Legislator Case Law & Legislation
W20140931725 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00649

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9317 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00649

KEN#LOKDOK23 2014 9317 Valid

Resumé

Berlingske Business skrev artiklen ”Kontrol afslører uhyrligheder i godstransporten”.

ITD – Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport fandt artiklen ensidig og klagede, men da hverken organisationen eller dens medlemmer optræder i artiklen, er organisationen ikke klageberettiget, derfor afviser Pressenævnet at behandle klagen.

Pressenævnets formand udtaler

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Sådan som sagen foreligger oplyst, er ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ikke direkte eller indirekte omtalt eller afbilledet i artiklen.

Pressenævnet finder heller ikke, at klagepunkterne vedrørende udenlandske vognmænd, der må antages ikke være medlemmer af organisationen, kan føre til, at organisationen har en sådan retlig interesse i det forhold, der klages over, at der er grundlag for at behandle klagen.

Klagen afvises derfor, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

KEN#LOKDOK23 2014 9317 Valid

ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Kontrol afslører uhyrligheder i godstransporten” bragt på Berlingskes internetavis b.dk den 28. april 2014 og trykt i Berlingske Business den 29. april 2014, idet organisationen mener, at god presseskik er tilsidesat.

ITD har til støtte for klagen blandt andet anført, at artiklen overordnet giver indtryk af, at der hersker lovløshed blandt lastbiler på vejene, og at især udenlandske lastbilers misbrug af cabotagereglerne, det vil sige ulovlig indenrigskørsel med udenlandske lastbiler, er hovedproblemet.

Artiklen indledes med tre sigtelser som følge af udenlandske bilers lovovertrædelser.

Fremstillingen er ensidig til fordel for politiets udlægning.

Ifølge ITD er spørgsmålet, om der er tilstrækkeligt faktuelt belæg for at komme med de beskyldninger over for udenlandske vognmænd, som artiklen gør.

De udenlandske vognmænd og chauffører er ikke repræsenteret i den danske offentlighed, hvorfor Berlingske har et endnu større ansvar for kildekritik og efterprøvning af fakta.

Pressenævnets formand udtaler

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Sådan som sagen foreligger oplyst, er ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ikke direkte eller indirekte omtalt eller afbilledet i artiklen.

Pressenævnet finder heller ikke, at klagepunkterne vedrørende udenlandske vognmænd, der må antages ikke være medlemmer af organisationen, kan føre til, at organisationen har en sådan retlig interesse i det forhold, der klages over, at der er grundlag for at behandle klagen.

Klagen afvises derfor, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 14. maj 2014

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →