Legislator Case Law & Legislation
W20140935425 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00621

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9354 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00621

KEN#LOKDOK23 2014 9354 Valid

Resumé

Ritzaus Bureau udsendte telegrammet ”Byret halverer sag om smugleri af hash til 500 kilo”.

Hashkuréren klager og vil have sit navn slettet fra artiklen godt to måneder efter dommen.

Nævnet finder ikke grund til at kritisere, at Ritzaus Bureau har afvist at slette artiklen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Klagens rettidighed

Indledningsvis bemærkes med hensyn til klagens rettidighed, at artiklen blev bragt den 25. november 2013, og at klagen først er indgivet den 5. februar 2014 til Ritzaus Bureau.

Klagefristen før 1. januar 2014 er fire uger fra tidspunktet for offentliggørelse af artiklen eller fra mediets svar på en klage.

Klagefristen er efter den 1. januar 2014 udvidet til tolv uger.

Da artiklen er fra før den 1. januar 2014 er klagen til Ritzaus Bureau indgivet efter udløbet af klagefristen.

Såfremt et medie realitetsbehandler en sag, selvom fristen er overskredet, anser Pressenævnet mediets behandling af sagen som udtryk for, at mediet har valgt at give afkald på klagefristen, medmindre mediet har taget udtrykkeligt forbehold for, at fristen er overskredet.

Ritzaus Bureau har ikke taget forbehold for fristoverskridelsen i sit svar til [Person A] den 10. februar 2014, ligesom Ritzaus Bureau i afgørelsen har givet klagevejledning til Pressenævnet uden at angive en klagefrist.

Det er nævnets praksis at realitetsbehandle eventuelle klager over mediets afgørelse i sådanne sager – forudsat at klagen til nævnet er indgivet rettidigt.

[Person A] har klaget til nævnet den 12. marts 2014, hvorfor klagen anses for rettidig.

Nævnet realitetsbehandler derfor klagen.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.3.

[Person A] har anført, at artiklen indeholder faktuelle fejl i form af [Klager]s alder og i forhold til, hvad han har erkendt i retten.

Ritzaus Bureau har i den forbindelse tilbudt at udsende en korrektion, hvor hendes søns rigtige alder oplyses, samt undersøge, om andre forhold i artiklen skal korrigeres.

Pressenævnet har lagt til grund, at [Person A] ikke har svaret Ritzaus Bureau herpå.

Nævnet finder på den baggrund ikke anledning til at udtale kritik af forholdet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes, jf. punkt C.6.

[Person A] har anført, at journalisten havde givet [Klager] det indtryk, at hans navn ikke ville blive nævnt i artiklen.

Ritzaus Bureau har ikke over for Pressenævnet kommenteret dette klagepunkt.

Pressenævnet har på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt der er indgået en aftale mellem journalisten og [Klager] om ikke at nævne hans navn i telegrammet.

Omtalen vedrører en straffesag, hvor [Klager] er idømt fængsel i to og et halvt år for alvorligere kriminalitet, og dommen er afsagt kort tid, før telegrammet blev udsendt af Ritzaus Bureau.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke anledning til at udtale kritik af, at Ritzaus Bureau har nævnt [Klager]s navn i artiklen.

Fjernelse af gamle oplysninger fra digitale medier

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

Pressenævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at slette billeder og artikler.

Det bemærkes ligeledes, at klager vedrørende punkt B.8 behandles uafhængigt af klagefristen fra tidspunktet for artiklens offentliggørelse.

Denne del af klagen behandles derfor også.

Forinden sin klage til Pressenævnet har [Person A] anmodet Ritzaus Bureau om at fjerne artiklen fra internettet.

Ritzaus Bureau har i den anledning gjort opmærksom på, at det er de enkelte medier, som offentliggør Ritzaus Bureaus telegrammer på sine internetsider, og at Ritzaus Bureau ikke har adgang til at slette de ønskede oplysninger på andre mediers hjemmesider, men Ritzaus Bureau kan udsende et nyt telegram til medierne/sine abonnenter.

Pressenævnet har som nævnt ovenfor fundet, at der ikke er grundlag for kritik af Ritzaus Bureau af, at [Klager]s navn blev nævnt i artiklen.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Ritzaus Bureau for ikke at have udsendt en rettelse til sine abonnenter.

Nævnet bemærker herudover, at en eventuel anmodning om sletning skal rettes til det medie, der har offentliggjort oplysningerne.

Offentliggørelsen af oplysningerne på Metroxpress’ hjemmeside er behandlet i Pressenævnets sag nr. 14-70-00623.

KEN#LOKDOK23 2014 9354 Valid

[Person A] har i henhold til fuldmagt fra [Klager] klaget til Pressenævnet over et telegram udsendt af Ritzaus Bureau den 25. november 2013, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er afgjort sammen med sag nr. 14-70-00623, [Klager] mod Metroxpress.

1 Sagsfremstilling

Ritzaus Bureau udsendte den 25. november 2013 telegrammet ”Byret halverer sag om smugleri af hash til 500 kilo”.

Af telegrammet fremgik blandt andet følgende

”[…] Endelig er chauffør [Klager] på 46 år blevet idømt fængsel i to år og seks måneder.

Han var kurér, fastslår retten.

- Sindssygt, lød hans kommentar til dommen, hvor han blev fundet skyldig i at have kørt med godt 250 kilo, selv om han kun har tilstået 94 kilo. […]”

Forløbet efter telegrammets udsendelse

Den 5. februar 2014 klagede [Person A] til Ritzaus Bureau over telegrammet.

Ritzaus Bureau afviste klagen ved e-mail af den 10. februar 2014 og vejledte hende i den forbindelse om, at hun kunne klage til Pressenævnet.

Ved e-mail af 11. februar 2014 oplyste Ritzaus Bureau blandt andet yderligere til [Person A]

”Det er vigtig at understrege, at det IKKE er Ritzau, som bestemmer, hvorvidt et telegram skal udsendes på nettet.

Det er ikke Ritzau, som publicerer telegrammerne – men derimod de enkelte medier.

Og i dette tilfælde MetroExpress. […]

Vi kan godt sende en korrektion ud vedrørende, at din søn var 47 år og ikke 46 år, da dommen blev afsagt, hvis du ønsker det. […] – men jeg vil gerne undersøge, hvad din søn har erkendt af kilo under retssagen – […]”

[Person A] indbragte herefter sagen for Pressenævnet den 12. marts 2014.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Person A] har blandt andet anført, at hendes søn [Klager] har været involveret i en retssag, og hvis man googler hans navn, kommer artiklen ”Hashbande blev snydt

Fik mursten i stedet” (artiklen har samme indhold som Ritzaus Bureaus telegram ”Byret halverer sag om smugleri af hash til 500 kilo” ) frem øverst på siden.

Ritzau Bureaus telegram indeholder faktuelle fejl såsom [Klager]s alder.

Han var 47 år, da dommen blev afsagt og ikke 46 år, som der står i telegrammet.

Derudover erkendte han kun at have kørt med 34 kilo hash og ikke 94 kilo, som det fremgår af telegrammet.

Desuden havde journalisten givet udtryk for, at [Klager]s navn ikke ville blive nævnt i telegrammet.

For [Klager] betyder det, at han aldrig vil have en chance for at komme til en jobsamtale, idet det i dag er normalt for en arbejdsgiver at slå en ansøgers navn op på internettet.

Telegrammet bør derfor fjernes fra internettet.

2.2 Ritzaus Bureaus synspunkter

Ritzaus Bureau har blandt andet anført, at ligesom alle andre telegrammer fra Ritzaus Bureau, blev det påklagede telegram sendt ud til Ritzaus Bureaus kunder, der kan vælge at publicere telegrammet som en artikel.

En sådan artikel blev blandt andet publiceret og lagt ud på mx.dk af Metroxpress (der henvises til Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00623).

Ritzaus Bureau har således ikke offentliggjort telegrammet på internettet og har derfor ikke mulighed for at fjerne telegrammet fra internettet eller slette oplysninger i det.

Ritzaus Bureau har videre anført, at Ritzaus Bureau har et sæt forholdsvis stramme regler, når det gælder offentliggørelse af navne.

Navne bliver kun nævnt, hvis der er tale om en straf på mere end et års fængsel.

[Klager]s navn er således nævnt i overensstemmelse med Ritzau Bureaus interne retningslinjer.

Vedrørende de påståede faktuelle fejl i artiklen har Ritzaus Bureau tilbudt [Person A] at sende en korrektion ud om [Klager]s alder og i den forbindelse undersøge, om andre forhold i artiklen er forkerte.

Ritzaus Bureau har ikke foretaget sig yderligere i den anledning, da [Person A] ikke reagerede på Ritzaus Bureaus tilbud.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Klagens rettidighed

Indledningsvis bemærkes med hensyn til klagens rettidighed, at artiklen blev bragt den 25. november 2013, og at klagen først er indgivet den 5. februar 2014 til Ritzaus Bureau.

Klagefristen før 1. januar 2014 er fire uger fra tidspunktet for offentliggørelse af artiklen eller fra mediets svar på en klage.

Klagefristen er efter den 1. januar 2014 udvidet til tolv uger.

Da artiklen er fra før den 1. januar 2014 er klagen til Ritzaus Bureau indgivet efter udløbet af klagefristen.

Såfremt et medie realitetsbehandler en sag, selvom fristen er overskredet, anser Pressenævnet mediets behandling af sagen som udtryk for, at mediet har valgt at give afkald på klagefristen, medmindre mediet har taget udtrykkeligt forbehold for, at fristen er overskredet.

Ritzaus Bureau har ikke taget forbehold for fristoverskridelsen i sit svar til [Person A] den 10. februar 2014, ligesom Ritzaus Bureau i afgørelsen har givet klagevejledning til Pressenævnet uden at angive en klagefrist.

Det er nævnets praksis at realitetsbehandle eventuelle klager over mediets afgørelse i sådanne sager – forudsat at klagen til nævnet er indgivet rettidigt.

[Person A] har klaget til nævnet den 12. marts 2014, hvorfor klagen anses for rettidig.

Nævnet realitetsbehandler derfor klagen.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.3.

[Person A] har anført, at artiklen indeholder faktuelle fejl i form af [Klager]s alder og i forhold til, hvad han har erkendt i retten.

Ritzaus Bureau har i den forbindelse tilbudt at udsende en korrektion, hvor hendes søns rigtige alder oplyses, samt undersøge, om andre forhold i artiklen skal korrigeres.

Pressenævnet har lagt til grund, at [Person A] ikke har svaret Ritzaus Bureau herpå.

Nævnet finder på den baggrund ikke anledning til at udtale kritik af forholdet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes, jf. punkt C.6.

[Person A] har anført, at journalisten havde givet [Klager] det indtryk, at hans navn ikke ville blive nævnt i artiklen.

Ritzaus Bureau har ikke over for Pressenævnet kommenteret dette klagepunkt.

Pressenævnet har på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt der er indgået en aftale mellem journalisten og [Klager] om ikke at nævne hans navn i telegrammet.

Omtalen vedrører en straffesag, hvor [Klager] er idømt fængsel i to og et halvt år for alvorligere kriminalitet, og dommen er afsagt kort tid, før telegrammet blev udsendt af Ritzaus Bureau.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke anledning til at udtale kritik af, at Ritzaus Bureau har nævnt [Klager]s navn i artiklen.

Fjernelse af gamle oplysninger fra digitale medier

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

Pressenævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at slette billeder og artikler.

Det bemærkes ligeledes, at klager vedrørende punkt B.8 behandles uafhængigt af klagefristen fra tidspunktet for artiklens offentliggørelse.

Denne del af klagen behandles derfor også.

Forinden sin klage til Pressenævnet har [Person A] anmodet Ritzaus Bureau om at fjerne artiklen fra internettet.

Ritzaus Bureau har i den anledning gjort opmærksom på, at det er de enkelte medier, som offentliggør Ritzaus Bureaus telegrammer på sine internetsider, og at Ritzaus Bureau ikke har adgang til at slette de ønskede oplysninger på andre mediers hjemmesider, men Ritzaus Bureau kan udsende et nyt telegram til medierne/sine abonnenter.

Pressenævnet har som nævnt ovenfor fundet, at der ikke er grundlag for kritik af Ritzaus Bureau af, at [Klager]s navn blev nævnt i artiklen.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Ritzaus Bureau for ikke at have udsendt en rettelse til sine abonnenter.

Nævnet bemærker herudover, at en eventuel anmodning om sletning skal rettes til det medie, der har offentliggjort oplysningerne.

Offentliggørelsen af oplysningerne på Metroxpress’ hjemmeside er behandlet i Pressenævnets sag nr. 14-70-00623.

Afgjort den 27. maj 2014

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →