Legislator Case Law & Legislation
W20140931825 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00654

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9318 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00654

KEN#LOKDOK23 2014 9318 Valid

Resumé

Flensborg Avis bragte artiklen ”Højskole føler sig forfulgt af tidligere elev”, som ”eleven” klagede over.

Selv om Flensborg Avis modtager mediestøtte fra det danske Kulturministerium, så foregår den redaktionelle virksomhed i Tyskland, og avisen hører derfor ikke under dansk lovgivning.

Den danske medieansvarslov omfatter indenlandske medier, derfor er Flensborg Avis ikke omfattet, og Pressenævnet har dermed ikke kompetence til at behandle klagen.

Pressenævnets formand udtaler

Det følger af medieansvarslovens 1, nr. 1, at medieansvarsloven gælder for indenlandske skrifter.

Ifølge lovens § 2, stk. 2, anses et skrift for indenlandsk, såfremt udgiverens virksomhed udøves her i landet.

Af forarbejderne til lovens § 2, stk. 2 fremgår det, at det afgørende er i hvilket land udgiveren udøver sin virksomhed.

Afgørelsen heraf må ske ud fra en helhedsvurdering, hvor trykkestedet indgår som et vejledende moment sammen med elementer som forretningsadresse, stiftelsessted, registreringssted og stedet, hvor den redaktionelle virksomhed udøves.

På baggrund af Flensborg Avis’ oplysninger lægges det til grund, at Flensborg Avis er et tysk selskab med forretningsadresse, stiftelsessted og registreringssted i Tyskland.

Det lægges videre til grund, at den redaktionelle virksomhed udøves i Tyskland, og at trykkestedet ligeledes er beliggende i Tyskland.

Flensborg Avis’ virksomhed må herefter anses for at blive udøvet i Tyskland, således at avisen ikke er omfattet af medieansvarsloven og dermed heller ikke af Pressenævnets kompetence.

Klagen hører derfor ikke under nævnets kompetence, jf. medieansvarsloven § 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 2.

Klagen afvises derfor i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

KEN#LOKDOK23 2014 9318 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Højskole føler sig forfulgt af tidligere elev” i Flensborg Avis den 11. april 2014, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen vedrører også Flensborg Avis’ afvisning af genmæle.

Pressenævnet kan behandle klager over ”indenlandske” aviser, jf. medieansvarslovens § 1, nr. 1.

Et skrift anses for indenlandsk, såfremt udgiverens virksomhed udøves her i landet, jf. medieansvarslovens § 2, stk. 2.

Lovforslaget til medieansvarsloven § 2, stk. 2 (Folketingstidende 1990-1991, 2. samling, tillæg A side 3047) indeholder følgende bemærkninger om bestemmelsen

”I stk. 2 bestemmes, at et skrift skal anses for indenlandsk, såfremt udgiverens virksomhed udøves her i landet.

Herved opretholdes presselovens forudsætning om, at det særlige ansvarssystem kun skal gælde for indenlandske skrifter, men samtidig opgives presselovens forældede sondring om, hvorvidt skriftet er trykt her i riget eller ej.

Skrifter, der traditionelt må anses for ”indenlandske” trykkes eller mangfoldiggøres undertiden i udlandet eller måske medfører anvendelse af elektronik m.v., at ”trykkelandet” vanskeligt lader sig bestemme.

Presselovens kriterium foreslås derfor afløst af bestemmelsen i stk. 2.

Det afgørende er herefter i hvilket land udgiveren, der kan være en enkeltperson, et selskab, en fond, en selvejende institution etc. udøver sin virksomhed.

Et egentligt bopælskriterium er ikke anvendeligt, da et skrift i princippet kan udgives her i landet af en udgiver med domicil i udlandet.

Afgørelsen af, om udgivervirksomheden udøves her i landet, må ske ud fra en helhedsvurdering, hvor trykkestedet bør indgå som et vejledende moment tillige med elementer som forretningsadresse, stiftelsessted, registreringssted og stedet, hvor den redaktionelle virksomhed udøves.”

[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at Flensborg Avis har bragt en række usande og ærekrænkende formuleringer.

Han har endvidere anført, at sagen kan behandles af Pressenævnet på baggrund af overvejelserne i straffelovens § 6 (territorialprincippet) og § 9 (virkningsprincippet).

Flensborg Avis har ved e-mail af 8. maj 2014 oplyst, at Flensborg Avis AG er et tysk aktieselskab (AG) anført i det tyske handelsregister.

Avisens hovedsæde med redaktion, administration og kommercielt trykkeri ligger i Flensborg.

Derudover har avisen tre små lokalredaktioner, alle med adresser i Tyskland.

Flensborg Avis er medlem af Danske Medier og modtager mediestøtte via Kulturministeriet i Danmark.

Avisen er overvejende dansksproget og dækker også danske samfundsforhold i Danmark.

Den konkrete klage drejer sig om en sag i Sønderjylland.

Flensborg Avis har videre anført, at avisen foretrækker at stå til ansvar både efter de danske og de tyske presseetiske regler.

Pressenævnets formand udtaler

Det følger af medieansvarslovens 1, nr. 1, at medieansvarsloven gælder for indenlandske skrifter.

Ifølge lovens § 2, stk. 2, anses et skrift for indenlandsk, såfremt udgiverens virksomhed udøves her i landet.

Af forarbejderne til lovens § 2, stk. 2 fremgår det, at det afgørende er i hvilket land udgiveren udøver sin virksomhed.

Afgørelsen heraf må ske ud fra en helhedsvurdering, hvor trykkestedet indgår som et vejledende moment sammen med elementer som forretningsadresse, stiftelsessted, registreringssted og stedet, hvor den redaktionelle virksomhed udøves.

På baggrund af Flensborg Avis’ oplysninger lægges det til grund, at Flensborg Avis er et tysk selskab med forretningsadresse, stiftelsessted og registreringssted i Tyskland.

Det lægges videre til grund, at den redaktionelle virksomhed udøves i Tyskland, og at trykkestedet ligeledes er beliggende i Tyskland.

Flensborg Avis’ virksomhed må herefter anses for at blive udøvet i Tyskland, således at avisen ikke er omfattet af medieansvarsloven og dermed heller ikke af Pressenævnets kompetence.

Klagen hører derfor ikke under nævnets kompetence, jf. medieansvarsloven § 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 2.

Klagen afvises derfor i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Afgjort den 21. maj 2014

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →