kommet nye oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis myndigheden havde haft oplysningerne i forbindelse med den oprindelige afgørelse.

Hvis der er sket væsentlige ændringer med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter, eller

Hvis myndigheden i forbindelse med en tidligere afgørelse har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Det forhold, at afgørelsen den 28. januar 2010 er afsagt over den forkerte indklagede, er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, og Ligebehandlingsnævnet finder derfor, at der er grundlag for at genoptage sagen.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har overtrådt lov om ligestilling af mænd og kvinder ved at opkræve en højere entrépris for mænd end for kvinder.

Det forhold, at det den ene dag er mænd, der skal betale højere entrépris end kvinder og den anden dag kvinder, der skal betale højere entrépris end mænd, kan ikke ændre herved.

Godtgørelse

Det fremgår af Rådets direktiv 2004/113/EF, artikel 14 om sanktion at: "Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne bliver anvendt.

De iværksatte sanktioner, der kan omfatte udbetaling af erstatning til ofret, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning."

I en situation som den foreliggende, hvor klager ikke har været mødt op hos indklagede og er blevet afkrævet den højere entrépris, finder nævnet ikke, at han har været udsat for en krænkelse, der berettiger ham til en godtgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →