Legislator Case Law & Legislation
W20140925625 DK

Udlændingenævnets afgørelse af 26. februar 2014

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 9256 Valid

Udlændingenævnets afgørelse af 26. februar 2014 – Ægtefællesammenføring – Krav til ægteskab eller fast samlivsforhold

KEN#LOKDOK23 2014 9256 Valid

Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, til et par fra Somalia under henvisning til, at det indgåede ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret og da der ikke forelå særlige grunde til at meddele opholdstilladelse i Danmark.

Udlændingenævnet omgjorde dog samtidig Udlændingestyrelsens afgørelse under henvisning til parrets samliv, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.

Parret oplyste, at de havde indgået ægteskab i 2004 i Somalia og samlevet indtil 2008, hvor ansøgeren flygtede ud af Somalia.

I perioden fra 2004 til 2008 fik parret fire børn.

Ansøgeren blev i 2009 meddelt asyl i Italien.

Den herboende ægtefælle og de fire børn blev i 2013 meddelt asyl i Danmark, og ansøgeren søgte kort tid herefter ægtefællesammenføring med den herboende ægtefælle.

Udlændingenævnet fandt , at det indgåede ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret, idet Udlændingenævnet lagde til grund, at parret ikke havde fremsendt en vielsesattest.

Udlændingenævnet bemærkede i øvrigt i den forbindelse, at officielle somaliske dokumenter, herunder vielsesattester, for tiden ikke kan tillægges sædvanlig bevismæssig betydning på grund af forholdene i Somalia.

Udlændingenævnet fandt samtidig , at parret opfyldte samlivskravet, selvom parrets samliv havde været afbrudt siden 2008.

Udlændingenævnet lagde vægt på, at parret efter egne oplysninger indgik ægteskab i 2004 og etablerede et samliv på fælles bopæl, at samlivet blev afbrudt i 2008, da ansøgeren grundet asylrelevant forfølgelse måtte flygte fra Somalia, at ansøgeren herefter blev meddelt asyl i Italien i 2009, og at samlivsafbrydelsen således ikke var frivillig.

Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på, at parret kort tid efter den herboende ægtefælles indrejse i Danmark søgte at genetablere familielivet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →