Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00617

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00617

Resumé

SAMVÆR.

Radio24syv bragte en udsendelse i serien ”Skilsmisse-Danmark”, hvor moderen udtalte sig om en samværssag.

Pressenævnet kritiserer Radio24syv for en ensidig fremstilling og for ikke lade faderen fortælle sin version.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Dørlukning – klagepunkt 6

Spørgsmålet om, hvorvidt reglerne om dørlukning (i retsplejeloven) er overholdt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Pressenævnet tager derfor ikke stilling til dette klagepunkt.

God presseskik – klagepunkterne 1, 3, 5, 7 og 8

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkterne A.1, A.3 og A.4.

Oplysningerne i radioudsendelsen hidrører fra moderen i en forældremyndighedssag.

Det gav Radio24syv anledning til at være kritisk over for moderens oplysninger.

Som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om moderens beskrivelse er korrekt.

Det fremgår af udsendelsen, at moderen og faderen er uenige om samværsforhold vedrørende datteren, ligesom moderen er dømt for injurierende udtalelser vedrørende faderen, og det må derfor være klart for lytterne, at hendes udsagn kan være farvet af personlig interesse i sagen.

Pressenævnet finder uanset det anførte, at Radio24syv burde have undersøgt moderens oplysninger nærmere eller givet faderen mulighed for at komme til orde med sin version.

Moderens gengivelse kan være krænkende og skadelig for faderen, ligesom det fremgår af Syddjurs Kommunes (udaterede) handlingsplan for datteren, at moderens forhold er medvirkende til, at datteren blev anbragt i frivillig netværkspleje.

Pressenævnet finder videre, at Radio24syv klart burde have gjort opmærksom på, at henvisningen i introduktionen til, at det ”stort set [er] umuligt at stoppe samvær med den forælder som enten er voldelig, misbruger eller begår seksuelle overgreb” ikke vedrører [Faderen].

[Moderen] får i udsendelsen lov til at insinuere, at faderen skulle have været voldelig over for hende og opført sig upassende over for datteren uden, at han gives mulighed for at kommentere det.

Det er ikke dokumenteret, at faderen er voldelig, misbruger eller skulle have begået seksuelle overgreb.

Da moderens forklaring ikke ses kontrolleret, og da udsendelsen indeholder en meget ensidig fremstilling af konflikten mellem forældrene, udtaler nævnet kritik af Radio24syvs manglende research.

Klagepunkt 2, 4 og 8

For så vidt angår klagepunkterne 2, 4 og 8, finder Pressenævnet, at der er tale om forhold, der enten er en vurdering eller mindre væsentlige i sammenhængen.

Det gælder også den forkerte omtale af parrets brud som ”skilsmissen”.

Parret var ikke gift.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik vedrørende disse punkter.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

I overensstemmelse med det anførte ovenfor under afsnittet om god presseskik finder Pressenævnet, at [Faderen] er berettiget til at få bragt et genmæle over for oplysningerne i klagepunkterne 1, 3, 5 og 7, idet de kan være egnet til at påføre ham skade af betydning.

De øvrige udsagn er enten vurderinger eller forhold, der ikke er egnet til at påføre klager skade af betydning.

I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. retningslinjerne i lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af radiokanalen Radio24syv offentliggøre følgende

”[Speak:]

Radio24syv får kritik af Pressenævnet for et program i serien ”Skilsmisse-Danmark”.

Programmet handler om et forældrepar, hvor moren og faren er uenige om samvær med datteren.

Pressenævnet finder, at Radio24syv burde have kontrolleret moderens oplysninger eller givet faderen mulighed for at fortælle sin version.

Det fik han ikke.

Pressenævnet kritiserer Radio24syv for at bringe en ensidig udsendelse, for manglende research og for ikke at lade faderen fortælle sin version.

I udsendelsen bliver der sagt, at det stort set er umuligt at stoppe samvær med en forælder, der er voldelig, misbruger eller begår seksuelle overgreb.

Det kan virke som om, udtalelsen handler om faderen.

Pressenævnet udtaler, at Radio24syv tydeligt burde have gjort opmærksom på, at udtalelsen ikke vedrørte faderen.

Da faderen ikke fik mulighed for at udtale sig i udsendelsen, har han ret til at få et genmæle, det vil sige til at komme til orde her

Faderen oplyser, at det er forkert, når speakeren siger, at programmet handler om voldsramte kvinder.

Han har ikke været voldelig over for moderen.

I udsendelsen oplyser moderen, at hun var nødt til at anbringe datteren uden for hjemmet, fordi hun ikke kunne beskytte barnet mod faderen.

Af kommunens handleplan fremgår det imidlertid, at datteren blandt andet blev anbragt på grund af moderens forhold.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

På hjemmesiden Radio24syv.dk pålægges den ansvarshavende redaktør at offentliggøre følgende i den løbende nyhedsstrøm og indsætte følgende link til den påklagede udsendelse.

Sidstnævnte gør sig alene gældende i det omfang, udsendelsen fortsat er tilgængelig

”[rubrik]

Radio24syv får kritik af Pressenævnet

[underrubrik]

Det drejer sig om et program fra serien ”Skilsmisse-Danmark”.

Programmet handler om et forældrepar, hvor moren og faren er uenige om samvær med datteren.

[tekst]

Pressenævnet finder, at Radio24syv burde have kontrolleret moderens oplysninger eller givet faderen mulighed for at fortælle sin version.

Det fik han ikke.

Pressenævnet kritiserer Radio24syv for at bringe en ensidig udsendelse, for manglende research og for ikke at lade faderen fortælle sin version.

I udsendelsen bliver der sagt, at det stort set er umuligt at stoppe samvær med en forælder, der er voldelig, misbruger eller begår seksuelle overgreb.

Det kan virke som om, udtalelsen handler om faderen.

Pressenævnet udtaler, at Radio24syv tydeligt burde have gjort opmærksom på, at udtalelsen ikke gjaldt faderen.

Faderen oplyser, at det er forkert, når speakeren siger, at programmet handler om voldsramte kvinder.

Han har ikke været voldelig over for moderen.

I udsendelsen oplyser moderen, at hun var nødt til at anbringe datteren uden for hjemmet, fordi hun ikke kunne beskytte barnet mod faderen.

Af kommunens handleplan fremgår det imidlertid, at datteren blandt andet blev anbragt på grund af moderens forhold.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede udsendelsen har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra udsendelsen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Faderen] har klaget til Pressenævnet over en revideret radioudsendelse lagt på Radio24syv.dk den 5. marts 2014, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1.

Sagsfremstilling

Udsendelsen af 12. februar 2014

Radio24syv bragte den 12. februar 2014 i udsendelsesrækken ”Skilsmisse-Danmark” den påklagede udsendelse under en anden titel.

[Faderen] klagede over denne udsendelse, og Radio24syv gjorde udsendelsen utilgængelig på sin hjemmeside, hvor den kunne afspilles.

Af Radio24syvs svar af 4. marts 2014 til [Faderen] fremgår

”Jeg har nu haft lejlighed til at lytte programmet igennem og skal medgive, at der i forbindelse med de to første citater er tale om, at [Moderen] fortæller om forhold, der vedrører dig som far til barnet, og som du derfor burde have haft lejlighed til at forholde dig til.

Det skal jeg beklage ikke er sket, og derfor vil de ovennævnte sekvenser blive klippet ud af programmet, således at de ikke længere er tilgængelige fra vores hjemmeside.

Det gælder også gentagelsen af den korte interviewsekvens, der bringes senere i programmet.

Hvad angår resten af programmet, så anser jeg ikke [Moderen]s fortælling om sit virke i netværket eller hendes beretning om sagsbehandlingen og de verserende og afsluttede retssager som værende i modstrid med hverken lovgivning eller de presseetiske regler.”

Udsendelsen af 5. marts 2014

Af Radio24syvs hjemmeside fremgår følgende programomtale

”Omkring 450 kvinder i Danmark kæmper for at beskytte deres børn mod børnenes fædre.

En af hovedpersonerne er den nu tidligere præst i Tirstrup på Djursland [Moderen].

Kvinderne er både parate til at gå under jorden, flytte til udlandet og gå i fængsel for at undgå udlevering af børn til deres fædre, de enten mistænker eller har bevis for er voldelige, pædofile eller misbrugere.

For ifølge både kvinderne og flere sagkyndige er det med Forældreansvarsloven fra 2007 blevet stort set umuligt at stoppe samvær med den forælder, som enten er voldelig, misbruger eller begår seksuelle overgreb.

I stedet er der i loven et krav om, at forældrene skal samarbejde - og sørge for at barnet har mulighed for at se begge forældre.

Og hvis den bekymrede forælder ikke samarbejder, risikerer han eller hun at miste forældremyndigheden over barnet.

