Legislator Case Law & Legislation
W20140935525 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00623

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9355 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00623

KEN#LOKDOK23 2014 9355 Valid

Resumé

Metroxpress bragte artiklen ”Hashbande blev snydt

Fik mursten i stedet”.

Hashkuréren ønsker artiklen fjernet fra nettet.

Pressenævnet finder ikke, at det er i strid med god presseskik at skrive navnet på en person, der har fået en dom på to et halvt år for alvorlig kriminalitet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Klagens rettidighed

Indledningsvis bemærkes med hensyn til klagens rettidighed, at artiklen blev bragt den 25. november 2013, og at klagen først er indgivet den 5. februar 2014 til Metroxpress.

Klagefristen før 1. januar 2014 er fire uger fra tidspunktet for offentliggørelse af artiklen eller fra mediets svar på en klage.

Klagen til Metroxpress er indgivet efter udløbet af klagefristen.

Klagepunkterne vedrørende oplysningernes korrekthed og det anvendte foto afvises derfor som for sent indgivet, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at klagefristen for klager over afslag på at få fjernet gamle oplysninger fra digitale medier (punkt B.8 i de vejledende retningslinjer for god presseskik) vurderes uafhængigt af artiklens offentliggørelsestidspunkt.

Klageren skal anmode mediet om at få slettet oplysningerne, inden klagen indgives til Pressenævnet.

Klagefristen til nævnet regnes i disse tilfælde fra mediets svar til klageren.

Forinden klagen til Pressenævnet rettede [Person A] henvendelse Metroxpress vedrørende fjernelse af en artikel fra internettet.

[Person A] ses ikke have anmodet Metroxpress om konkret at fjerne den påklagede artikel.

I forbindelse med sagens behandling i Pressenævnet har Metroxpress fastholdt ikke at have gjort noget forkert, hvilket må betragtes som en afvisning af anmodningen.

Da klagen over Metroxpress’ svar af 5. februar 2014 er indbragt for Pressenævnet inden 12 ugers klagefristen, er denne del af klagen rettidig og behandles derfor.

Fjernelse af gamle oplysninger fra digitale medier

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

Pressenævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at slette billeder og artikler.

I øvrigt bemærkes det, at det følger af punkt C.6 i de vejledende regler for god presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

Omtalen vedrører en straffesag, hvor [Klager] er idømt fængsel i to og et halvt år for alvorligere kriminalitet, og dommen er afsagt kort tid før omtalen i Metroxpress.

Pressenævnet finder, at det i sådanne tilfælde ikke kan anses for at være i strid med de presseetiske regler i forbindelse med en omtale af sagen at nævne navnet på den domfældte.

Da Pressenævnet heller ikke finder, at andre grunde taler for, at Metroxpress burde have imødekommet anmodningen om sletning af artiklen, finder nævnet ikke anledning til at kritisere Metroxpress for ikke at have imødekommet anmodningen.

KEN#LOKDOK23 2014 9355 Valid

[Person A] har i henhold til fuldmagt fra [Klager] klaget til Pressenævnet over en artikel bragt på mx.dk (Metroxpress) den 25. november 2013, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er afgjort sammen med sag nr. 14-70-00621, [Klager] mod Ritzaus Bureau.

1 Sagsfremstilling

Metroxpress bragte den 25. november 2013 artiklen ”Hashbande blev snydt

Fik mursten i stedet” på mx.dk .

Af artiklen fremgik blandt andet følgende

”[…] Endelig er chauffør [Klager] på 46 år blevet idømt fængsel i to år og seks måneder.

Han var kurér, fastslår retten.

- Sindssygt, lød hans kommentar til dommen, hvor han blev fundet skyldig i at have kørt med godt 250 kilo, selv om han kun har tilstået 94 kilo. […]”

Som illustration til artiklen var indsat et arkivfoto af flere kasser med mursten.

Forløbet efter offentliggørelsen

Ved e-mail af 5. februar 2014 henvendte [Person A] sig til Metroxpress vedrørende sletning af en artikel uden at konkretisere, hvilken artikel hun ønskede fjernet fra internettet.

Ved e-mail af 5. februar 2014 til [Person A] oplyste Metroxpress

”Jeg ved ikke, hvilken artikel du mener.

Som udgangspunkt fjerner vi ikke artikler – heller ikke fra Ritzau (med mindre Ritzau selv trækker den tilbage på grund af fejl).”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Person A] har blandt andet anført, at hendes søn [Klager] har været involveret i en retssag, og hvis man googler hans navn, kommer artiklen ”Hashbande blev snydt

Fik mursten i stedet” frem øverst på siden.

Artiklen indeholder faktuelle fejl såsom [Klager]s alder.

Han var 47 år, da dommen blev afsagt og ikke 46 år, som der står i artiklen.

Derudover erkendte han kun at have kørt med 34 kilo hash og ikke 94 kilo, som det fremgår af artiklen.

[Person A] har videre anført, at det foto, der er anvendt i artiklen, ikke har noget med den i artiklen omtalte retssag at gøre.

For [Klager] betyder artiklen, at han aldrig vil have en chance for at komme til en jobsamtale, idet det i dag er normalt for en arbejdsgiver at slå en ansøgers navn op på internettet.

Artiklen bør derfor fjernes fra internettet.

2.2 Metroxpress’ synspunkter

Metroxpress har blandt andet anført, at [Person A] aldrig over for Metroxpress har gjort klart, hvilken artikel hun ønskede fjernet.

Hun spurgte udelukkende til muligheden for at få en artikel fjernet uden at konkretisere dette.

Det fastholdes, at Metroxpress ikke har gjort noget forkert.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Klagens rettidighed

Indledningsvis bemærkes med hensyn til klagens rettidighed, at artiklen blev bragt den 25. november 2013, og at klagen først er indgivet den 5. februar 2014 til Metroxpress.

Klagefristen før 1. januar 2014 er fire uger fra tidspunktet for offentliggørelse af artiklen eller fra mediets svar på en klage.

Klagen til Metroxpress er indgivet efter udløbet af klagefristen.

Klagepunkterne vedrørende oplysningernes korrekthed og det anvendte foto afvises derfor som for sent indgivet, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at klagefristen for klager over afslag på at få fjernet gamle oplysninger fra digitale medier (punkt B.8 i de vejledende retningslinjer for god presseskik) vurderes uafhængigt af artiklens offentliggørelsestidspunkt.

Klageren skal anmode mediet om at få slettet oplysningerne, inden klagen indgives til Pressenævnet.

Klagefristen til nævnet regnes i disse tilfælde fra mediets svar til klageren.

Forinden klagen til Pressenævnet rettede [Person A] henvendelse Metroxpress vedrørende fjernelse af en artikel fra internettet.

[Person A] ses ikke have anmodet Metroxpress om konkret at fjerne den påklagede artikel.

I forbindelse med sagens behandling i Pressenævnet har Metroxpress fastholdt ikke at have gjort noget forkert, hvilket må betragtes som en afvisning af anmodningen.

Da klagen over Metroxpress’ svar af 5. februar 2014 er indbragt for Pressenævnet inden 12 ugers klagefristen, er denne del af klagen rettidig og behandles derfor.

Fjernelse af gamle oplysninger fra digitale medier

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

Pressenævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at slette billeder og artikler.

I øvrigt bemærkes det, at det følger af punkt C.6 i de vejledende regler for god presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

Omtalen vedrører en straffesag, hvor [Klager] er idømt fængsel i to og et halvt år for alvorligere kriminalitet, og dommen er afsagt kort tid før omtalen i Metroxpress.

Pressenævnet finder, at det i sådanne tilfælde ikke kan anses for at være i strid med de presseetiske regler i forbindelse med en omtale af sagen at nævne navnet på den domfældte.

Da Pressenævnet heller ikke finder, at andre grunde taler for, at Metroxpress burde have imødekommet anmodningen om sletning af artiklen, finder nævnet ikke anledning til at kritisere Metroxpress for ikke at have imødekommet anmodningen.

Afgjort den 27. maj 2014

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →