Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - adgangsforhold - chikane

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - adgangsforhold - chikane

Journalnr.

2013-6811-16374

En mand af israelsk oprindelse blev bortvist fra en campingplads efter en kontrovers, der opstod fordi klagers børn legede på minigolfbanen i stedet for på legepladsen.

Klager mente, at han var blevet bortvist og chikaneret på grund af sin etniske oprindelse.

Det var nævnets vurdering, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af hans israelske oprindelse.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Lov om Ligebehandlingsnævnet - lovbekendtgørelse br.

905 af 3. september 2012 - § 1, stk. 1, og stk. 4, § 9, stk. 1, § 12, stk. 1

Lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling - § 2, § 3, § 7

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager og hans familie blev bedt om at forlade den indklagede campingplads.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Den indklagede campingplads har ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Sagsfremstilling

Sagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager, hans kone og deres to børn besøgte den indklagede campingplads.

Klager og hans familie blev af lejrchefen bedt om at forlade campingpladsen i forbindelse med en uoverensstemmelse mellem klager og lejrchefen.

Klager er oprindeligt fra Israel.

Klagers kone er dansk.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han og hans familie blev smidt ud af campingpladsen, fordi klager ikke er dansk.

Klager har oplyst, at han den 17. maj 2013 var alene på campingpladsen sammen med sine to døtre.

Klagers kone var i Ringsted for at hente nogle varer.

Døtrene løb på et tidspunkt ind på minigolfbanen.

Klager bad dem om at komme ud og lege på legepladsen i stedet for.

Pludselig kom en mand forbi med sin mor og sagde noget til klager.

Klager var lidt uopmærksom og opfattede ikke, at manden talte til klager.

Manden virkede meget vred og sagde, at børnene ikke skulle lege der, men på legepladsen.

Klager var på dette tidspunkt på vej ud af minigolfbanen og hen til legepladsen med sine døtre.

Klager svarede i samme hårde tone til manden, da klager ikke ønskede, at hans døtre skulle betragte klager som en, der ikke kan beskytte dem.

Det er vigtigt for klager at vise sine børn, at han er ligeværdig i samfundet, idet klager har oplevet mange ubehagelige episoder i Danmark.

Klager vidste ikke, hvem manden var, eller hvorfor han var så sur.

Klager troede, at manden bare var en irriterende idiot, så klager sagde noget, dog ikke i mandens retning.

Manden må dog have hørt det, og flippede ud.

Manden introducerede sig som ejer af campingpladsen, hvilket undrede klager, at han ikke havde gjort tidligere.

Klager undrede sig desuden over, hvorfor manden ikke havde været venlig.

Klager fandt ud af, at manden havde valgt at være sur på grund af klagers identitet.

Manden begyndte at råbe, at det var ham, der var ejeren, og at alt var hans, og at klager måtte forlade stedet med det samme.

I sit raseri afslørede manden sit sande ansigt.

Manden sagde, at alle som kommer ind skal godkendes, og hvordan kunne det være, at klager var blevet godkendt?

Klagers datter hørte dette og spurgte senere klager, og det var fordi, at klager ikke var dansker, at den onde mand havde smidt dem ud.

Klager nægtede at tro på, at manden var ejeren af campingpladsen, og bad manden om at gå sin vej og lade dem være i fred.

Manden blev rigtig gal og sagde, at klager havde ét minut til at forlade campingpladsen, ellers ville han ringe til politiet.

Klager og hans døtre var på vej hen til legepladsen, da manden sagde det.

Der var mange, der gloede på klager, som om, at han havde begået en forbrydelse.

Manden ringede til politiet og snakkede så højt, at alle kunne høre ham.

Klagers døtre begyndte at ryste og græde, men manden var ligeglad.

Mandens kone eller mor kaldte klager for en "idiot", og manden begyndte at svine klager til foran de andre gæster.

Manden kaldte klager for en "fucking lort", "du er syg i hovedet" osv. Klager fortalte manden, at klager var træt af racister, og at klager ville stoppe Danmarks racistiske vanvid.

Klagers kritik af det danske samfund gjorde manden endnu mere vred.

Klager yngste datter lukkede sig psykisk inde og kunne ikke reagere, da klager sagde, at de skulle gå derfra.

Klagers ældste datter løb væk af skræk med tårer i øjnene på grund af mandens råberi, chikane og trusler.

Klager stod nu alene på legepladsen med en vanvittig forfølger, der bandede af klager og pressede klager til at forlade stedet.

Klager sagde, at han heller ikke ønskede at blive, men at han havde brug for lidt tid til at finde sin ældste datter, idet klager måtte bære sin yngste datter, der var for traumatiseret til at reagere.

Manden insisterede på, at klager skulle forlade stedet med det samme, og manden sagde til politiet, at klager nægtede at forlade stedet.

Manden ringede også til klagers kone, der var i en anden by, og stressede hende så meget, at klager frygtede, at hun ville køre for stærkt og forulykke.

Manden gav ikke klager en chance for at forlade stedet, men skabte en kaotisk og stressende situation, hvor han samtidig svinede klager til foran de andre gæster.

Klagers ældste datter kom tilbage til legepladsen og hjalp klager med at bære den yngste datter tilbage til deres telt.

Her tog klager kun sin bærbare computer, fordi manden truede med, at hvis ikke de skyndte sig, ville politiet komme og anholde klager.

Klager og hans døtre skyndte sig at gå, og på vejen spurgte manden, hvor klager kom fra.

Her vidste klager bare igen, at hele situationen skyldtes, at klager er udlænding, der ser anderledes ud.

Klager svarer ikke racister, og derfor sagde klager til manden, at det ikke ragede ham, hvor klager kom fra.

Klokken var næsten 22.00, og klager stod i mørke, kulde og blæst med sine to døtre, der ikke havde sko på.

Efter ca. 10-15 minutter kom klagers kone kørende.

Klager har aldrig set hende køre så stærkt før.

Manden stod i porten sammen nogle andre gæster og grinede af klager.

Da klagers kone gik ind på campingpladsen for at hente deres ting, blev hun svinet til.

Hun blev svinet så groft til af manden, at hun gik psykisk ned på grund af episoden og ikke vil snakke om den længere.

Lejrchefen introducerede sig først som lejrchef, efter at han havde valgt at skælde klager ud foran klagers to børn.

Lejrchefen havde en hvid t-shirt på, hvorfor det var umuligt for klager at gætte, at han var lejrchef.

Klager kan ikke forestille sig, at lejrchefen ville råbe eller skælde en tysker, svensker eller anden hvid/europæisk turist ud på samme måde, som han skældte klager ud.

Alle de bandeord, som lejrchefen spyttede ud med vrede, og da han kom tæt på klager med en pegefinger og truede med fysisk vold, den psykiske chikane og forfølgelse af klager og klagers børn er ikke en normal velkomst af gæster.

Klager blev kun ophidset i ca. 10 sekunder, hvorimod lejrchefen var ophidset i en time.

Han var sur fra start til slut og opførte sig som et ubehersket uhyre foran de andre gæster.

Klager ønsker at blive tilkendt en godtgørelse på 100.000 kr. til dækning af det tab, som hans kone har lidt ved mistet indtjening som selvstændig i sommermånederne ved salg på campingpladsen og som kompensation for den lidelse, som de har været udsat for.

Indklagede afviser, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Lejerchefen har oplyst, at han, da han sammen med sin kone foretager en rundering på campingpladsen, konstaterer, at en far (klager) og hans to døtre leger på minigolfbanen.

Lejrchefen, der bar uniform, henvendte sig korrekt til klager for at få dem til at fortsætte legen på legepladsen.

Klager blev ophidset og mente ikke, at han stod til ansvar overfor lejrchefen.

Klager sagde, at han kun stod til ansvar over for sin herre.

Klagers optræden var foruroligende.

Lejrchefen gentog sin opfordring og bad klager om at oplyse, hvor han opholdt sig.

Klager ville ikke oplyse dette.

Lejrchefen følte, at sagen var tilspidset, og bad derfor en sæsongæst om også at overvære episoden.

Lejrchefen var bekymret for klagers to døtre.

Da lejrchefen for tredje gang bad om at få oplyst, hvor klager opholdt sig, men ikke fik svar, valgte lejrchefen at tilkalde politiet for at få sagen løst ved bortvisning og eventuelt tilkald af den sociale vagt.

Klager oplyste så, at han var i en af campingpladsens udlejningscampingvogne.

Campingvognen er udlejet til klagers kone, som er en kendt sælger på campingpladsen.

Klager prøvede uden held at hidse en stemning op blandt de øvrige gæster.

Lejrchefen bad klager om at følge med væk fra stedet til udgangen.

Lejrchefen kontaktede klagers kone, som ankom 45 minutter senere.

Samtidig aflyste lejrchefen politiet, da der var kontrol over situationen.

Da klagers kone ankom, blev hun og lejrchefen enige om, at hun ville tage sin familie med hjem til deres bopæl.

Lejrchefen har ikke opkrævet betaling for den bestilte campingvogn.

Klagers kone oplyste i øvrigt, at klager har en depression og modtager en ny form for medicin.

Det er lejrchefens opgave at servicere gæsterne og at sørge for ro og orden på campingpladsen.

Klager efterkom ikke lejrchefens anvisning om at forlade minigolfbanen.

Alle gæster bliver behandlet ens.

Lejrchefen er ansat til at får gæsterne til at få en god ferie på campingpladsen.

Hvis gæsterne træder ved siden af, er det lejrchefens opgave at påtale dette og i grove tilfælde at bortvise gæsten, hvis lejrchefens anvisninger ikke efterleves.

Ingen gæster bliver forskelsbehandlet.

Alle modtager samme gode behandling og alle, uanset deres køn, alder eller oprindelse, kan blive bortvist, hvis campingpladsens ordensregler ikke bliver overholdt.

Campingpladsen bortviser nogle få gæster hvert år grundet overtrædelse af campingpladsens interne forskrifter, der har til formål at opretholde ro og orden.

Klagen er fuldstændig uberettiget.

Der foreligger ikke et ansvarsgrundlag, og der er ikke lidt noget tab, fordi der ikke er opkrævet betaling for klagers ophold.

Lejrchefen afviser, at han på nogen måde skulle være racist.

Lejrchefen har adopteret en datter fra Rumænien, er opvokset i København i 70'erne, hvor der kom mange gæstearbejdere til landet, og har udført humanitært arbejde i flere år, herunder med integration af flygtninge i mindre samfund.

Lejrchefen har en muslimsk ven og en ven, der er polsk gift.

Der er desuden ansatte fra Polen og Costa Rica på campingpladsen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det er klager, der i første omgang skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.

Det er imidlertid nævnets vurdering, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at årsagen til at han blev bedt om at forlade campingpladsen med sin familie skyldtes klagers etniske oprindelse.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.