Forhold som er under skarp kritik fra EU.

[Moderen] står bag et hemmeligt netværk, hvor særligt kvinder - men også mænd - hjælper hinanden med at holde en tidligere ægtefælle eller kæreste væk fra børnene.

Hun oplyser, at hun i dag er flygtet til Færøerne for at beskytte datteren mod sin far.

Efter udsendelse i radioen, er der foretaget mindre rettelser i programmet som følge af en klage fra en bekendt til den medvirkende [Moderen].”

En redigeret udgave af udsendelsen blev lagt op på hjemmesiden den 5. marts 2014 under titlen ”Netværk for kvinder”.

[Faderen] var ikke tilfreds med den reviderede udgave og har klaget til Pressenævnet over forskellige udsagn i udsendelsen af 5. marts 2014.

Pressenævnet har nummereret de påklagede passagerne nedenfor.

Af udsendelsen fremgår bl.a.

” Speak : […] Om lidt skal vi møde en tidligere præst i Tirstrup på Djursland, der hedder [Moderen].

Hun står nemlig bag et netværk af mennesker, der hjælper hinanden med at holde tidligere ægtefæller fra livet, og fra børnene.

For det bliver ikke lettere.

[Klagepunkt 1, 1. del] Ifølge både kvinderne og flere sagkyndige er det med forældreansvarsloven fra 2007 blevet stort set umuligt at stoppe samvær med den forælder, som enten er voldelig, misbruger eller begår seksuelle overgreb.

I stedet så er der i loven et krav om, at forældrene SKAL samarbejde og sørge for, at barnet har mulighed for at se begge forældre, og hvis den bekymrede forælder IKKE samarbejder, så risikerer han eller hun at miste forældremyndigheden over barnet.

[Udsendelsen fortsætter med ca. et kvarters generel omtale af danske myndigheders praksis i forældremyndighedssager.

[Moderen] udtaler sig i den forbindelse generelt om samvær.

Udsendelsen fortsætter:]

Speak

[…] [Klagepunkt 1, 2. del ] I denne time ser vi nærmere på især voldsramte kvinder i skilsmissesager.

Jeg hedder [Radioværten], og lige nu hører vi om en tidligere præst, [Moderen], der er flygtet til Færøerne for at beskytte sin datter fra en far, som [Moderen] mener, krænker barnet.

[Moderen], hun dannede tilbage i 2009 et netværk for psykopatofre og har i den forbindelse været i kontakt med flere hundrede kvinder og også et mindre antal mænd, som blev udsat for vold og stalking.

Min kollega [Intervieweren] har talt med [Moderen], og nu skal vi tilbage til de nordatlantiske klippeøer for at høre, hvorfor hun startede det her netværk op.

[[Moderen] beskriver sine bevæggrunde for at starte netværket.

Udsendelsen fortsætter:]

[Moderen]

I forbindelse med, at jeg røg i fængsel i 2010.

Man kan sige, at ude i medierne fokuserede man meget på, at jeg havde en psykiatrisk historik.

Det er der altså mange voldsramte kvinder, der har så.

Det kunne jeg ikke stå og sige offentligt, og jeg har heller ikke dokumentation for det, så.

Men, men der var altså mange kvinder, der gennemskuede dynamikken i vores samværssag, og jeg sagde, at det har jeg også været ude for, og jeg er også utrolig bange.

Jeg er også stalkingramt.

Interviewer

Hvorfor kom du i fængsel [i 2010]?

[Moderen]

[Klagepunkt 2] Det gjorde jeg, fordi min datter på to år, hun var meget bange på det sidste samvær, hvor hun skulle hen til sin far.

Hun skreg og klamrede sig ind til mig, og når hun så kom tilbage igen, så var hun lige pludselig helt vildt bange for mig.

Og jeg synes bare efter et par timer med sin far.

Efter det ene samvær, der rokkede hun frem og tilbage.

Hun havde lige lært kat og miau og hund og vov, og sådan.

Og lige pludselig rokkede hun bare frem og tilbage og blev ved med at sige bo hos far, bo hos far, bo hos far, bo hos far. […] Så jeg skrev til Statsforvaltningen og bad om et midlertidigt samværsstop, så det kunne blive undersøgt, hvorfor min datter pludselig var så bange – for mig efter samvær og så bange for sin far før.

Og det krydsede så med en afgørelse fra Statsforvaltningen, der udvidede samværet min datters samvær til overnatning. […] Så jeg tilbageholdt min datter og klagede over afgørelsen fra Statsforvaltningen, men Ankestyrelsen stadfæstede. […] Det var sådan helt sindssygt.

Så jeg stod.

Næh, så kom vi i Fogedretten, og Fogedretten besluttede så at udvide samværene, fordi det var synd for faderen, at han ikke havde set sit barn et stykke tid nu, så samværene blev udvidet til tre overnatninger.

Det vil sige at vores lille [Datteren], der lige var fyldt to år, og [Klagepunkt 3] som havde skreget af angst, når hun så sin far, at hun skulle ikke engang have en optrapningsordning.

Hun skulle bare se denne her far, som hun ikke havde været sammen med i tre måneder.

Ham skulle hun til at se tre døgn ad gangen.

Det kunne jeg slet ikke forsvare som mor, så jeg følte virkelig, jeg var nødt til at holde hende tilbage.

Og så endte jeg med at komme i fængsel.

[…]

Interviewer

Så du kom simpelthen i fængsel, fordi du tilbageholdt dit barn?

[Moderen]

Ja.

Interviewer

Og det fremgår ligesom også af din fortælling her, at du arbejder som præst.

Gør du stadigvæk det?

[Moderen]

Nej, jeg sidder på Færøerne i dag.

Jeg blev sygemeldt.

Jeg blev sygemeldt med belastningsreaktion i marts 2012.

Det skete efter, at.

Altså i slutningen af 2011, starten af 2012, der fortalte min datter nogle meget, meget bekymrende ting efter samværene, når hun kom hjem fra samvær hos sin far.

Og fortalte nogle ting i børnehaven, som - nu stævner han mig hele tiden for injurier, så jeg tror ikke, jeg vil gå i detaljer med, hvad hun har fortalt.

Jeg er lidt træt af, at [Klagepunkt 4] han kører med fire retssager mod mig lige i øjeblikket, og det bliver ved, så jeg har ikke brug for flere retssager.

Men altså, vores datter, hun opførte sig utroligt bekymrende og sagde bekymrende ting, når hun kom fra sin far.

Og så til sidst så sagde kommunen til Statsforvaltningen i marts 2012, at nu skulle samværene altså indstilles for en periode, så de kunne lave en forældreevneundersøgelse.

Den som Statsforvaltningen ligesom havde forsømt at lave.

Og det med ikke at kunne beskytte sit barn og være nødt til at udlevere, og fogedretsdommeren, som var den samme, der fængslede mig.

Hun fastslog, at hun valgte at gå imod kommunen, og fastslog, at barnet skulle udleveres, og presset blev simpelthen så stort, så jeg måtte opgive at arbejde.

Og så har jeg så været sygemeldt et års tid, og så til sidst blev jeg fyret på grund af sygdom.

Og i al den tid der kæmpede kommunen og Statsforvaltningen mod hinanden, fordi kommunen ville have stoppet samværet og Statsforvaltningen, de fastslog, at der, de nægtede at stoppe samværet.

Det er så Statsforvaltningen i Jylland.

[Klagepunkt 5] Men vores sag, den endte med, at jeg var nødt til at anbringe vores datter uden for hjemmet sammen med kommunen, fordi de ikke vurderede, at jeg kunne beskytte barnet mod sin, mod hendes far, da Statsforvaltningen ikke ville stoppe samværene.

Og så besluttede Børn- og ungeudvalget og Ankestyrelsen enstemmigt, at hvis faderen skulle se sit barn, så skulle det kun være overvåget.

Så samværene blev sat ned til en gang om måneden, to timer overvåget.

[Klagepunkt 6] Og så har vi været i Fogedretten nogle gange her på Færøerne, og der har dommerne nægtet at udlevere barnet til Statsforvaltningens samværsresolution, fordi dommeren mente, at det var til alvorlig fare for barnet, og Østre Landsret har også stadfæstet den afgørelse.

Og så kan man jo så sige, spørge sig selv, hvorfor jeg skulle sidde 17 dage i fængsel i 2010, når myndighederne i dag har fundet ud af, at der kun må være overvåget samvær.

[…]

Interviewer

Er din sag slut nu?

[Moderen]

Nej, slet ikke.

Faderen bliver ved med at køre sager.

Lige nu, altså, nu har vi lige fået afsluttet Fogedretssagen med, at Østre Landsret nægtede at udlevere.

Så kører der en forældremyndighedssag, som faderen har startet op.

Tror det er den sjette eller syvende.

Jeg kan ikke huske det.

Han bliver ved med at gå i landsretten med han vil have bopæl og fuld forældremyndighed, [Klagepunkt 7] fordi han mener, at jeg er psykotisk.

Altså, han vurderer, at jeg er fuldstændig uegnet til at tage vare på børnene.

Så, det har han ment, siden vores datter var lille.

Så der kører en forældremyndighedssag stadigvæk i Vestre Landsret, og så har han startet to injuriesager mod mig.

Én sag på baggrund af et referat fra børnehaven, som jeg i øvrigt har protesteret imod.

Jeg kan ikke genkende det.

Den kører også i Vestre Landsret, fordi der fik jeg faktisk en dom for injurier – at jeg ikke måtte sige de ting, som jeg allerede havde sagt til pædagogerne, jeg ikke havde sagt.

Nå, jeg har allerede fået en dom for injurier, og det synes jeg var ret uretfærdigt.

[…]

[Moderen]

Men da jeg startede [netværket] i 2009.

Der var det hele meget mere stresset.

Altså, jeg havde levet under jorden et par måneder og skjult mig for faderen.

[Klagepunkt 8] Jeg var selvfølgelig i chok over, at han havde ændret så meget personlighed her omkring skilsmissen.

[…]”

Yderligere oplysninger

Til brug for Pressenævnets sag har [Faderen] fremlagt Nordsjællands Politis brev af 14. november 2011 til Syddjurs Kommune, hvoraf det fremgår, at politiet ikke ville genoptage efterforskningen af, hvorvidt [Datteren] havde været udsat for seksuelle krænkelser af faderen, da der fortsat ikke var grund til at tro, at det var tilfældet.

Af Østjyllands Politis brev af 20. februar 2012 til Syddjurs Kommune og Østjyllands Politis brev af 14. januar 2013 til [Moderen] fremgår det, at denne politikreds havde truffet samme beslutninger.

Af Syddjurs Kommunes brev af 28. februar 2013 fremgår det, at Børn- og ungeudvalget i kommunen har afvist at afbryde [Datteren]s samvær med faderen og farmoderen.

Af Syddjurs Kommunes brev af 22. april 2013 til [Faderen] fremgår det, at Børn- og ungeudvalget har besluttet, at samværet med datteren skal være overvåget.

Af Østjyllands Politis brev af 22. oktober 2013 til [Faderen] fremgår det, at politiet har valgt ikke at give [Faderen] et polititilhold mod [Moderen].

Af brevet fremgår det, at moderen ønskede tilholdet på grund af faderens anmeldelse af hende for ærekrænkelser.

Af dombogen fra Retten i Randers fremgår det, at retten ved dom af 6. december 2013 i sagen, [Faderen] mod [Moderen], har dømt [Moderen] for injurier ved at have udtalt ”at hun ikke kan samarbejde med en mand, der har forsøgt at slå hende ihjel og voldtaget hendes barn” (overtrædelse af straffeloven § 267 og § 268).

Udtalelsen er udokumenteret.

[Moderen] skulle betale ti dagbøder á 500 kroner samt sagens omkostninger på 8.000 kroner.

Ifølge [Faderen] er dommen anket til Vestre Landsret af [Moderen].

Der er endvidere fremlagt kopi af udateret handleplan for datteren [Datteren], hvoraf det fremgår, at hun frivilligt er anbragt uden for hjemmet i netværkspleje.

Af handleplanen fremgår blandt andet følgende

”D.d. truffet afgørelse om anbringelse

Det er d.d. meddelt [Moderen], at Syddjurs Kommune fastholder, at [Datteren] bør anbringes uden for hjemmet da Syddjurs Kommune ikke vurderer mor kan varetage omsorgen for [Datteren] og skærme hende tilstrækkeligt så længe der er samvær som besluttet af statsforvaltningen fra torsdag til mandag hver 14. dag.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Faderen]s synspunkter

[Faderen] ønsker at tage til genmæle over for udsendelsen.

Han ønsker citaterne rettet eller fjernet fra Radio24syv.dk.

Til klagepunkterne indføjet under punkt 1.

Sagsfremstilling har [Faderen] anført følgende

Klagepunkt 1) Det er forkert og ikke retvisende, når speakeren i radioprogrammet ca. 30 sekunder inde i programmet og igen godt 17 minutter inde i programmet udtaler, at programmet handler om voldsramte kvinders rettigheder, når programmet samtidig fortæller om [Moderen] som en del af denne gruppe.

Programmet er bl.a. centeret om hans forhold til [Moderen], som er eneste eksempel på personer i dette netværk.

[Moderen] er ikke voldsramt.

Så havde hun fået et polititilhold i den sag, der har verseret herom, jf. Østjyllands Politis brev af 22. oktober 2013.

Klagepunkt 2) [Faderen] har anført, at det ikke fremgår af retsbogen fra Fogedretten, at [Datteren] var bange for samværet hos ham, som [Moderen] udtaler i udsendelsen.

Der er ikke dokumentation for, at dette skulle være begrundelsen for, at [Moderen] kom i fængsel.

Klagepunkt 3) [Faderen] har videre klaget over [Moderen]s udtalelse vedrørende datteren: ”som havde skreget af angst, når hun så sin far”.

Oplysningen er usand, og citatet burde i det mindste have været forelagt ham.

Klagepunkt 4) [Faderen] har anført, at det ikke er rigtigt, at der ”kører retssager”.

Der er for nærværende tre verserende sager.

[Moderen] har anket injuriedommen, som var anlagt af [Faderen].

Ankesagen er anlagt af [Moderen] mod ham.

Derudover er der en forældremyndighedssag fra 2012 under anke ved Vestre Landsret og en injuriesag for Retten på Færøerne (hovedforhandling 14. marts 2014), begge er anlagt af ham.

Der er altså to verserende sager anlagt af ham, og en verserende sag anlagt af [Moderen].

Klagepunkt 5) [Faderen] har anført, at det fremgår af det skriftlige anbringelsesgrundlag fra Syddjurs Kommune, at anbringelsen skete imod [Moderen]s vilje, og at årsagen til anbringelsen var, at [Moderen] ikke kunne tage vare på deres datter.

Klagepunkt 6) [Faderen] har endvidere klaget over udtalelsen ca. ved minut 26.30, der lyder: ”… og så har vi været i Fogedretten nogle gange her på Færøerne, og der har dommerne nægtet at udlevere barnet til Statsforvaltningens samværsresolution, fordi dommeren mente, at det var til alvorlig fare for barnet, og Østre Landsret har også stadfæstet den afgørelse”.

Ifølge [Faderen] har Østre Landsret afsagt kendelse i sagen for lukkede døre, og det derfor er strafbart offentligt at bringe parternes identitet i sammenhæng med omtale af kendelsen.

Klagepunkt 7) Til udtalelsen: ”fordi han mener, at jeg er psykotisk” har [Faderen] anført, at han i det mindste må have muligheden for at få bragt oplysningen om, hvad han mener i sammenhæng med [Moderen]s udtalelse.

Klagepunkt 8) [Faderen] har endelig klaget over [Moderen]s udtalelse:”Jeg var selvfølgelig i chok over, at han havde ændret så meget personlighed her omkring skilsmissen”.

Der er tale om en faktuel fejl, idet [Moderen] og han aldrig har været gift.

2.2 Radio24syvs synspunkter

Radio24syv har rettet udsendelsen af 12. februar 2014 og afvist at ændre yderligere.

Til de enkelte klagepunkter har radiostationen anført følgende

Klagepunkt 1) Radio24syv har til den speakede introduktion og beskrivelse af programmet anført, at programmet også omhandler andre ting end ”Netværk for kvinder”.

Den speakede tekst handler ikke om [Moderen]s og [Faderen]s forhold.

Det faktum, at dele af programmet omhandler forholdet mellem [Moderen] og [Faderen] giver efter Radio24syvs opfattelse ikke grundlag for at kunne kræve de speakede tekster slettet eller ændret.

Klagepunkt 2) Til [Moderen]s svar på spørgsmålet om, hvorfor hun kom i fængsel, har Radio24syv anført, at det tydeligt fremgår, at årsagen til, at [Moderen] fik en fængselsdom var, at hun mod myndighedernes beslutning tilbageholdt sit barn fra samvær med [Faderen].

Derudover fremgår det klart af [Moderen]s forklaring, at barnet generelt var bange og utrygt – også under samvær med moderen.

Sekvensen forklarer, hvordan [Moderen] har oplevet sin datters reaktion på samværet med begge forældre i en situation, hvor de havde en voldsom konflikt.

