Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00595
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00595
Resumé
Herning Folkeblad beskrev i artiklen ”Femårig bag terror i børnehave” forholdene i en børnehave.
Medarbejderen havde som del af børnehavegruppen retlig interesse i at få klagen behandlet.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
Pressenævnets kompetence – aoh.dk
Mediehuset Herning Folkeblad har ved brev af 10. januar 2008 indgivet anmeldelse af hjemmesiden aoh.dk til Pressenævnet, jf. medieansvarsloven § 8, stk. 1.
Hjemmesiden er herefter omfattet af medieansvarsloven og derved Pressenævnets kompetence.
Sagen realitetsbehandles.
Retlig interesse
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificerbar i mediet.
Da [Klager] er en del af personalegruppen i børnehaven i Børnehuset Lindely, finder Pressenævnet, at hun har en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen.
Nævnet bemærker dog, at [Klager] ikke har dokumenteret, at hun indgiver klage på vegne af børnene eller andre, hvorfor klagen alene vurderes i relation til hende personligt.
Realitetsbehandlingen – god presseskik
Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.
Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.1-A.3.
Herning Folkeblad og aoh.dk har baseret en del af omtalen på anonyme kilder og anonymt tilsendt materiale.
Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere dette, men i sådanne sager, må avisen være særlig opmærksom på at tjekke grundlaget og rigtigheden af oplysningerne.
Det samme gælder, når institutionen Børnehuset Lindely ikke kan udtale sig om de konkrete forhold til børnene eller personalemæssige forhold som følge af tavshedspligt.
Beskyldningerne om, at en femårig dreng angiveligt skulle have krænket andre børn, mens de var i personalets, herunder [Klager]s, varetægt, er beskyldninger, der kan være skadelige for personalet og [Klager], og som har skullet kontrolleres inden offentliggørelsen.
Ifølge Mediehuset Herning Folkeblad henviste ledelsen til den daværende bestyrelsesformand [Person A], der imidlertid i flere tilfælde afviste at udtale sig som følge af tavshedspligten.
På denne baggrund finder nævnet, at Mediehuset Herning Folkeblad i fornødent omfang har forsøgt at kontrollere rigtigheden af oplysningerne inden offentliggørelse ved henvendelse til ledelsen og bestyrelsen.
Det forhold, at de enkelte medarbejdere ikke blev spurgt, og at der ikke blev indhentet psykologiske udtalelser om børnenes adfærd, kan ikke føre til et andet resultat.
Nævnet har herved også tillagt det vægt, at ingen menige medarbejdere er omtalt ved navns nævnelse.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artikler henholdsvis i Herning Folkeblad og på aoh.dk den 5. og 17. december 2013, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] er ansat i Børnehuset Lindely.
1 Sagsfremstilling
Herning Folkeblad bragte den 5. december 2013 forsideartiklen ”Femårig bag terror i børnehave” med underrubrikken ” Privat børnehave i Herning fik ikke stoppet femårig drengs seksuelle overgreb på andre børn”.
Af artiklen fremgår blandt andet følgende
”Gennem det seneste halve år har en dreng på fem år forulempet andre børn seksuelt i Børnehuset Lindely i Herning.
Drengen har under trusler tvunget 12 andre børn i børnehaven til at tage tøjet af, slikket på deres kønsdele og puttet ting op i numsen på dem.
Sex-overgrebene har fundet sted både ude på legepladsen og indenfor i den private daginstitution på Lindegårdsvej.
En mor til en dreng på tre år oplevede, at personalet i børnehaven forsøgte at dysse sagen ned
- Når vi spurgte personalet - det har vi gjort mange gange - sagde de, at vores dreng har det godt, og at de holdt øje med ham.
Hver gang vi kom med noget, kom de med undskyldninger.
En anden mor fortæller, at hun måtte tage sin søn med til vagtlægen, efter at den femårige dreng havde proppet agern op i hendes søns numse.
Ledelse og bestyrelse bør trække sig
Oprørte forældre kræver nu, at både ledelse og bestyrelse trækker sig.
[Person A] er formand for Børnehuset Lindelys bestyrelse.
Han bakker ledelsen op
- Vi kan ikke finde et eneste sted, hvor vi kan sige, at de kunne have gjort det anderledes.
Det gælder både ledelse og personale, siger [Person A].
Først i går gik Herning Kommune for alvor ind i sagen.
Børnehuset Lindely er sat under skærpet tilsyn, oplyser direktør Henrik Beyer i Børn og Unge-forvaltningen.”
På side 3 bragte avisen artiklen ”Femårig dreng stod bag sex-overgreb i børnehave ” en lignende omtale.
Af denne artikel fremgår blandt andet følgende
”[…]
Ensom kamp
En tredje mor fortæller om sin søn
[…]
- Ledelsen har fejlet så meget.
De har løjet så meget for os.
De har misbrugt vores tillid, siger moren til den indelukkede dreng.
[…]”
Samme dag på hjemmesiden aoh.dk blev bragt en lignende omtale under overskriften ”Femårig bag sex-overgreb i børnehave”.
Aoh.dk bragte den 5. december 2013 videre artiklen ” Trækker børn ud af børnehave efter sex-sag”.
Af artiklen fremgår blandt andet følgende
”[…]
Nej, nej
Familien har oplevet at deres dreng ikke kunne sove og ikke ville i børnehave om morgenen.
- Han skreg nej, nej, jeg vil ikke, og vi forstod det ikke.
Nu forstår vi det.
Og når vi spurgte personalet – det har vi gjort mange gange – så sagde de, at han har det godt, og at de holdt øje med ham.
Hver gang vi kom med noget, kom de med undskyldninger.
Det virkede, som om de andre forældre var glade for stedet, så vi tænkte først, at det måske kun var os, der var noget galt med.
Jeg undrer mig i dag over, at personalet ikke har taget det seriøst.
De har sagt, at jeg lyver.
Jeg ville ønske, at vi havde lyttet til vores egen fornemmelse, fortæller moren.
[…]
- Selvfølgelig er vi emotionelle lige nu.
Men vi overvejer at sagsøge Børnehuset Lindely og få alle vores penge tilbage for de måneder, vi har betalt for pasningen, for de har åbenbart ikke passet på vores børn.”
Herning Folkeblad bragte den 17. december 2013 forsideartiklen ”Børnene flygter fra Lindely” og artiklen ”Hvert fjerde barn væk fra Lindely” på side 3.
Af omtalen fremgik det blandt andet
”HERNING I løbet af december har forældre til 11 af 42 børn i Børnehuset Lindely i Herning trukket deres børn ud af den private daginstitution.
Det sker efter sagen om en femårig drengs overgreb på andre børn i børnehaven.
[…]
Både ledelse og bestyrelse på Børnehuset Lindely har under hele forløbet fastholdt, at der intet er gjort forkert.
Da sagen kom frem for to uger siden, sagde formanden for Børnehuset Lindelys bestyrelse, [Person A], om ledelsen og personalets rolle
- Vi kan ikke finde et eneste sted, hvor vi kan sige, at de kunne have gjort det anderledes.”
Politianmeldelse
Det mener en række forældre.
De har meldt Børnehuset Lindely til politiet.
Forældrene mener, at personalet ikke har levet op til sin tilsynspligt over for børnene og henviser til straffelovens bestemmelser om at efterlade børn i hjælpeløs tilstand.
[Moderen] fortæller, at lokalpolitiet i Herning indtil nu ikke har villet modtage politianmeldelsen og henvist forældrene til Herning Kommune.
- Men vi taler videre med vores advokat om det her, for vi vil have meldt Børnehuset Lindely til politiet, siger [Moderen].
Mister tilskud
Den private børnehave får sit tilskud fra Herning Kommune efter hvor mange børn, der er indskrevet.
[Person A] ønsker i dag ikke at kommentere, at hvert fjerde barn er søgt væk.
- Men hvad vil bestyrelse og ledelse gøre, når jeres »kunder« flytter væk?
- Det vil jeg ikke kommentere.
[…]”
Aoh.dk bragte samme dag artiklen ”Børne-flugt fra Lindely" med underrubrikken ”Hvert fjerde barn er taget ud af Børnehuset Lindely i Herning efter sag om femårig drengs overgreb på andre børn” .
Af artiklen fremgår følgende
”Forældre med børn i Børnehuset Lindely vender ryggen til den private børnehave på Lindegårdsvej i Herning.
Det sker efter en fem-årig dreng i flere tilfælde har forulempet andre børn i børnehaven.
I alt er 11 ud af Børnehuset Lindelys 42 børn i løbet af december enten flyttet eller har søgt over i en kommunal daginstitution.
[…]
Formanden for Børnehuset Lindely, [Person A], ønsker ikke at kommentere sagen.”
Den 21. december 2013 bragte Herning Folkeblad artiklerne ”Menighedsråd trækkes ind i Lindely-sag” , ”Nyt angreb på Lindelys bestyrelse” og ”Forældre og personale i Lindely ønsker ro” .
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har til sin klageberettigelse anført, at hun i artiklen er omtalt som del af gruppen ”personalet”.
Hun er tilknyttet børnehavegruppen og har et medansvar for de børn, der er tale om.
I institutionens børnehavegruppe er tilknyttet to pædagoger og tre medhjælpere.
[Klager] har videre anført, at hun anser det for sin pligt at beskytte børnene mod den hensynsløse journalistik, Herning Folkeblad har bedrevet.
Personalet, herunder dets ansvar, nævnes i enkelte artikler, hvor det kritiseres.
Kritikken af manglende tilsyn og opsyn er indirekte en kritik af personalets arbejde, herunder klagers.
At Herning Folkeblad ikke har nævnt klagers navn, gør ingen forskel.
Hvordan ser udenforstående forældre og pædagoger på én fra Lindely?
En voksen, der ifølge Herning Folkeblad ikke vil beskytte børn mod ”terror” og ”seksuelle overgreb”.
Det kan få betydning for klagers fremtidige virke som pædagog.
I artiklen beskyldes hun for ikke at have gjort sit arbejde ordentligt.
Til indholdet af artiklerne har hun anført, at hun er ved omtalen i avisen sat på anklagebænken.
Herning Folkeblad omtales det konsekvent som et faktum, at der er begået overgreb mod børnene, og at de på grund af overgrebet er angste.
Det fremgår ikke, at det skulle være et citat eller direkte foranlediget af bestemte kilder.
Flere overskrifter er uden dækning og/eller stærkt tendentiøse.
Det drejer sig især om artiklerne i Herning Folkeblad under overskrifterne ”Femårig bag terror i børnehave” og ”Femårig dreng stod bag sex-overgreb i børnehave” samt artiklen ”Femårig bag sex-overgreb i børnehave” på aoh.dk.
Da Herning Folkeblad startede omtalen, burde avisen have overvejet, at langt de fleste, der læser om sagen, må tænke
"Det kan en femårig da ikke selv finde på?
Hvor har han lært det?
Burde hele familien ikke undersøges?"
Disse overvejelser har [Klager] anført, at hun skal gøre sig i sit daglige arbejde med børnene.
Det er ikke rimeligt, at avisen på det foreliggende grundlag løfter overvejelserne ud i det offentlige rum.
Avisen burde også have forholdt sig kritisk til at omtale børn.
Den 17. december 2013 er en mor til et barn citeret.
Hun fortæller med navns nævnelse, hvad hendes dreng angiveligt er blevet udsat for.
Konsekvensen er, at drengen kan identificeres.
Kildegrundlaget i sagen er spinkelt og yderst subjektivt.
Avisen kan på ingen måde forvente at få oplysninger andre steder fra end fra forældre.
Alle andre har enten tavshedspligt eller er børnehavebørn.
Med andre ord har Herning Folkeblad valgt at bygge historien på et ubæredygtigt kildegrundlag.
2.2 Mediehuset Herning Folkeblads synspunkter
Mediehuset Herning Folkeblad har anført, at avisen har vanskeligt ved at se, hvilken retslig begrundelse [Klager] har for at klage på egne vegne.
Hun er ikke omtalt i artiklerne.
Hun er en del af personalet, og personalet kritiseres som gruppe ganske rigtigt af forældre, men ellers går kritikken og dækningen primært på ledelse og bestyrelse, på manglende personaleressourcer.
Man kan som læser kun vide, at hun er del af personalet, hvis man har kendskab til Børnehuset Lindely – eller har læst nogle af kommentarerne på aoh.dk, som [Klager]s mand har skrevet.
Mediehuset Herning Folkeblad har generelt til omtalen af Børnehuset Lindely anført, at avisen modtog en kopi af fire forældrepars indbydelse til et offentligt forældremøde den 28. november 2013.
Kopien er sendt anonymt til avisen.
Avisen ventede med at skrive om sagen, indtil ledelsen havde haft lejlighed til at tage affære og udtale sig om sagen.
Avisen afventer også udfaldet af et andet forældremøde den 3. december 2013.
Lederen ønsker hverken før eller efter at udtale sig til Herning Folkeblad om forældremødet og sagen.
Dagen efter mødet sygemelder lederen sig, og souschefen konstitueres som leder.
Den konstituerede leder har undervejs i forløbet ikke ønsket at udtale sig, men henvist til bestyrelsesformanden.
Da der intet skete i sagen, skrev avisen om sagen den 5., 10., 17. og 21. december 2013.
Herning Kommune har bekræftet, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning allerede et halvt år forinden fik den første anmeldelse i sagen.
Dermed har ledelse og bestyrelse haft rigelig tid til at afmontere eller gribe ind i sagen.
I hvert tilfælde, hvor der i artiklerne blev rejst kritik af børnehavens ledelse, har avisen givet ledelsen og børnehavens bestyrelse mulighed for at svare på den rejste kritik.
Den daværende bestyrelsesformand [Person A] udtalte sig ved første kontakt, men herefter afviser han at udtale sig, primært med henvisning til tavshedspligten.
Herning Folkeblad har ikke inddraget en børnepsykolog med henblik på børns seksualitet, da avisen i dækningen ikke ønskede at fokusere på den femårige eller hans forældre, eller være medvirkende til, at der opstår spekulationer.
Avisen har udelukkende forholdt sig til virkningerne af de beskrevne overgreb på de 11-12 børn, som det ifølge avisens oplysninger er gået ud over – og til kritikken af bestyrelse og ledelse i børnehaven for ikke at reagere i sagen.
Forældrene har gennem længere tid forsøgt at få bestyrelsen og ledelsen i tale, inden de udtalte sig til avisen.
Herning Folkeblad har erkendt, at avisen enkle steder godt kunne have præciseret kilderne, omvendt har hverken ledelse eller bestyrelse afvist oplysningerne som forkerte.
Den kritiserede part er givet rig mulighed for at kommentere kritikken.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jesper Rothe, Dorthe Carlsen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.
Pressenævnets kompetence – aoh.dk
Mediehuset Herning Folkeblad har ved brev af 10. januar 2008 indgivet anmeldelse af hjemmesiden aoh.dk til Pressenævnet, jf. medieansvarsloven § 8, stk. 1.
Hjemmesiden er herefter omfattet af medieansvarsloven og derved Pressenævnets kompetence.
Sagen realitetsbehandles.
Retlig interesse
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificerbar i mediet.
Da [Klager] er en del af personalegruppen i børnehaven i Børnehuset Lindely, finder Pressenævnet, at hun har en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen.
Nævnet bemærker dog, at [Klager] ikke har dokumenteret, at hun indgiver klage på vegne af børnene eller andre, hvorfor klagen alene vurderes i relation til hende personligt.
Realitetsbehandlingen – god presseskik
Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.
Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.1-A.3.
Herning Folkeblad og aoh.dk har baseret en del af omtalen på anonyme kilder og anonymt tilsendt materiale.
Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere dette, men i sådanne sager, må avisen være særlig opmærksom på at tjekke grundlaget og rigtigheden af oplysningerne.
Det samme gælder, når institutionen Børnehuset Lindely ikke kan udtale sig om de konkrete forhold til børnene eller personalemæssige forhold som følge af tavshedspligt.
Beskyldningerne om, at en femårig dreng angiveligt skulle have krænket andre børn, mens de var i personalets, herunder [Klager]s, varetægt, er beskyldninger, der kan være skadelige for personalet og [Klager], og som har skullet kontrolleres inden offentliggørelsen.
Ifølge Mediehuset Herning Folkeblad henviste ledelsen til den daværende bestyrelsesformand [Person A], der imidlertid i flere tilfælde afviste at udtale sig som følge af tavshedspligten.
På denne baggrund finder nævnet, at Mediehuset Herning Folkeblad i fornødent omfang har forsøgt at kontrollere rigtigheden af oplysningerne inden offentliggørelse ved henvendelse til ledelsen og bestyrelsen.
Det forhold, at de enkelte medarbejdere ikke blev spurgt, og at der ikke blev indhentet psykologiske udtalelser om børnenes adfærd, kan ikke føre til et andet resultat.
Nævnet har herved også tillagt det vægt, at ingen menige medarbejdere er omtalt ved navns nævnelse.
Afgjort den 29. april 2014