Klagepunkt 3) Overfor klagen over [Moderen]s udsagn om, at datteren havde skreget af angst, når hun så sin far, har Radio24syv anført, at der er tale om et subjektivt udsagn fra [Moderen] – en beskrivelse af, hvordan hun har oplevet datterens reaktion i en eller flere situationer.

Det er [Moderen]s oplevelse af en situation, hvor [Faderen] ikke har været til stede.

Det giver derfor ikke mening at forelægge dette udsagn for [Faderen].

Klagepunkt 4) Overfor klagen over udsagnet om, at der kører fire retssager, har Radio24syv anført, at det fremgår tydeligt af programmet, at parterne har haft fire sager i gang, og at der på tidspunktet for udsendelsen var tre verserende sager.

Klagepunkt 5) Udsagnet lyder i sin sammenhæng ”jeg var nødt til at anbringe vores datter uden for hjemmet sammen med kommunen, fordi de ikke vurderede, at jeg kunne beskytte barnet mod sin, mod hendes far, når Statsforvaltningen ikke ville stoppe samværet”.

Udtalelsen kommer i forbindelse med en omtale af et forløb, hvor flere myndigheder var involveret og træffer forskellige og modsatrettede afgørelser.

Der er tale om et kompliceret sagsforløb og med myndighedernes egen betegnelse ”et særdeles højt konfliktniveau” mellem forældrene.

Det har vanskeliggjort muligheden for at få et fuldstændigt retvisende billede af alle detaljer i forløbet.

Det fremgår af handleplanen fra Syddjurs Kommune, at anbringelsen sker frivilligt.

På den baggrund er det ikke vildledende, når [Moderen] udtaler, at hun blev nødt til at anbringe barnet udenfor hjemmet sammen med kommunen.

Radio24syv har erkendt, at udtalelsen: ”fordi de ikke vurderede, at jeg kunne beskytte barnet mod hendes far” burde være forelagt [Faderen].

Klagepunkt 6) Spørgsmålet om dørlukning hører ikke under Pressenævnets kompetence.

Klagepunkt 7) [Moderen]s udtalelse ”fordi han mener, jeg er psykotisk” udgør en del af en forklaring fra [Moderen] om det antal retssager, der er ført – og fortsat føres mellem parterne.

Udtalelsen gengiver, hvordan hun oplever, at [Faderen] opfatter hende – at han ikke mener, at hun egner sig til at tage vare på deres fælles barn.

Der fremgår af sammenhængen, at det er [Moderen]s egen tolkning af klagers opfattelse af hende.

Klagepunkt 8) Udtalelsen og begrebet skilsmisse er i situationen benyttet som en almen beskrivelse af, at parternes forhold er ophørt og ikke som en stringent juridisk betegnelse af det forhold, parterne har haft.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Dorthe Carlsen, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.

Dørlukning – klagepunkt 6

Spørgsmålet om, hvorvidt reglerne om dørlukning (i retsplejeloven) er overholdt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Pressenævnet tager derfor ikke stilling til dette klagepunkt.

God presseskik – klagepunkterne 1, 3, 5, 7 og 8

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkterne A.1, A.3 og A.4.

Oplysningerne i radioudsendelsen hidrører fra moderen i en forældremyndighedssag.

Det gav Radio24syv anledning til at være kritisk over for moderens oplysninger.

Som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om moderens beskrivelse er korrekt.

Det fremgår af udsendelsen, at moderen og faderen er uenige om samværsforhold vedrørende datteren, ligesom moderen er dømt for injurierende udtalelser vedrørende faderen, og det må derfor være klart for lytterne, at hendes udsagn kan være farvet af personlig interesse i sagen.

Pressenævnet finder uanset det anførte, at Radio24syv burde have undersøgt moderens oplysninger nærmere eller givet faderen mulighed for at komme til orde med sin version.

Moderens gengivelse kan være krænkende og skadelig for faderen, ligesom det fremgår af Syddjurs Kommunes (udaterede) handlingsplan for datteren, at moderens forhold er medvirkende til, at datteren blev anbragt i frivillig netværkspleje.

Pressenævnet finder videre, at Radio24syv klart burde have gjort opmærksom på, at henvisningen i introduktionen til, at det ”stort set [er] umuligt at stoppe samvær med den forælder som enten er voldelig, misbruger eller begår seksuelle overgreb” ikke vedrører [Faderen].

[Moderen] får i udsendelsen lov til at insinuere, at faderen skulle have været voldelig over for hende og opført sig upassende over for datteren uden, at han gives mulighed for at kommentere det.

Det er ikke dokumenteret, at faderen er voldelig, misbruger eller skulle have begået seksuelle overgreb.

Da moderens forklaring ikke ses kontrolleret, og da udsendelsen indeholder en meget ensidig fremstilling af konflikten mellem forældrene, udtaler nævnet kritik af Radio24syvs manglende research.

Klagepunkt 2, 4 og 8

For så vidt angår klagepunkterne 2, 4 og 8, finder Pressenævnet, at der er tale om forhold, der enten er en vurdering eller mindre væsentlige i sammenhængen.

Det gælder også den forkerte omtale af parrets brud som ”skilsmissen”.

Parret var ikke gift.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik vedrørende disse punkter.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

I overensstemmelse med det anførte ovenfor under afsnittet om god presseskik finder Pressenævnet, at [Faderen] er berettiget til at få bragt et genmæle over for oplysningerne i klagepunkterne 1, 3, 5 og 7, idet de kan være egnet til at påføre ham skade af betydning.

De øvrige udsagn er enten vurderinger eller forhold, der ikke er egnet til at påføre klager skade af betydning.

I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. retningslinjerne i lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af radiokanalen Radio24syv offentliggøre følgende

”[Speak:]

Radio24syv får kritik af Pressenævnet for et program i serien ”Skilsmisse-Danmark”.

Programmet handler om et forældrepar, hvor moren og faren er uenige om samvær med datteren.

Pressenævnet finder, at Radio24syv burde have kontrolleret moderens oplysninger eller givet faderen mulighed for at fortælle sin version.

Det fik han ikke.

Pressenævnet kritiserer Radio24syv for at bringe en ensidig udsendelse, for manglende research og for ikke at lade faderen fortælle sin version.

I udsendelsen bliver der sagt, at det stort set er umuligt at stoppe samvær med en forælder, der er voldelig, misbruger eller begår seksuelle overgreb.

Det kan virke som om, udtalelsen handler om faderen.

Pressenævnet udtaler, at Radio24syv tydeligt burde have gjort opmærksom på, at udtalelsen ikke vedrørte faderen.

Da faderen ikke fik mulighed for at udtale sig i udsendelsen, har han ret til at få et genmæle, det vil sige til at komme til orde her

Faderen oplyser, at det er forkert, når speakeren siger, at programmet handler om voldsramte kvinder.

Han har ikke været voldelig over for moderen.

I udsendelsen oplyser moderen, at hun var nødt til at anbringe datteren uden for hjemmet, fordi hun ikke kunne beskytte barnet mod faderen.

Af kommunens handleplan fremgår det imidlertid, at datteren blandt andet blev anbragt på grund af moderens forhold.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

På hjemmesiden Radio24syv.dk pålægges den ansvarshavende redaktør at offentliggøre følgende i den løbende nyhedsstrøm og indsætte følgende link til den påklagede udsendelse.

Sidstnævnte gør sig alene gældende i det omfang, udsendelsen fortsat er tilgængelig

”[rubrik]

Radio24syv får kritik af Pressenævnet

[underrubrik]

Det drejer sig om et program fra serien ”Skilsmisse-Danmark”.

Programmet handler om et forældrepar, hvor moren og faren er uenige om samvær med datteren.

[tekst]

Pressenævnet finder, at Radio24syv burde have kontrolleret moderens oplysninger eller givet faderen mulighed for at fortælle sin version.

Det fik han ikke.

Pressenævnet kritiserer Radio24syv for at bringe en ensidig udsendelse, for manglende research og for ikke at lade faderen fortælle sin version.

I udsendelsen bliver der sagt, at det stort set er umuligt at stoppe samvær med en forælder, der er voldelig, misbruger eller begår seksuelle overgreb.

Det kan virke som om, udtalelsen handler om faderen.

Pressenævnet udtaler, at Radio24syv tydeligt burde have gjort opmærksom på, at udtalelsen ikke gjaldt faderen.

Faderen oplyser, at det er forkert, når speakeren siger, at programmet handler om voldsramte kvinder.

Han har ikke været voldelig over for moderen.

I udsendelsen oplyser moderen, at hun var nødt til at anbringe datteren uden for hjemmet, fordi hun ikke kunne beskytte barnet mod faderen.

Af kommunens handleplan fremgår det imidlertid, at datteren blandt andet blev anbragt på grund af moderens forhold.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede udsendelsen har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra udsendelsen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 24. juni 2014